“I 1998 havde jeg været igang med stand-up comedy i fem år. Det fejrede jeg på selve datoen (22. oktober) med et lille jubilæumsshow på Kul Caféen. Det kaldte jeg for: “En halv dekade med sjov og ballade” (virkelig sjovt Anders). Og det var så en kavalkade af de bits og jokes, jeg havde udviklet siden min start som komiker.
Her dukkede Stewart op, som jeg havde haft med på scenen nogle gange. Det var lidt improvisations-agtigt og endte med at blive en tale til brudeparret Beate og Leon (Som senere blev forældre til Terkel og Rita). På det tidspunkt var der ikke rigtig nogen, der vidste, hvem fanden jeg var, så min booker (FBI) blev lidt paf over, at jeg sagde jeg ville på turné med dette onemanshow. Det blev en lille turné på mindre klubber i DK, og fordi det var et “greatest hits-show”, valgte jeg at kalde det “Fra ende til Anden” (igen pisse sjovt Anders).
Jeg inviterede min gode ven og kollega Thomas Hartmann med på turnéen som opvarmer, og efter ham lavede jeg så to sæt: ét som mig selv og ét som Stewart. Stewart holdt bryllups tale og spillede trækharmonika, mens han sang mad sangen (der senere havnede i ”Terkel i knibe”).
Turnéen sluttede med tre aftener på Comedy zoo i København. Her kom Stewart virkelig ud over rampen og skræmte vist også et par mennesker fra vid og sans. Dengang var der ingen, der kendte ham, og han delte lidt salen i to.. Min daværende kone syntes han var meget væmmelig og magtede nærmest ikke at se ham optræde.
Et par af disse shows optog jeg på mini disc og har dem stadig liggende. Folk har spurgt, hvorfor det ikke blev udgivet, og om det ikke bliver udgivet en dag. Men da jeg senere udgav mit ni års jubilæum, brugte jeg de fleste af jokesne her og fik på den måde udgivet showet i en lidt anden form. Stewart blev forfinet og lavede egentlig samme sæt i det senere ”Hva snakker du om” show, i en nyere og spiffere udgave med knallert og props. Det skal så også siges, at som helhed var ”Fra ende til anden” ikke så super stærkt, og hvis man har set mine senere udgivelser, er man IKKE gået glip af spor.
Det var dog en spændende proces at skulle lave sit helt eget onemanshow. Jeg stod for alt selv: Jeg fik en veninde og hendes kæreste til at designe plakaten (som jeg, for at være mærkelig, insisterede på skulle være kvadratisk). Billedet havde min far taget (med min storebrors hjælp. Han stod nemlig bagved mig, så det lignede at jeg havde fire arme). Og da jeg også skulle bruge nogle flyers, tog Hartmann en serie sort hvid billeder hjemme i hans lejlighed.
Stewart fik sin første uniform sat sammen af Hartmanns gamle ordne-bil-tøj. Det blev et par mørkeblå jeans og en grå meleret trøje med ”skoda amager” på brystet og så en vulgær firser motorcykel vest (som Hartmann formodentlig har båret i virkeligheden i Tyskland engang). Thomas lånte også en trækharmonika af sin mor, som jeg desværre fik smadret på turen. I det hele taget var Hartmann en kæmpe hjælp og støtte under hele turen (tak homie). Kasketten blev købt på Vallensbæk havn, og bakkenbarterne kom først til under ”Hva´snakker du om” -turen. ”Fra ende til Anden” fik i øvrigt undertitlen ”Ingen frugt – tour”, fordi jeg konstant i showet brugte en tilbagevendende joke, om børn i børnehaven der ikke fik nogen frugt, hvis de ikke opførte sig ordentligt.”
– Anders Matthesen (Anden.dk)