Årstal: 2007/2008

Comedy Kuren var en tv-serie på Kanal 5 der skildrede Henrik Bruhns kamp mod kalorier og mod alle de dårlige vaner, der har gjort ham overvægtig i første omgang. Henrik tager imod en udfordring fra komiker Anders Matthesen om at tabe halvdelen af sin kropsvægt, samt at skrive helt nyt stand-up materiale, der ikke omhandler hans overvægt eller blot er den nemme løsning. Der gives et unikt indblik i komikernes arbejdende hverdag. Serien er optaget i 12 afsnit og blev sendt fra august til november i 2008. Serien starter ud med Henrik Bruhns tykke show, som blev optaget d. 23.06.2007. Dette bliver starten på forløbet, som til sidst slutter af med Henrik Bruhns tynde show i en fyldt Falconer Sal d. 02.10.2008. Serien blev senere udgivet på DVD.