“Anders” dokumentar

OBS. Anders udtalte på sin pressetur i maj/juni 2016, at Pernille Rose Grønkjær stadig følger ham for at optage til denne dokumentar. Modsat nedestående tekst fortæller han dog, at der ikke er nogen udgivelsesdato for dokumentaren og at den formentligt ikke er færdig lige foreløbig.

Pernille Rose Grønkjær og Sigrid Dyekjær er netop ved at færdiggøre en dokumentarfilm om Anders, som burde få premiere i 2016. Anders nævnte for første gang dette projekt tilbage i 2013 i forbindelse med lanceringen af “Anders” på dvd, på dette tidspunkt var det dog ikke fastlagt præcis hvad optagelserne skulle bruges til, men Pernille Rose Grønkjær fulgte ham overalt, og på Anders’ Facebook er der postet flere billeder, som viser Grønkjærs samtaler med Anders. Det var også Grønkjær som i 2012 stod for dokumentaren “Anders – Vejen til showet” som blev lavet i samarbejdet med TV2 og som blev vist et par dage inden Anders’ premiere. Præcis hvad dokumentaren kommer til at handle om er endnu ikke omtalt, men der er i hvert fald blevet filmet fra 2012-2013 og sandsynligvis også i længere tid.

Børsen og Politiken nævner begge denne dokumentar i artikler fra 09.01.16, hvor der skrives: “Sigrid Dyekjær er i øjeblikket i gang med at færdiggøre fire film med forventet premiere i løbet af 2016: ’Anders’, et portræt af Anders Matthesen, af Pernille Rose Grønkjær..“. Dokumentaren blev også nævnt tilbage i 2013 i forbindelse med en prismodtagelse hos Grønkjær, her skrev Jyllands-posten: “…Det dækker ifølge Jyllands-Postens oplysninger over en dokumentar om den populære, men ikke ukomplicerede komiker Anders ”Anden” Matthesen. Med tanke på instruktørens grundighed kan der kun komme en interessant og nærgående portrætfilm ud af det, hvis projektet bærer hele vejen igennem. Selv ønsker instruktøren ikke at udtale sig om det igangværende arbejde.

Så nu er det bare at vente på mere information omkring denne dokumentarfilm samt premieredatoen. Spændende bliver det i hvert fald 🙂

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar