TERNET NINJA: Veloplagt Anders Matthesen har stadig den satiriske finger på pulsen

Det er fantastisk underholdende at følge med i Aske og ninjaens spilopper, mens smækre hiphop-beats med asiatisk præg skubber handlingen af sted i et forrygende tempo. Grundet filmens mere opbyggelige tone bliver venskabet mellem de to hovedpersoner samtidig ganske rørende, ligesom deres splid senere i filmen er oprigtigt dramatisk. Det kan altså betale sig at skrue en anelse ned for satiren.

Det er dog især de skæve karakterer, hvoraf alle andre end Aske og Jessica er stemmelagt af Matthesen, som man husker. For eksempel den uhyggelige sløjdlærer Sibirius med ar i ansigtet, glasøje, metalklo og en underlig accent.

Mange figurer fra Matthesens tidligere produktioner dukker også op hist og her, men det føles aldrig som uopfindsomt genbrug. Derimod er det nogle veloplagte gensyn med Arne, Beate, Leon og specielt Onkel Stewart, der endda får givet nogle dårlige børnetelefonsråd videre under rulleteksterne.

Samtidig sørger Anden for at have den satiriske finger på pulsen i forhold til samtidens kulturellepreteen-tendenser. De unge hovedpersoner dabber, danser floss-dansen og optager vlogs på badeværelset med dertilhørende sponsorgaver, og på Askes værelse er der plakater med fidget spinners og sangeren Bro. Til en fest høres desuden den catchy afrobeat-banger ’Pesto’, hvori Matthesen efterligner de danske poptendenser umanerligt godt.

Denne ustoppelige, bidske legesyge gør Ternet Ninja til årets friskeste biografoplevelse.

Læs hele anmeldelsen her: http://ordet.net/ternet-ninja/