Årstal: 2000-2001
Dette show bliver ofte omtalt som Anders’ første onemanshow, til trods for at det faktisk er hans andet (Se “Fra ende til Anden“). Showet deler navn med den meget populære satire cd, som Anders lavede for Børneradio nogle år forinden. Vi stifter bl.a. bekendtskab med den nystartede stand-up komiker Lucas Berggren, velkendte Stewart Stardust og sceneteknikeren, Patrick. Showet varer 2 timer og indeholder både klassisk stand-up, musikoptrædener samt sketches, heriblandt et møde med Anders’ usynlige ven, Birger.

Showet blev udgivet på DVD og VHS d. 19 September 2001. Pga. manglende rettigheder var man nødsaget til at klippe dele af showet ud, bl.a. en sketch med Kaj og Andrea samt et musiknummer med Creamy. I showets fulde længde varede liveshowet derfor næsten 3 timer, som på udgivelsen er forkortet til 2 timer.

“Gennem mere end to timer med en til tider næsten hysterisk morsom forestilling førte han i aftes et fyldt Horsens Ny Teater helt ud på plathedernes overdrev. Derud hvor det platte bliver så plat, at ens ansigt fryser fast i en grinende grimasse, uanset om man vil det eller ej.” – Horsens Folkeblad (22/03-2001)

“Da jeg stoppede med at lave morgenradio på the Voice (1997), havde Børneradio hørt nogle af mine sketches (som Bossy Bo havde spillet for dem). Samtidig med at jeg lavede Darios Joint og senere Andarki, begyndte jeg at udvikle sketches til Børneradio.. Det fungerede ikke helt, da jeg skulle skrive lortet hjemmefra og så lave alt det kreative sammen med en DR tekniker.

Bossy foreslog, at vi lavede det hjemme i hans studie i Rødovre, og jeg gik hjem og skrev det første af en række fem minutters sketch indslag, som fik navnet ”Hva’ snakker du om?”. Det kom de alle til at hedde, fordi det nærmest blev en fast sætning i en del af sketch’ene (fx. ”Tatovøren”).

Det nye format fungerede pisse godt, og det samme gjorde det nye samarbejde med Bossy. Bossy havde studie i hans forældres villa, på det der engang havde været hans værelse. Vokal boksen var Bosses gamle garderobe rum. Trang plads og masser af tøj på hylder. Jeg levede mig heftigt ind i løjerne, og hvis en person i en sketch skulle falde, var det ikke ualmindeligt, at jeg smed mig på gulvet, for at det skulle lyde ordentligt. Her begyndte en lang og gylden tradition med at smadre alle Bosses ejendele fra sportspræmier til uvurderligt arvegods. Senere da Bosse flyttede i et fint studie, har jeg fortsat med at smadre instrumenter, en P3 pris og andre uerstattelige klenodier.

Børneradio var meget til de nye ugentlige indslag, og vi endte med at lave det i et par år. På det tidspunkt havde Gramsespektrum udgivet deres bedtes sketches på en CD, der helt uhørt havde solgt 40.000 eks. Vi forhandlede med DR og Sony og blev enige om at udsende VORES greatest hits på en CD (vi havde efterhånden en del spas i kufferten og også et par okay sange). Pladen blev lavet, og vi havde forsigtigt indstillet os på, at den bare skulle sælge 20.000, så ville vi være stolte og glade.

Jeg rejste til udlandet, lige da pladen udkom, og fik midt under ferien de første SMS’er, der vidnede om et uhyrligt salg.. Det fortsatte efter jeg kom hjem. Hver uge var der nye updates, og guldpladen nærmede sig. Jeg var helt paf, og kan huske at jeg skulle på Langelands festival det år.. Det var utroligt at gå rundt på teltpladsen og høre sine sketches og sange stige op fra rocksvinenes medbragte båndoptagere. CD’en endte med at sælge 70.000 eksemplarer.

Vi fik samtidig at vide, at der var lavet nogle undersøgelser, der viste, at det var den mest pirat kopierede CD i Danmarks historien (på det tidspunkt). Man regnede faktisk med, at den lå i over dobbelt så mange hjem.. Hmm. Faktisk havde jeg på et tidspunkt to praktikanter, der kom og ville have autografer på hver deres hjemmebrændte CD (psykopater!). Jeg måtte konfiskere deres lort og forære dem en ægte CD.

Jeg bryggede på dette tidspunkt på mit nye store one man show. Showet kom også til at hedde ”Hva’ snakker du om?” med undertitlen ”live i Cirkusbygningen”. Dette var min første store turné på landets teatre, og første gang nogensinde jeg skulle optræde i en fyldt Cirkusbygning. Vi havde dog først premiere i Musikhuset i Rønne på Bornholm. En dejlig aften bortset fra at lysbillede fremviseren styrtede ned, og var ved at ramme en dreng på første række.

Showet blev mit opgør med stand-up genren; på det tidspunkt snakkede alle om, at man ikke måtte klæde sig ud eller synge eller lave gøgl(det var ikke rigtig stand-up). Jeg ville vise, at ingen skulle bestemme, hvad JEG skulle lave. Så jeg sang og gøglede og lavede figurer til den store guldmedalje. Showet blev en bestseller. Det trak også masser af børn og unge til (på grund af CD’en), og de begyndte herefter at få øjnene op for stand-up comedy. Endda så meget at enkelte af mine kolleger fik nederen på, over at ”børnegøgleren” hev så mange unge mennesker til (nogle gange helt ned til 5-6 årige børn).

Hvad snakker du om CD og show gjorde tilsammen, at jeg fik et meget større publikum, og at jeg virkelig fik slået mig fast som bestselleren i dansk comedy (det lyder måske blæret.. det er det også!).”

– Anders Matthesen (Anden.dk)