Udgivet af: Nicki Bruun, Ekko
Komikerens animationsfilm Ternet Ninja har slået danmarksrekorden for solgte billetter i de første fire dage og kan blive en af de mest succesfulde danske film i flere år.
Det er femten år siden, at komikeren Anders Matthesen sidst var på banen som ophavsmand til en animationsfilm, og han har øjensynligt været savnet.
Terkel i knibe blev en succes med 376.188 solgte billetter, men Matthesens nye animationsfilm Ternet Ninja kommer med sikkerhed til at slå det tal med adskillige længder.
Filmen har i skrivende stund nemlig allerede solgt hele 345.947 billetter på de første otte dage. Det er den bedste startuge for en dansk film nogensinde!
Det tal indbefatter antal solgte billetter siden premieren den 25. december, men tæller også forpremierer med, der har kørt fra 20. december.
”Med et fortrinligt word-of-mouth og meget flotte anmeldelser i ryggen har filmen et virkelig godt fundament at stå på den kommende tid, og hvis billetsalget fortsætter i sit nuværende tempo, kan filmen blive én af de mest succesfulde danske film i flere år,” udtaler direktør for Nordisk Film Distribution, Frederik Honore. (…)
Filmener produceret af det hæderkronede animationsselskab A. Film ogdistribueres af Nordisk Film, der i efteråret gik ud med nyheden om, at Journal 64 havde sat danmarksrekord for den bedste danske biografåbning i nyere tid, når man talte forpremierer med.
Nu har Ternet Ninja slået den rekord med 222.760 billetter i den såkaldte åbningsweekend, som dækker over de første fire dage i biografen. Det tal er inklusive forpremierer, og Journal 64 solgte til sammenligning solgte 215.910 billetter på samme antal dage.
Animationsfilmens succes er dermed den største siden indførelsen af firedages-optællingen i 2010.
Læs hele artiklen her: https://www.ekkofilm.dk/artikler/anders-matthesen-saetter-abningsrekord/