Film: Ternet Ninja
Anmelder: Politiken, Joakim Grundahl
Bedømmelse: 5 stjerner
‘Ternet Ninja’ lærer dit barn at sige ‘ fuck dig!’ på den rigtige måde. Anders Matthesen lykkes på overbevisende vis at lave en opbyggelig moralsk fortælling for børn uden at løfte pegefingeren.
Fucking lortepis!«. Børn taler grimt i dag. Det synes mange forældre. Så er det ikke noget fuck, at Anders Matthesen har lavet en animations-film for hele familien, hvor børnene fucker rundt med ordene uden nogen fucking form for censur? »Skrid så med dig, inden jeg smadrer dit grimme pissefjæs, din søn af en ludfattig luder!«, siger filmens umiddelbare helt, en levende ternet ninjadukke, der skal give den forsigtige folkeskoledreng Aske mod til at sætte bøllen Glenn på plads og til at fortælle Jessica fra årgangen over, at han synes, hun er dejlig.
Er det o. k.? Ja, det er det. Og det er faktisk ret så fantastisk, hvordan det lykkes for ‘ Anden’ at lave en opbyggelig moralsk fortælling med den midterste finger i stedet for en løftet pegefinger. (…) Så for børn vil ‘ Ternet ninja’ føles som en hjemmebane. Men der er ikke tale om et helle. ‘ Anden’ tager pis på børnenes liv for at få dem til at reflektere. ‘ Ternet ninja’ er noget så sjældent som sort satire for børn rettet mod dem selv. (…)
Anders Matthesen sætter ild til det hele, men kun for at lade Aske rejse sig som et moralsk menneske, der lærer at lytte til sig selv i en verden, hvor sociale medier, politisk korrekthed og hævngerrige dukker river i ham fra alle sider.
I sidste ende er det næstekærligheden, der skal sættes fri. Næstekærligheden som et alternativ, børnene kan tro på, ikke som en formaning formuleret af forældre.
Og det lykkes for ‘ Anden’, fordi han ikke fortrænger virkeligheden og erstatter den med en utopi. Fordi han lader det gode være en mulighed midt i al den fucking hverdag. Mens man griner hele vejen sammen med sine børn.
Læs hele anmeldelsen her: https://politiken.dk/kultur/filmogtv/art6915888/Anders-Matthesens-nye-film-l%C3%A6rer-dit-barn-at-sige-%E2%80%99fuck-dig%E2%80%99-p%C3%A5-den-helt-rigtige-m%C3%A5de