Matthesen i dansk komediedrama: “De Frivillige”

Den prisbelønnede instruktør Frederikke Aspöck, der i 2015 stod bag det kritikerroste drama ”Rosita”, har netop startet optagelser på Fyn på det kulsorte komediedrama ”De Frivillige” med et stærkt cast af bl.a. Jacob Lohmann, Søren Malling, Christopher Læssø og Anders Matthesen på rollelisten. Filmen er skrevet af den debuterende filmmanuskriptforfatter Lars Husum og forventes at få dansk biografpremiere i 2019.

”De Frivillige” er et intelligent og sort komediedrama om den berømte finansmand og jetsetter Markus Føns (Jacob Lohmann), der er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere med forbindelser til hans mere lyssky forretninger vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte. I denne afdeling findes et fængselskor, hvor den indsatte Niels (Anders Matthesen) er uofficiel og selvudnævnt leder. Markus beslutter sig for at blive en del af koret, og der går ikke længe, før han ligger i åben fight om pladsen i toppen af hierarkiet. En kamp, der ikke udkæmpes med muskler, men med list, tyranni og højskolesange!

Instruktør Frederikke Aspöck supplerer: ”Det er en fuldstændig absurd magtkamp, der udspiller sig på den frivillige isolationsgang, hvor samfundets mest udstødte er indespærret. Filmen udfordrer temaet fællesskab versus egoisme og skal give publikum stof til eftertanke og ikke mindst et godt grin!”.

Læs hele artiklen her: http://www.filmfyn.dk/filmfyn-traekker-stjernebesat-komediedrama-de-frivillige-til-assens/

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar