Matthesen – Nu far til tre: Der er ikke nogen afsavn

Interviewer: Susse Wassmann, Femina.


Anders Matthesens liv har ændret sig drastisk. Fra at være singlefyr og komiker med hardcore meninger om ALT, er han nu pludselig kæreste og familiefar til tre børn.
Vi kender ham som komikeren med de hårdtslående meninger. Som manden, der gerne ville have en kone, der gik hjemme og bagte kager til ham – eller som manden, der slet ikke ville have en kæreste. Men det har Anders Matthesen fået i mellemtiden – og tre børn oven i hatten (hans 15 måneder gamle søn, Spencer, og to bonusbørn.) Og det har betydet en livsændring for ham. For eksempel at han ikke længere kan gøre PRÆCIST som det passer ham.

Læs interviewet her: http://www.femina.dk/Kendte/1236-anders-matthesen-der-er-ikke-nogen-afsavn.aspx

Matthesen svarer på mainstream-kritik: »Vi skal ikke allesammen være ens«

Interviewer: Mette Olsen, Politiken.


Stand-up skal ikke gå i samme retning, siger den showaktuelle komiker.
Er stand-up så integreret en del af underholdningen i dag, at det er blevet ufarligt?
»Det er i hvert fald blevet mere folkeligt tilgængeligt. Før var det meget en undergrundsting, men i dag er der nærmest lige så store forskelle på stand-up, som der i gamle dage var på revy og stand-up. Stand-up er mange ting, og der er efterhånden så mange af os, at tiden er kommet til, at nogle af os må differentiere os fra hinanden«.

Læs interviewet her: http://politiken.dk/kultur/underholdning/ECE1743408/matthesen-svarer-paa-mainstream-kritik-vi-skal-ikke-allesammen-vaere-ens/

Anden er blevet en anden

Interviewer: Anne Funch, Berlingske.


Hans liv er blevet vendt på hovedet det seneste par år. Så meget, at komikeren Anders Matthesen indimellem har følt, han har været faret vild. Onsdag er der premiere på hans nye show »Anders« i Falconer Salen.
Anders Matthesen, 37, erkender, at han er stærkt optaget af eksistentialisme. Mere og mere. Og af selvudvikling, selv om han ikke bryder sig om ordet. Af ikke at lade sig begrænse af de identiteter, han i årenes løb har fået hæftet på sig eller selv har valgt.

Læs interviewet her: http://www.b.dk/personlig-udvikling/anden-er-blevet-en-anden

Guide: Anders Matthesen viser sit København frem

Interviewer: Birgitte Kjær, Politiken.


Komikeren er til smørrebrød og bøffer, når han holder fri fra sin stramme diæt.
Anders Matthesen har premiere på sit nye one man-show ‘Anders’ onsdag 5. september.
Ibyen.dk fangede ham i en pause mellem prøverne for at høre om komikerens yndlingssteder i hjembyen.

Læs interviewet her: http://politiken.dk/ibyen/guider/ECE1741167/guide-anders-matthesen-viser-sit-koebenhavn-frem/

Anden klædt af til skindet

Interviewer: Therese Rekling, Urban.


Han har stået på den danske comedy-scene i tæt ved 20 år. Under kunstnernavnet »Anden« har han leveret cd’er, film og ikke mindst frembragt en række populære stand up-shows, som har været med til at gøre ham til en af de mest elskede komikere i Danmark. Nu træder han for alvor frem og klæder sig selv af til skindet foran sit publikum i Falconer Salen fra 5. september.
UrbanKBH mødte Anders Matthesen på en af hans favoritcafeer på Frederiksberg, Cafe Sokkelund. Man forventer måske at se den humoristiske mand springe rundt på væggene, når man kommer ind, men jeg fandt ham med en bog i et hjørne af den stilfulde café. »Jeg er kommet her i mange år og har også lavet stand up her i gamle dage i 1996. Det ligger tæt på, hvor jeg bor, de har god mad og en super god service,« forklarer han, mens han sætter sig bedre tilrette i den brune sofa. Anders Matthesen har boet på Frederiksberg i små 20 år. Han kan godt lide kvarteret, fordi der i forhold til indre by er mere stille, men stadig er liv at finde. »Nu har jeg jo været forstadsmenneske det meste af mit liv, så jeg kan godt lide, der er noget, der har åbent efter klokken 23 om aftenen. Der er det med afgrænsede forstæder, at man kender alle, og alle ved, hvem hinanden er. I byen er der mere en stemning af alle mod alle. Omvendt synes jeg, det er fedt, at der er ro og fred, lidt parker og Zoologisk Have. Man siger jo, det er bøsser og skuespillere, der bor på Frederiksberg, det ved jeg ikke. Det kommer lidt an på, hvor man går hen.

Læs interviewet her: http://www.urbankbh.dk/byliv/anden-klaedt-af-til-skindet

‘Jeg har en tissespand stående i kulissen’

Interviewer: Jan Eriksen, BT.


Anden taler ud om markante ændringer – og at være igennem en form for krise
De seneste ti år er Anders Matthesen vadet fra succes til succes. Som komiker, filmskaber, teater- og tv-mand. Op til det kommende show ’Anders’ stod han pludselig med ansigtet mod 40 års-muren. Som nybagt far. Som menneske. En mand midt i livet. Eller som han selv beskriver det:

– Jeg optræder halvanden time uden pause. Det er det fedeste. Men jeg har jo også selv nået en alder, hvor jeg ikke ved, om jeg kan gøre det uden en tissepause. Under mit sidste show havde jeg en spand stående i kulissen. Jeg fik heldigvis kun brug for den en enkelt gang, siger Matthesen med et stort grin.

Han sidder på et kontor og taler med BT. Virker afslappet, rolig, måske ligefrem afklaret. Det er en helt anden Anden, end den reserverede Anders, overtegnede tidligere har mødt. Han vil gerne forklare.

Læs interviewet her: http://www.bt.dk/kendte/jeg-har-en-tissespand-staaende-i-kulissen

Da Anden blev til Anders

Interviewer: Søren Dal Rasmussen, Fagbladet.


Der har dannet sig små røde knopper rundt om Anders Matthesens højre øje. Han kan ikke selv svare på, hvad det er, eller hvad det skyldes. Stress sandsynligvis. Han har i hvert fald haft dem en gang før, hvor han også var stresset.
 Begrænsninger er til grin, mener skuespilleren, stand-up-komikeren og musikeren Anders Matthesen. I sit nye show prøver han at finde frem til, hvem Anders egentlig er. 38.000 har allerede købt billet.
Og at han er stresset er måske ikke så underligt. Om en lille måned skal han for første gang stå foran 2.000 mennesker på Falconer Salens scene med sit nye one-man-show “Anders”. Der er allerede solgt 38.000 billetter, men showet er ikke færdigt endnu. I går blev to store “bits” skåret ud. Man fornemmer med det samme, at der denne gang er sat meget på spil.

Læs interviewet her: http://www.fagbladet3f.dk/temaer/interview/1fd6b9d6ea71472195f1962af82a8c10-20120810-da-anden-blev-til-anders

Lost in translation: When Tom Chiarella met Anders Matthesen

Interviewer: Tom Chiarella, Euroman.


Hvad sker der, når man inviterer en af USA’s bedste journalister til Danmark for at skrive et portræt af en af landets bedste komikere? To mænd, der aldrig har mødt hinanden før. To mænd med hver sin historie. Tom Chiarella fra månedsmagasinet Esquire rejste til København og tilbragte en uge sammen med en scenesulten Anders Matthesen og fik svaret på, om dansk humor kan oversættes til amerikansk.
På forespørgsel fra mange læsere bragte Euroman her den originale tekst, de modtog fra Tom Chiarella. Teksten er en førsteudgave og kun redigeret meget let. Den blev efterfølgende oversat til dansk og redigeret færdig. Den danske tekst kan læses i Euroman nr. 222. 

Læs interviewet her: http://www.euroman.dk/artikler/Artikler-fra-magasinet/lost-in-translation-when-tom-chiarella-met-anders-matthesen/

Anders Matthesen: ”Jeg bliver hele tiden klogere på, hvem jeg er”

Interviewer: Line Svenstrup Berger, Graduate Online.


Anders Matthesen aka. ”Anden” er en af Danmarks mest succesfulde komikere. Efter 18 år i branchen med udfordringer, udvikling og selvransagelse er det tid til at gøre status. Hans nye show ‘ANDERS’ handler derfor om at finde sit sande spejlbillede.

Indtil for få år siden havde Anders Matthesen en meget klar opfattelse af, hvordan hans liv var og skulle være. Han ville ikke have børn, ville ikke bo sammen med nogen, og “ville bare lave comedy ind til han ligesom døde af det.”

Og det var ikke bare en fiks idé. For sådan har han mere eller mindre levet de sidste femten år- og han har nydt det. Det har imidlertid ændret sig.

“Mit liv ændrede sig fra den ene dag til den anden. Og det viser sig, at man godt kan have én livret i dag, og så ændrer den sig i morgen. Men hvis man begynder at regne langt ud i fremtiden og planlægger sit liv efter, at man skal være en 80-årig komiker, der sidder og laver jokes om natten, så kan det godt være, at man ikke ser nogle af de åbninger, der måske er for én”, siger han.

På Cafe Sokkelund på Frederiksberg fortæller den 36-årige komiker om, hvordan han har udviklet sig gennem sin karriere. De seneste par år har han gennemgået et væld af personlige udfordringer og store omvæltninger, blandt andet det at blive far, som har fået ham til at se anderledes på livet.

Læs hele interviewet her: http://go.dk/omJobsoegning/58116/anders-matthesen-jeg-bliver-hele-tiden-klogere

I dagens An(d)ledning

Interviewer: Pia Møller Søe, [et cetera] magazine.


Anden, Anders Matthesen, er 36 år og omtales kategorisk som en af Danmarks største kunstnere. Han er komiker, instruktør, musiker, far og på vej til Aalborg med sit nye show “Anders”. Han er i tvivl, helt sikker, lykkelig, afklaret og velforberedt. Han er Anders og han er Anden.

“Jeg stiller mig gerne til rådighed, men jeg er ikke forpligtet til at udstille min søns bare røv i Se & Hør, fordi jeg er et offentligt menneske. I virkeligheden, det er der bare ikke så mange der noterer sig, lukker jeg folk ret langt ind i min private sfære. Når jeg går på scenen, er det mig der står der, og det er min virkelighed, og min bitterhed over at være blevet forladt af en kæreste jeg inddrager jer alle sammen i. Det er ikke en maske eller en teaterjakke jeg tager på”.

Læs interviewet her: http://www.etcetera-magazine.dk/anders-matthesen-i-dagens-andledning/