“Det har slet ikke ændret mig at blive far”

Interviewer:  Marie-Louise Truelsen, Alt for damerne.


Anders Matthesen har råd til at lade være med at arbejde – men gør det alligevel. Arbejdet skal dog føles HELT rigtigt, for han er blevet meget mere opmærksom på, hvad han bruger sit liv på. Man kunne godt tro, at den livsindsigt er kommet, efter han er blevet far. Men det har ikke noget med hinanden at gøre. For det der med at få et barn, har bare virket helt naturligt – på trods af, at han engang sagde, at han ikke ville have nogen.

Har det ændret dig at blive far? 
– Nej, det synes jeg slet ikke. Men jeg lavede jo mit show, efter jeg var blevet far, så det kan da godt være, at det var det, der satte alle tankerne i gang. Inden jeg selv fik barn, var jeg på safari med min bedste ven i Sydafrika. Han havde næsten lige fået en lille datter, som var derhjemme sammen med moderen, og jeg kan huske, at jeg tænkte enormt meget over, om han overhovedet kunne nyde den tur, eller om han savnede hende så meget, at han ikke tænkte på andet.

Læs mere af interviewet her: http://www.altfordamerne.dk/kultur/kendte/at-fa-born-er-enormt-meget-som-jeg-havde-forestillet-mig-det/

Anders Matthesen har skrottet halvdelen af sine ting

Interviewer:  Marie-Louise Truelsen, Alt for damerne.


De seneste år er Anders Matthesen – eller Anden – der bestemt hverken skulle giftes eller være far blevet begge dele. 
I sommer giftede han sig med sin manager og kæreste gennem mange år – moren til hans søn – og har fået to bonusbørn med i købet.

Men at blive far har ikke ændret ham, mener han. Og det er lige lovlig overdrevet, når nybagte forældre bruger enormt meget krudt på at fortælle andre, hvor meget deres liv har ændret sig, mener han.

– Noget af det, jeg har hørt flest gange om at få børn, er, at man ikke ANER, hvad der venter en. Og det oplever jeg altså som den største løgn. Det er ENORMT meget, som jeg havde forestillet mig det. Enten har jeg en virkelig god fantasi eller også… altså, det er jo klart, at man bliver overrasket, hvis man har troet, at man skulle i byen hver aften, men hvis man lige tænker over, at det altså handler om at drage omsorg for et andet menneske, så tænker jeg, at det er enormt naturligt, og at det kræver lige nøjagtig det, der skal til at blive forældre, siger Anders Matthesen

Læs mere af interviewet her: http://www.altfordamerne.dk/kultur/kendte/anders-matthesen-har-skrottet-halvdelen-af-sine-ting/

Klæbehjerne og memoteknik: Sådan husker Anders Matthesen et helt show

Interviewer:  Jonas Langvad Nilsson, Euroman.


Anders Matthesen er en sjov mand. Og så har han en fandens god hukommelse, som hjælper ham, når han står på scenen. Her forklarer han hemmeligheden bag sin særlige memoteknik.

I gamle dage skrev jeg mine stikord på hånden, men det ser ikke så professionelt ud, når man ser en komiker, der lader, som om han kigger på uret. I dag stoler jeg på min langtidshukommelse, som er ret god, nogle vil sige uhyggelig. Til gengæld glipper det lidt med aftaler, telefonnumre, fødselsdage og folks navne. Men de ting, jeg kan huske, dem husker jeg meget detaljeret: ”Jo, det sagde du, og du havde den og den trøje på, og du kiggede mod sydøst, og det var samtidig med, at rådhusklokkerne ringede.” Jeg tror, jeg er god til at huske i billeder og lyd.

Jeg har fundet et huskesystem, som jeg bruger, når jeg skal indøve et nyt show. Teknikken fungerer ved, at jeg forbinder hver joke, sketch eller oneliner med et billede, som er let at huske. Jeg har 25 billeder, som altid er de samme. De er lagret ligesom computermapper, og så kan det variere fra show til show, hvilke ting jeg putter i mapperne.

Læst resten af interviewet her: http://www.euroman.dk/artikler/Nyheder/Klabehjerne-og-memoteknik-Sadan-husker-Anders-Matthesen-et-helt-show/?utm_source=news.dk&utm_campaign=jubii&utm_medium=link

Anden flaksede forbi Fanø

Interviewer:  Signe Bertelsen, JydskeVeskysten.


Esbjerg Comedy: Anders »Anden« Matthesen har optrådt syv gange i den forgangne uge på Realen i Nordby. Det er ikke første gang, og det bliver nok heller ikke den sidste, for komikeren kan godt lide Fanø.
FANØ: – Jeg kan godt lide børn, bare svinene ikke er mine, rapper Anders »Anden« Matthesen på albummet Soevnloes. Sådan lød det for syv år siden, men livets finurlige krumspring har gjort, at der er kommet ællinger i andegården. Anders Matthesen er nu far til Spencer på to år og bonusfar til kærestens tvillingepar, Molly og Mingus. Det hører man, straks Anden åbner næbet. Dyr og børn er stadig to yndlingsemner, men i dag handler det mere om Mollys kaniner frem for »er du en lille kattemis« og om Mingus’ madpakker instedet for børn, der skal »lukke røven i Føtex«.

Hele ugen har den 38-årige komiker efterårsferieret på Fanø med sin familie. Syv aftener i træk har han underholdt på et tætpakket, tangerende proppet Realen.

– Det er blevet en hel tradition, at vi tager i sommerhus herovre, og at jeg optræder om aftenen, siger Anders Matthesen.

Formålet er nu ikke udelukkende at spæde til feriesparegrisen, og det er da heller ikke et færdigt show, folk har grinet af på Fanø. Det er i stedet løse jokes, som komikeren afprøver på et mere end velvilligt publikum.

Læs hele interviewet her: http://www.jv.dk/artikel/1628204:Esbjerg–Anden-flaksede-forbi-Fanoe?rss

Så glad blev Anders Matthesen

Interviewer: Kristian Dam Nygaard, Metroxpress.


Søndag aften fik ‘Anden’ prisen ‘Årets komiker 2013’ ved Zulu Comedy Galla. Efterfølgende svarede han på spørgsmål fra pressen.
Det var en glad og snaksaglig Anders Matthesen, der søndag aften mødte pressen efter for anden gang i karrieren at have modtaget prisen ‘Årets komiker’.

Hvordan er det at vinde igen?
– Det er dejligt. Det er dobbelt så godt som at vinde én gang, tænker jeg. Det er et kæmpe eventyr.

Var det fortjent?
– Det er svært at udtale sig om, for så skal man til at tale om, hvad de andre har lavet. Og jeg har været så optaget med mit eget show, at jeg desværre ikke har haft tid til at tage ud og se så meget stand up. Så jeg kan ikke vide, om jeg har fortjent det i forhold til de andre, men jeg synes i hvert fald, at jeg har gjort mit arbejde. Så jeg vil nyde den og være glad.

Læs resten af interviewet her: http://www.mx.dk/underholdning/kendte/story/27347821

Årets komiker: Min kone skal have æren

Interviewer:  Ritzau, Ekstra Bladet.


Anders Matthesens manager – der også er hans kone – fik en dybfølt tak, da han vandt prisen for årets komiker
For anden gang i karrieren kan Anders Matthesen kalde sig for årets komiker. Prisen og æren fik han søndag aften, hvor Zulu Comedy Galla blev afholdt i Operaen i København.

Men selvom det er oneman-showet ‘Anders’, der er baggrunden for, at komikeren får prisen, så er han i virkeligheden langt fra så alene, som når han står på scenen, og han vil da heller ikke have hele æren.

Tæt samarbejde
Den skal også tilfalde hans kone, der også arbejder som hans manager.

– En stor del af det show er Cemilles fortjeneste. Vi har lavet det tæt sammen. Hun har instrueret, været manager, hjulpet med at finde jokes, været med på alle prøveaftener, siddet med et videokamera og jammet over alt fra titlen på showet til plakaten, fortæller Anders Matthesen.

Læs interviewet her: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article2076787.ece

Ydmyg Matthesen: Showet er kærestens fortjeneste

Interviewer:  Simone Kirstine Hansen, TV2.


Selv om Anders Matthesen modtog prisen som årets komiker til Zulu Comedy Galla med lidt humoristisk arrogance, var han fuldstændig ydmyg efter showet og dedikerede fortjenesten til sin kæreste
Søndag vandt Anders Matthesen prisen som årets komiker til ‘Zulu Comedy Galla’ for sit anmelderroste show ‘Anders’, og han var ikke sen til at dedikere prisen til sin manager – og kæreste, Cemille.

– Der er mange, der har været inde over dvd’en og showet, men showet er Cemilles fortjeneste. Jeg havde da også peget på hende, hvis det kun havde fået en stjerne, siger komikeren spøgefuldt.

– Hun har hjulpet med alt, hjulpet med at skrive, finde på titlen og lave plakaten, remser Matthesen op.

Matthesens store fan kom på scenen
Hver af de fem nominerede havde en komiker til at præsentere sig, og det var en helt særlig person, der præsenterede Anden, nemlig hans unge fan Emma.

– Det var så fint, at hun stod deroppe, hun kommer jo troligt til alle mine shows, og hun holder også folk opdateret på min hjemmeside, og det er helt fantastisk, at hun havde modet til at stille sig op foran alle de mennesker, siger han med et bredt smil.

Læs resten af interviewet her: http://tvtid.tv2.dk/2013-08-27-ydmyg-matthesen-showet-er-k%C3%A6restens-fortjeneste

Anden: Min kæreste er en gave

Interviewer: Jan Eriksen, BT.


Anders Matthesens seneste show blev til i tæt samarbejde med kæresten Cemille Rosenberg
Anders Matthesen er næsten færdig med sin seneste succesturné med mere end 100.000 solgte billetter. Her gør han status og ser frem. Endnu en gang skabte han bølgegang i andedammen. For fire måneder siden var der premiere på Anders Matthesens show ’Anders’. Fem- og seks-stjernede anmeldelser fløj omkring ørerne på Matthesen. Mere end 100.000 er strømmet til. Siden har showet turneret landet rundt.
Den enorme succes kunne ikke være opnået uden et uvurderligt, tæt samspil med Matthesens kæreste og manager, Cemille Rosenberg. Det understreger Anden her et par uger før sidste optræden i Falconer Salen.

Læs artiklen her: http://www.bt.dk/kendte/anden-min-kaereste-er-en-gave

Matthesen minder os om at vi alle er latterlige

Interviewer: Barbara Kjølbye Zinckernagel, Retorikforlaget.


Inde i Danmarks sjove, nyligt showaktuelle sprogkunstner står en tænksom 37-årig som tror på at verden kan blive bedre gennem komikken. Han hylder nærvær, sandhed og ikke mindst umage, for det er det bedste man kan give andre mennesker. Og så interesserer han sig mere for godt sprog end de fleste.

Læs artiklen her: http://www.retorikforlaget.dk/artikler/anders-matthesen-minder-os-om-at-vi-alle-er-latterlige

Gør dig dog umage!

Interviewer: Berit Holbek Jensen, AOH.


– Vi mangler bare sådan en stor tatovering hen over øjnene, hvor der står “fuck you”.
Det er, som om det er blevet moderne at være ligeglad, mener komikeren Anders Matthesen, der bestemt ikke bryder sig om sjuskeri

Læs artiklen her: http://aoh.dk/artikel/g%C3%B8r-dig-dog-umage