Anden flaksede forbi Fanø

Interviewer:  Signe Bertelsen, JydskeVeskysten.


Esbjerg Comedy: Anders »Anden« Matthesen har optrådt syv gange i den forgangne uge på Realen i Nordby. Det er ikke første gang, og det bliver nok heller ikke den sidste, for komikeren kan godt lide Fanø.
FANØ: – Jeg kan godt lide børn, bare svinene ikke er mine, rapper Anders »Anden« Matthesen på albummet Soevnloes. Sådan lød det for syv år siden, men livets finurlige krumspring har gjort, at der er kommet ællinger i andegården. Anders Matthesen er nu far til Spencer på to år og bonusfar til kærestens tvillingepar, Molly og Mingus. Det hører man, straks Anden åbner næbet. Dyr og børn er stadig to yndlingsemner, men i dag handler det mere om Mollys kaniner frem for »er du en lille kattemis« og om Mingus’ madpakker instedet for børn, der skal »lukke røven i Føtex«.

Hele ugen har den 38-årige komiker efterårsferieret på Fanø med sin familie. Syv aftener i træk har han underholdt på et tætpakket, tangerende proppet Realen.

– Det er blevet en hel tradition, at vi tager i sommerhus herovre, og at jeg optræder om aftenen, siger Anders Matthesen.

Formålet er nu ikke udelukkende at spæde til feriesparegrisen, og det er da heller ikke et færdigt show, folk har grinet af på Fanø. Det er i stedet løse jokes, som komikeren afprøver på et mere end velvilligt publikum.

Læs hele interviewet her: http://www.jv.dk/artikel/1628204:Esbjerg–Anden-flaksede-forbi-Fanoe?rss

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar