For nye opdateringer følg med på duckpowernews på Instagram eller Facebook

Siden her bliver ikke opdateret med nyheder, interviews eller information om liveshows længere. I kan i stedet følge med på Instagram eller Facebook, hvor jeg forsat vil opdatere jer, når der sker noget nyt i Anders karriere – og når han deltager i diverse interviews. Siden her vil i stedet kunne bruges til at finde information om Anders’ karriere (shows, film, musik etc.), sangtekster – og gamle interview/nyheder/artikler.

Matthesen flipper ud på Frederikshøj

Udgivet af: Lokalavisen Aarhus, Bente Tahmasbi Hansen


“Filminstruktøren Mehdi Avaz er utrolig glad for de skud, han fik i kassen forleden. Han var på Restaurant Frederikshøj i Aarhus med blandt andre Anders Matthesen og Christopher, der medvirker i hans næste film, Toscana.

(…) Toscana har Anders Matthesen for første gang en seriøs hovedrolle.

‘Jeg har verdens bedste samarbejde med Matthesen. Han giver mig alt, han har, og han er virkelig godt til det. Jeg ser ham som en moderne Dirch Passer, der kunne det hele. Matthesen har også hele paletten,’ fortsætter Mehdi Avaz.

Komikeren, der har ryddet alle award-hylderne med sine shows og filmen ‘Ternet Ninja’, havde meget lyst til at prøve det seriøse skuespil. Han kiggede forbi en af Mehdi Avaz’ tidligere filmoptagelser på Nørrebro og gjorde opmærksom på, at han var klar til at lave en seriøs film.

Han har været vant til hele vejen igennem at være den store drivkraft i sit eget arbejde. Nu læner han sig lidt tilbage og lader Mehdi Avaz om det meste, for han er chefen og han styrer, som Matthesen sagde, da vi mødte ham i en pause i optagelserne i Aarhus.

‘Det her er nøgent. Jeg er ude på tynd is, men det holder jeg meget af i mit arbejde – at kaste mig over noget nyt. Mehdi går efter det bedste. Der skal leveres, og det kan jeg godt lide. Vi fungerer fantastisk,’ siger Anders Matthesen, der hele tiden leder efter nye veje at gå.”

Læs hele artiklen her: https://aarhus.lokalavisen.dk/kultur/2020-12-05/-Video-Matthesen-flipper-ud-p%C3%A5-Frederiksh%C3%B8j-7572986.html

Så nuttet ser ninjadukken ud i Ternet Ninja 2

Udgivet af: kino.dk, Stine Teglgaard


“Næste år ankommer en af de mest ventede fortsættelser i mands minde – i hvert fald, hvis man tæller ud fra antallet af danskere, der så etteren i biografen (…) Filmen er ikke færdig på nuværende tidspunkt, men Anders Matthesen udtaler i en pressemeddelelse, at ambitionerne er tårnhøje:

– Ambitionerne med den nye film er endnu højere end den første, og min medinstruktør Thorbjørn Christoffersen og jeg er indtil videre meget tilfredse. Vi føler, at vi har en rigtig god og morsom historie, og det hele kommer til at se fem-seks gange dyrere og flottere ud end den første film. 2’eren bliver mere af en roadmovie end den første. Men der er stadig masser af gode gensyn med den kære familie inklusiv Onkel Stewart, Sirene, Jørn og Sune, som vi syntes var sjove og havde lyst til at dykke lidt mere ned i.

– Vi er næsten færdige med animationsfasen, men bliver ved med at finde på nye ting og ideer som vi sætter ind i filmen. Og vi tænker meget på at skabe en film, der fungerer lige så godt til teenagere, voksne og ældre som til børn. Alt i alt kan jeg kun sige, at vi alle glæder os vanvittigt meget til at vise den færdige film for publikum om 10 måneders tid.”

Foto: Nordisk Film

Læs hele artiklen her: https://www.kino.dk/nyheder/2020/12/saa-nuttet-ser-ninjadukken-ud-i-ternet-ninja-2

Komikerne kommer – Anden bringer ud

Udgivet af: Sjællandske medier


“Hej Anders – hvad er det for et show, du gæster de danske byer med?

– Det er jo et show, jeg startede op tilbage i december måned. Inden jeg egentlig tog afsted på turné, havde jeg nogle aftener ude i Cirkusrevyens telt på Bakken, hvor jeg prøvede en del ting og sager af, blandt andet fra mit jubilæumsshow. De brudstykker er røget helt ud, for jeg har en regel om, at har jeg først udgivet en joke, så er den død. (…)

Varierer du showet gang for gang?

– Jeg prøver hele tiden at forny det, men nu har jeg turneret et halvt år, så der bliver flere og flere faste ruter, jeg tager med showet. Har man set samme show i januar måned, vil det måske virke helt nyt, men med enkelte gengangere. Det kommer også meget an på stemningen blandt publikum, men de må heller ikke blive snydt for de gode jokes, bare fordi jeg får lyst til at improvisere. Min mor har set det 10 gange, og hvis jeg for eksempel ikke laver »svenskerguiden«, bliver hun sgu skuffet.”

Læs hele interviewet her: www.sn.dk

Så du Andens hår? Her er forklaringen bag

Udgivet af: Ekstra Bladet, Lars Sejr


“Anders Matthesen vakte opsigt, da han torsdag troppede op på den røde løber ved årets Zulu Comedy Galla.

Her var håret nemlig farvet i regnbuens farver, og den populære entertainer skilte sig derfor klart ud fra mængden.

Det er dog ikke for at lege moderne, at Anders Matthesen har farvet garnet. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

– Da mine Facebook-følgere var trætte af mit store, krøllede hår, jeg tror, at det er to-tre år siden, så sagde jeg lidt cocky, at når jeg nu nåede 400.000 likes på Facebook, så kunne de bestemme, hvad farve det skulle have, siger Anders Matthesen og fortsætter.

– Jeg glemte alt om den video, og så var der en pige, der hedder Emma, som sendte den til mig. Hun har det med at have styr på, hvad jeg har sagt, og hvilke interviews der er lavet. Hun sendte den med et ‘kan du huske denne her video’, og man skal holde, hvad man lover.

Dermed var det op til de 400.000 brugere på Facebook at bestemme komik-kongens hårfarve, og selv om mange stemte på ternet, som den populære ternede ninja, der hittede i biografen, så stemte endnu flere på regnbuefarvet. (…)

Senere på aftenen kunne Anders Matthesen stille op på scenen og lade sig hylde. Han vandt nemlig prisen som årets bedste danske komiker for tredje gang siden 2009.”

Læs eller se hele interviewet her: www.ekstrabladet.dk

“Jeg er ved at blive et gammelt røvhul i faget”

Udgivet af: BT, Jakob Kløcker


Torsdag aften vandt Anders Matthesen prisen som ‘Årets komiker’ ved ‘Zulu Comedy Galla’, og efter showet gjorde den danske comedy-stjerne status over både sin egen og branchens fremtid.

‘Anden’, som han ofte kaldes i folkemunde, fortæller, at det i øjeblikket er enormt svært at finde ud af, hvilken bølge, som han selv kalder det, dansk comedy befinder sig på lige nu.

»Der er ingen tvivl om, at der fremover vil udklækkes fantastiske komikere, som vi også fik eksempler på her til aften, men efterhånden er det ikke så nemt for mig at blive klog på, hvor standupkulturen præcist befinder sig i øjeblikket,« forklarer Anders Matthesen, da B.T. fanger ham til en kommentar.

I den sammenhæng mener han, at man som komiker konstant skal være til stede på de danske comedy-klubber, hvis man skal have styr på, hvad der er op og ned i branchen.

»Jeg er ved at blive et gammelt røvhul i faget, der har svært at finde ud af, hvornår det gamle stoppede, og hvornår det nye tog over, hvis ikke jeg står nede på ‘Café Krølle Bølle’ (de danske comedy-klubber, red.) og holder øje flere gange om ugen,« siger han med aftenens hovedpris i hånden, som han nu har vundet tre gange.

Læs hele artiklen her: www.bt.dk

Anders Matthesen dropper sine kæmpe shows

Udgivet af: DR, Morten Bjerregaard


Den anerkendte komiker går tilbage til rødderne i sit aktuelle, anmelderroste show.

– Nå, så du er blevet for fin til at optræde i Silkeborg, hva’?

Den ti år gamle bemærkning fra en midtjysk receptionist husker Anders ‘Anden’ Matthesen stadig meget tydelig den dag i dag.

Han var i Silkeborg i forbindelse med en radioturne, men optrådte også med sit stort anlagte show ‘Anders’, som ikke kom forbi den midtjyske by.

– Jeg tænkte, av min arm. Det er ti år siden, men den bemærkning gjorde ondt på mig, for jeg optræder alle steder og har gjort det altid. Men der har gennem tiden været logistiske udfordringer ved at spille mindre steder, fordi nogle af mine shows simpelthen har været for store, forklarer Anders Matthesen.

Men de store arena-shows er for en stund lagt på hylden for en af Danmarks helt store komikere, der lige nu turnerer landet rundt med sit klassiske standupshow ‘Anden bringer ud’. (…)

 

Man kan roligt sige, at der har været mange karrierehøjdepunkter fra at vælge i mellem. Alligevel mener Anders Matthesen, at han er på toppen af sin karriere netop nu.

– Ja, jeg synes faktisk, jeg er på toppen af mit game nu. Jeg føler, at jeg har ramt den rigtige formel for, hvordan jeg får min komik ud. Havde du spurgt mig for tre-fire år siden, så havde jeg det slet ikke sådan, lyder det ærligt fra Anders Matthesen. (…)

 

Lige nu sidder han og pusler med manuskriptet til ‘Terkel i knibe 2’, for som han siger: ‘Man kan ikke lave en film nummer et og en bog nummer to, uden at der også skal komme en film nummer to’.

Men i virkeligheden har han mest af alt lyst til at skrive en ny ‘Ternet Ninja’-bog.

– Jeg har selv lyst til at vide, hvad der kommer til ske. Og mine unger vil gerne vide det. Og så må jeg indrømme, at det er virkelig besnærende, når jeg får tilsendt Instagram-videoer af børn, der læser deres første bog. Det er enormt overvældende, hvordan især børn har taget universet til sig.

Læs hele artiklen her: www.dr.dk

Anders Matthesens liv ændrede sig fuldstændig på præcis fem minutter

Udgivet af: Nanna Nagy, TV2


“22. oktober 1993 blev et vendepunkt for den kendte komiker – nu er han nomineret til prisen som Danmarks sjoveste.

Med en smøg imellem pegefingeren og langemanden, som rystede i takt med hænderne, trådte den 18-årige Anders Matthesen op på scenen til DM i standup.

I tidens ånd var den unge komiker iført en LA-Raiders kasket og et par MC Hammer-bukser. Foran ham sad dommerne Jan Gintberg og Carsten Bang, som begge havde lavet standup i et par år på det tidspunkt.

Året var 1993, og det var første gang, Anders Matthesen nogensinde bevægede sig op på en ægte standupscene. De følgende fem minutter ændrede ham fuldstændig. Det fortæller han i forbindelse med, at han er blevet nomineret til ’Årets komiker’ for showet ‘ANDEN 25’ til ZULU Comedy Galla, der løber af stablen 29. august. (…)

For selvom Anders Matthesen var helt ny i genren, og hans standup var uøvet, så grinte folk. Og så skete der noget inde i ham.

– Ved det første grin kunne jeg bare mærke denne her forbløffende fornemmelse. En noget så besnærende fantastisk følelse. Det var som kærlighed ved første blik, og jeg vidste bare, at det ikke længere var musikken, der var min drøm. Det var standup, som jeg ville bruge mit liv på. Det var jo et kæmpe skift inde i mig, fortæller Anders Matthesen.”

Læs hele interviewet her: www.zulu.tv2.dk

Anders Matthesen blev forelsket i sin manager: “Vi skiller de to roller meget ad”

Udgivet af: Ditte-Marie Ascanius, Alt for damerne


“Anders Matthesen befinder sig godt ude på den tynde is, netop fordi der lurer en vis risiko for at falde igennem. Det er efterhånden gået hen og blevet hans leveregel at lave noget i dag, som han ikke lavede i går. Og da han sidste sommer rev 16 dage ud af kalenderen for at tilbringe dem på et filmset i den nedlagte arrest i Assens, var det også en opgave, han gik til med en vis ærefrygt. Her var han den, der var på udebane blandt skuespillere som Jacob Lohmann og Søren Malling, som han skulle spille over for i Frederikke Aspöcks nye komediedrama De frivillige […]

– Jeg har i mange år nidkært sagt nej til komedier, for jeg vil gerne lave noget, der er mere dramatisk. Når man bevæger sig i de lag, som jeg gør, er det klart, at jeg mest får tilbud om at spille den sjove flyttemand eller den hyggelige lærervikar. Og det har jeg tænkt, at jeg nok hellere må være lidt forsigtig med. Hvis jeg skal lave film, skal det være, fordi jeg kan lære noget, siger Anders, der allerede som barn havde skuespillerdrømme og meldte sig til castinger på flere film, blandt andet Bille Augusts ”Pelle Erobreren”, hvor han aldrig blev kaldt ind, fordi han med egne ord ”så helt forkert ud”. I 2007 skrev han manuskript til komedien ”Sorte kugler”, som han også instruerede og spillede med i. I rollen som korlederen Niels så han en mulighed for at spille på lidt flere tangenter end blot sit komiske talent.

– Alt det, jeg kunne gøre, som udefra set ligger lige for, prøver jeg at styre udenom. Det er ikke, fordi jeg ser sådan noget som revyer og komedier som mindre fint end andet. Det er simpelthen et spørgsmål om ikke at stagnere. Derfor går jeg altid efter det, der involverer noget, der er svært. Sådan noget, hvor jeg hen over en kop kaffe får min far til at sige: ”Hvorfor dog det? Hvorfor har du sagt ja til det?”, fortæller han og slår ud i et stort grin.

– Det er de ting, hvor jeg tænker, at der kan du da komme galt af sted. Er det nu klogt? For så er der noget på spil. Hvis jeg får min far til at blive bekymret, tænker jeg: NÅ, der er den! Så jeg prøver altid at køre min indre far – også fordi jeg i en vis udstrækning selv tænker sådan. Hvad fanden skal jeg det for? Nå, men det skal jeg måske …”

Læs hele interviewet her: www.alt.dk

Anders Matthesen prøver sig selv af: Jeg elsker det dybe vand

Udgivet af: Nikolaj Vraa, Her & Nu


“Selv om han vader i succes, så tager Anders Matthesen den bestemt ikke for givet. Hver gang han går i gang med et nyt projekt, knokler han og giver sit hjerteblod. Det gælder også rollen som Niels, der som selvbestaltet korleder har taget magten over de andre indsatte i Frederikke Aspöcks komedie- drama De frivillige. Egentlig havde han slet ikke tid, men kombinationen af hendes tiltalende manuskript og muligheden for at prøve noget nyt som skuespiller gjorde udslaget. […]

Sommeren skal Anders Matthesen bruge på at skrive manuskriptet til filmatiseringen af Ternet Ninja 2. Han har ingen ambitioner om at overgå Ternet Ninja, der har solgt 940.000 solgte billetter og blev den største danske biograffilm siden ‘Op på fars hat’ fra 1985.

– Det er ikke sådan, jeg arbejder. Altså det ville da være rart, hvis det skete, men så kalkuleret er det ikke. Jeg laver det, fordi jeg føler, jeg har en historie at fortælle, slår han fast.

At hans historier er værd at fortælle, får han næsten dagligt at vide af publikum.

– Det holder jeg aldrig op med at blive glad for. Der er rørende historier fra forældre, der siger, at deres søn aldrig har villet læse en bog før og nu sover med Ternet Ninja under hovedpuden. Det gør mig glad. Men også når ældre damer stopper mig og siger, ‘vi holder med dig og elsker det, du laver. Må vi give dig et knus?’ Det hele er gaver.”

Læs hele interviewet her: www.realityportalen.dk