Anden viser vejen
Show: Tal for dig selv (2004)
Anmelder: BT
Bedømmelse: 6 stjerner
“Opbygningen i Anders «Anden« Matthesens nye show er ganske enkelt genial. […]
Anders Matthesen har fået en prisværdigt original idé. Faktisk en helt usædvanlig idé i en dansk underholdnings- og medieverden, hvor alting bliver mere og mere polariseret, og nuancer er noget besværligt og uhåndterbart skidt. »Tal for dig selv« ser sagen fra to sider. Alt har en sol- og en skyggeside. Som Anders Matthesen selv siger: Nogle dage elsker man sin familie. Andre dage hader man den. Sagt på en anden måde viser Andens nye show både den hvide og den sorte halvdel i Ohm-tegnet fra den østerlandske filosofi, der angiveligt har inspireret ham. Et enkelt eksempel fra showet: Vi udrydder 100 dyrarter om året. Det jo egentlig for dårligt, at dyr må lade livet for den teknologiske udvikling. Eller er det? Der findes dyr i Sydamerika, der har den vane at bosætte sig i mænds urinrør. Hvad er lige deres eksistensberettigelse? Anders Matthesen bevæger sig rundt på scenen med en timing, antrit, musikalitet og kropsprog, som mange komikere kunne lære af. Også i generationen over. Måske har flirten med skuespillet i Dr. Dantes Tivoli Revy og »Jul på Vesterbro« smittet af. Nogle vil nok savne Stewart Stardust. […]
Til gengæld kan man glæde sig over en komiker, der for længst er vokset fra stand up-komikkens endimensionelle klichéer. Gintberg har forsøgt at vise vejen. Matthesenbringer dansk stand up et stort skridt videre. Anden viser vejen. På jagt efter et større humoristisk perspektiv. Og dybde som hos Hausgaard.”