Anmeldelser

“De frivillige er en fremragende film, der både leverer en dyster sort komedie, men også giver et foruroligende portræt af den råddenhed, der ligger lige under overfladen i det danske samfund. Hvis man bare kigger på filmen helt overfladisk, skal den nok underholde de fleste, med det skæve persongalleri og fængselsdramaet. Men hæver man det op på et makroniveau, og reflekterer over, hvad filmens egentlige budskab er, bliver det pludselig til en ganske enestående oplevelse. Der er noget for enhver, og den er i hvert fald værd at se i biografen.”

Rasmus Seebach eller højskolesangbogen? Det er spørgsmålet i én film, jeg melder mig frivilligt til at se igen.
Svaret på spørgsmålet begynder med et ønske om næsten frivillig isolation. Finans-banditten Markus Føns er blevet sendt direkte i fængsel efter derouten med Innovation House. Her bydes der velkommen med spark og slag fra Fede-Carstens håndlangere – lillebror tabte millioner på grund af Føns’ frås. Sådan begynder de fleste fængselsfilm. Fra “R” til “Profeten“. Fra bunden til rejsen imod toppen af hierarkiet. Men “De frivillige” er ikke som alle andre fængselsfilm. Det er en komedie – af en slags. Føns tager nemlig en isoleret omvej til toppen hos de pædofile og kvindemorderne, der ikke skal nyde noget af at få opkrævet renters rente fra Fede-Carsten & Co. […]

Jeg kendte på forhånd ikke manuskript-forfatter Lars Husum, men han rammer en tone, som dansk film har savnet, siden Anders Thomas Jensen var bedst med “Blinkende lygter”. I centrum er Anders Matthesens korleder, der bestemmer takten i koret. “Jens Vejmand” synges i alt for højt tempo efter en opvarmning, der består i at sige ’Met-te-te-te-te’ og ’Rik-ke-ke-ke-ke’. Det er sjovt.

“Meget kan man sige om denne Anders Matthesen, men doven det er han i hvert fald ikke. Han er aktuel med soloshowet ‘Anden bringer ud’, har netop færdiggjort bogen ‘Ternet Ninja 2’, og animationsfilmen ‘Ternet Ninja’ har for nyligt afsluttet sin sejrsgang i de danske biografer, hvor den med et billetsalg på næsten 950.000 blev den næstmest sete danske film siden 1978 – kun overgået af ‘Walter og Carlo – op på fars hat’ fra 1985.

Men søreme om han ikke også lige er aktuel som den ene hovedrollleindehaver i Frederikke Aspöcks ‘De frivillige’. Travlheden er dog tilsyneladende ikke gået ud over kvalitetskontrollen, og det gælder også hans indsats her. […] Både Lohmann og Matthesen er fremragende som de to meget forskellige kontrolmennesker, og styrkeforholdet mellem dem er måske ikke helt så indlysende, som først antaget. […] Men alt i alt en ganske vellykket lille film med noget interessant på hjerte, der dog først og fremmest skal ses for Lohmanns og Matthesens præstationer. Især sidstnævnte er et studie i kombinationen af det tragiske og det komiske. Er der noget, den mand ikke kan?”

“De frivillige er derfor nok en farverig fængselskomedie, men det er også en harmdirrende kritik af finanssektorens opportunisme.

Filmen er vellykket både som det ene og det andet: Særligt Anders Matthesen som den emsige korleder Niels og Anders Brink Madsen som fængselsbetjenten, hvis kone »bliver apatisk af hans fysiske tilstedeværelse«, står for latteren, mens Markus Føns (Jacob Lohmann i en sjælden – og sjældent fortjent – hovedrolle) rammer midten af skiven som satirisk kommentar til virkelighedens jetsettere og iværksætterstjerner. […]

Det er her mellem komik og drama, at ’De frivillige’ for alvor glimrer og med al tydelighed viser, at instruktør Frederikke Aspöck ikke er født som humorist, men har skabt sit navn ved intimt at kulegrave menneskeskæbner, senest i ’Rosita’.”

Jeg vil ikke narre nogen. Det er ikke et ridderligt sprog. Til gengæld sidder hjertet i dén grad på det rigtige sted. Anders Matthesen bruger hele registret i sin fabel om, hvordan vi måske alle sammen kan gribe ind og gøre noget ved det fælles, hvis vi begynder med at tage en smule ansvar for os selv. På en måde har Aske jo allerede en ninja i sig, da Stewart forærer ham tøjkrigeren.

Det er en hårdkogt historie, der tager fat i svære emner som børnearbejde, dårlige forhold, mobning, selvtægt, narkohandel og alt muligt andet, som der sjældent bliver talt om i animationsfilm. Men der er en stor, blød varme i den hårde skal. Ternet Ninja selv er en kær lille kriger. (…)

Flere faste karakterer er med. Replikkerne er skarpe som Ternet Ninjas minisværd. Anders Matthesen spiller selv alle roller. Kun Aske og Jessica får ægte børnestemmer. De leveres af Alfred Larsen og Emma Høegh.

Tonen fra Terkel i knibe lever videre, men Ternet Ninja er på alle måder en dybere og bedre fortælling. Sikkert fordi den vil noget mere. Anden vil altid lidt mere end alle de andre morsomme mennesker, som får dig at grine af groteske og uretfærdige vilkår. Stilen rykker, og budskabet holder.

Vi lever i en giftig tid. Ternet Ninja er effektiv medicin.

Ligesom Matthesens sidste animationsfilm ”Terkel i Knibe” er ”Ternet Ninja” hyldende morsom. Der er rap i replikkerne, men børn får også lov til at være nutidens børn. Vi hører børn bande på en realistisk og ungdommelig måde, og man hører sågar også lærerne, som decideret hader uopdragne unger. Ligesom Terkel byder denne film også på stikpiller til vores samfund. Der skal både stikkes lidt til den overdådige og helse-syge mor samt stedfaren, der ikke rigtig kan tage noget initiativ selv. Og så formår Matthesen at få ordet fest til at rime på ordet pesto i sang – hvilket er yderst underholdende!

Matthesen har været på toppen af sit game i snart flere år. Og det fortjener han skam også. Hvad enten det er med film eller stand-up, så formår han at blande humor med morale på fineste måde. Dette sker også i denne film, hvor man heller ikke skal brokke sig alt for meget over sit “elendige” liv. Det er også blevet til nogle herlige gensyn med gamle karakterer fra Terkel universet. Og Matthesen lægger naturligvis stemme til de fleste af dem. Visuelt er filmen også rigtig flot og godt animeret, hvilket er positivt for dansk film, at alt animation ikke nødvendigvis skal komme fra USA.

”Ternet Ninja” er en af årets sjoveste film. Anders Matthesen har skabt en hyldende sjov historie med en god morale, som både kan nydes af børn og voksne. Det er også dejligt at se dansk animation på et højt niveau.