Show: Førsteklasses show
Show: Tal for dig selv (2004)
Anmelder: Jyllands-Posten
“…så samme Matthesen anskuer præcis de samme fænomener med kulsort humor og bidende sarkasme. Det er den ene af dette shows fire store kvaliteter. At det besidder en original dramaturgi og en gennemført og bærende idé, så det ikke bare bliver vittige iagttagelser, rablet af i mere eller mindre tilfældig rækkefølge. Kvalitet nummer to er Anders Matthesens blik for såvel danskernes som verdens dårskaber. […] Det verbale handler kvalitet nummer tre om. Anders Matthesen er særdeles velformuleret og nuanceret. Ingen øh-bøher, ingen slatne sætninger eller pointer. Showet sprutter af sprogligt overskud, afleveret i underspillet stil med stemmen i almindeligt toneleje. Nummer fire? Han er aldrig selvsmagende eller selvglad, men en intelligent, underfundig, dejligt lun og charmerende dreng på 28 år, der formår at underholde os i toenhalv time. Dyb respekt fra en på 47.”