Anden, der kun lægger guldæg

Udgivet af: Simon Roliggard, Politiken


Gennem de seneste 26 år har Anders Matthesen langsomt slået sig fast som den absolut bedst sælgende entertainer i Danmark.

‘Ternet Ninja’ er endnu et højdepunkt i en kurve, der indtil videre ikke rigtig har fundet en top. Han laver standupshows, udgiver musik og hørespil, spiller skuespil og skriver børnebøger. Stort set altid til 5 eller 6 hjerter og stjerner. Når der endelig er bare semilunkne anmeldelser som til ‘ Terkel – the mårtherfucking musical’, der er baseret på Matthesens gamle radiohørespil, har han ikke selv haft noget med projektet at gøre. Ingen stiller spørgsmål ved hans talent. (…)

Sidste efterår var Matthesen aktuel med et stort jubilæumsshow, i december havde ‘ Ternet Ninja’ så biografpremiere, og lige nu turnerer han rundt med et nyt og mindre onemanshow kaldet ‘Anden bringer ud’. Alt sammen efter en pause på 2 år, hvor der nærmest har været total radiotavshed fra det lille kontor på Frederiksberg. I 2016 var han både aktuel med onemanshowet ‘Shh’ og børnebogsversionen af ‘Ternet Ninja’. Før 2016 var der totalt stille i knap 3 år.

De stille perioder er der, fordi det for det første tager Anders Matthesen lang tid at udvikle den næste store ting. Men det er også en bevidst brandingstrategi: Anders Matthesen er kun synlig i offentligheden, når han kan tale om noget arbejdsrelateret.
»Han giver ingen interviews om andet end sit arbejde, udtaler sig ikke som smagsdommer over andre komikere, nytårsmad eller politiske tiltag. Vi optræder aldrig på rød løber og laver ingen interviews om privatliv. Det skal ikke mudre. Det er for at bevare Anders’ brandværdi«, forklarer Cemille Matthesen.

Marketingprofessor på CBS Richard Jones mener ligefrem, at det gør Anders Matthesen til et ‘luksusbrand’.

Læs artiklen her: https://politiken.dk/kultur/art7044771/%C3%85relange-pauser-g%C3%B8r-Anders-Matthesen-til-et-luksusbrand?fbclid=IwAR250Gf1pbuHMQqwDJ0d9SdpJ0hZBgCs6LlAelg6etd4hhqDU6CGUq1APWA

Ternet Ninja er nu den bedst sælgende danske film i 34 år

Udgivet af: Claus Christensen, Ekko.dk


Anders Matthesen slår Krummerne. Ternet Ninja er nu den bedste sælgende danske film i 34 år og indtager niendepladsen over de største danske biografsucceser i nyere tid.

Anders Matthesens Ternet Ninja fortsætter med at slå rekorder. I weekenden gik animationsperlen forbi Klovns billetsalg på 838.881 og blev dermed den mest sælgende danske film i det 21. århundrede.

Mandag var turen kommet til Regner Grastens skalp. Producenten har i næsten tre årtier kunnet prale med, at siden Krummerne fra 1991 har ingen dansk film kunnet overgå hans billetsalg på 859.383.

Men i går mandag kom Ternet Ninja op på 859.909 billetter, oplyser Frederik Honoré fra distributøren Nordisk Film. Det betyder, at Matthesens drama om teenageren Aske og hans ninjadukke er den mest sete danske film i 34 år. (…)

Vi skal nu helt tilbage til Walter og Carlo – Op på fars hat fra 1985 for at finde en film med et bedre billetsalg. Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensens komedie solgte 953.743 billetter. Ternet Ninja ligger på en niendeplads på listen over de mest sælgende danske film i nyere tid.

Ternet Ninja slår Klovn og er nu den største danske film i det 21. århundrede

Udgivet af: Stine Teglgaard, Kino.dk


Og den er den 10. største danske film nogensinde

Animationsfilmen Ternet Ninja har nu solgt 857.818 biografbilletter, hvilket gør den til den bedst sælgende danske film i det 21. århundrede.

Komedien, der også er den største danske animationsfilm nogensindeslår denne nye milepæl efter at have slået Klovn: The Movie, der i 2010 blev set af 838.881 danskere.

Samtidig har filmen vippet den næste dansk-sprogede film på bestseller-listen af pinden, nemlig Den eneste ene fra 1999, der med 843.472 billetter var den 10. bedst sælgende danske film nogensinde. Det er så nu ‘Ternet Ninja’! (Åndernes hus fra 1993 solgte 940.700 og er en dansk co-produceret film. Tæller denne med er ‘Ternet Ninja’ nr. 11 på listen.)

Ustoppelig: Ternet Ninja er optaget i ”Klub 800.000”

Udgivet af: Nordisk Film


Anders Matthesens animationsfilm TERNET NINJA buldrer fortsat derudaf med uformindsket styrke. I går passerede den 800.000 solgte biografbilletter, hvilket er første gang, at en dansk film præsterer det siden Klovn the Movie for knap ti år siden.

 

Anders Matthesens TERNET NINJA er blevet et fænomen, der bliver ved med at trække publikum over hele landet ind i biografmørket. Først slog den Terkel i Knibe, så rundede den 500.000, 600.000 og siden 700.000 solgte billetter. Nu har filmen begået den sjældne bedrift at have solgt over 800.000 billetter – helt præcis 803.346 billetter til og med i går. Dermed er den optaget i en lille eksklusiv klub af danske film, der har formået det samme. I dette årtusinde er det således kun sket to gange før – først med Lone Scherfigs Italiensk for begyndere, som i år 2000 solgte 828.000 billetter og siden Klovn The Movie fra 2010, som solgte 838.000 billetter.

 

Anders Matthesen udtaler:
– “Det er et kæmpe eventyr. Jeg havde aldrig turdet regne med, at folk ville tage SÅ godt imod den ternede ninja. Jeg er fuldstændig overvældet. Én ting er, at billetsalget stryger derudaf, men jeg får så meget kærlig og positiv feedback fra folk via de sociale medier: Folk der skriver, at de har set filmen 3 eller 4 gange, børn der skriver at det er deres yndlingsfilm, forældre der skriver tak for, at ungerne får en kærlig opsang, børnetegninger af Aske og Ternet Ninja og videoer fra unge mennesker til fest eller i byen, der danser til “Pesto”. Det er en utrolig følelse, at noget man har skabt kan gøre folk så glade. Det er det jeg er allermest taknemmelig over.”

 

Hos Nordisk Film Distribution er glæden stor. Direktør Frederik Honore udtaler:
– ”Det er ganske enkelt enestående, at TERNET NINJA fortsat sælger så stærkt. Dermed er filmen uden sammenligning én af de allermest succesfulde danske film i det nye årtusinde. Vi kan se på billetsalget i går, at filmen også kommer til at gå godt i vinterferien, og derfor synes det nu blot at være et spørgsmål om tid, før både ”Italiensk for begyndere” og ”Klovn The Movie” bliver slået. Dermed er den på vej til at blive den mest succesfulde danske film i over 25 år.”

 

På alle måder har filmen været en succes. Da filmen fik premiere 25. december kastede anmelderne masser af stjerner og hjerter efter den. Blandt andet gav Jyllands-Posten filmen fem stjerner og kaldte den ”et helstøbt mesterværk”. Politiken gav fem hjerter og skrev: ”Anders Matthesen lykkes på overbevisende vis at lave en opbyggelig moralsk fortælling for børn uden at løfte pegefingeren.” Og Ekstra Bladet gav ligeledes fem stjerner og konkluderede: ”Anders Matthesen har gjort det igen: En ny klassiker er født.”

 

TERNET NINJA produceres af Cemille Matthesen som Executive Producer samt Trine Heidegaard (producer på Terkel i Knibe) og Anders Mastrup. Filmen er en co-produktion mellem A. Film Production A/S, Sudoko ApS og Pop Up Production. Filmen co-produceres med DR, har fået støtte af Det Danske Filminstitut og distribueres i Danmark af Nordisk Film Distribution.

Ternet Ninja vil slå Klovn-rekord

Udgivet af: Claus Christensen og Nicki Bruun, Ekkofilm.dk


Anders Matthesens animationskomedie har rundet 800.000 solgte billetter og er ifølge distributør sikker på at blive den mest sete danske biograffilm i dette årtusinde.

(…) De nyeste biograftal for filmen efter weekenden hedder nemlig 795.249 solgte billetter, og dermed runder den i dag et skarpt hjørne på 800.000.

Ternet Ninja har allerede overhalet topscoreren fra sidste år, Journal 64, og er på vej til at slå Klovn: The Movie fra 2010, der med 838.881 billetter i skrivende stund er den bedst sælgende i dette årtusind!

”Det er sgu ret forrygende. Jeg ved ikke, hvor eventyret ender, men Ternet Ninja slår stensikkert Klovn: The Movie,” siger direktør for Nordisk Film Distribution, Frederik Honoré.

Han indrømmer gerne, at tallene kommer bag på ham.

”Vi kiggede på Terkel i knibe, der solgte omkring 370.000 billetter, og det var det tal, vi drømte om at kunne nå. Men jeg havde slet ikke forudset, at filmen ville sælge meget mere end det dobbelte!” fortsætter Frederik Honoré.

Ternet Ninja henvender sig til alle generationer på en eller anden led. Og så er der meget repeat business – man ser den med forskellige venner og bekendte, som man kan se den igen med.”

(…) I denne uge er størstedelen af landets skoleelever og mange af deres forældre gået på vinterferie. Dermed er der gode chancer for en hel del flere solgte billetter til Ternet Ninja.

Kigger man længere op i billetsalget end Klovn: The Movie, hedder konkurrenterne Den eneste ene fra 1999 med 843.472 billetter og Krummerne fra 1991 med 859.383.

Ifølge Frederik Honoré kan meget af succesen til Ternet Ninja tilskrives ophavsmandens store år.

”Set i bakspejlet har 2018 været Anders Matthesens år. Han stod bag et smaskhamrende udsolgt show og har været i stand til at forny sig selv og sætte sig på landkortet på en anden måde,” siger Frederik Honoré.

Læs hele artiklen her: https://www.ekkofilm.dk/artikler/ternet-ninja-fortsaetter-rekordfart/?fbclid=IwAR30anNxtVf7_vQ9sgJloIlqj-H16tSUaeC5D42GM45Menw4GMK-EGsJ95M

Zulu Awards: “Ternet Ninja” er årets bedste film

Udgivet af: Morten Vejlgaard Just, Filmz.dk


Danskerne har besluttet, at årets bedste film er “Ternet Ninja”.

769.722 biograf-billetter har Anders Matthesens “Ternet Ninja” aktuelt solgt, hvilket sætter ny rekord. (…)

Derfor var det måske ikke så mærkeligt, at flest stemte på netop “Ternet Ninja” som årets bedste danske film ved Zulu Awards.

“Ternet Ninja” vandt prisen foran den Oscar-shortlistede “Den skyldige”, “Holiday”, “Ditte & Louise” og “Journal 64”, skriver TV 2. (…)

Zulu Awards bliver vist på TV 2 Zulu på søndag d. 10. februar.

Læs artiklen her: https://filmz.dk/zulu-awards-ternet-ninja-er-aarets-bedste-film

“Ternet Ninja” blandt de store Robert-vindere

Udgivet af: Morten Vejlgaard Just, Filmz.dk


Danmarks Filmakademi – det danske svar på Oscar-akademiet – uddelte i går årets Robert.

Her blev thrilleren “Den skyldige” den største vinder med hele syv priser – heriblandt Bedste film, instruktør og mandlig hovedrolle.

 

Anders Matthesen kunne gå på talerstolen tre gange og takke for sine Robert-priser.

‘Anden’ vandt i kategorien Bedste børne- og ungdomsfilm, adapterede manuskript og sang.

Senere på året kan “Ternet Ninja” vinde Bedste film ved Danmarks ældste filmpris – Bodil, der uddeles af Danske filmkritikere

Læs artiklen her: https://filmz.dk/ternet-ninja-blandt-de-store-robert-vindere

Anders Matthesen er forrygende som indsat korleder i de første klip fra komediedramaet ‘De frivillige’

Udgivet af: Jakob Freudendal, Soundvenue


2018 stod for alvor i Anders Matthesens tegn med udsolgte stadionshows over hele landet og den overvældende biografsucces ‘Ternet Ninja’, der er godt på vej til at blive den bedst sælgende danske film nogensinde med godt over 700.000 solgte billetter i skrivende stund.

Men hvis der er noget, der har manglet for Matthesen, er det filmroller. Komikeren, instruktøren, forfatteren og skuespilleren har længe givet udtryk for et ønske om at spille nogle slagkraftige roller på film – og det ser ud til at blive opfyldt i Frederikke Aspöcks ventede komediedrama ‘De frivillige’.

Her spiller Matthesen indsatte Niels, som leder fængslets herrekor med hård hånd, indtil den nye indsatte, kendis-forretningsmanden Markus Føhns (Jacob Lohmann), udfordrer Niels’ plads i toppen af hierarkiet. Og det ligner en forrygende morsom magtkamp mellem to af landets mest undervurderede skuespillere.

Læs hele artiklen her: http://soundvenue.com/film/2019/02/anders-matthesen-er-forrygende-som-indsat-korleder-i-foerste-klip-fra-komediedramaet-de-frivillige-347296

Matthesen sætter vanvittig dansk rekord

Udgivet af: Ekstra Bladet


Filmen ‘Ternet ninja’ er gået over alle forventninger og er nu den mest sete danske animationsfilm nogensinde. (…)

Det er Anders Matthesens tredje spillefilm, der på knap fire uger er blevet hans suverænt største publikumssucces i de danske biografer. Efter kæmpesucceserne ‘Terkel i knibe’ fra 2004 og ‘Sorte kugler’ fra 2009 er billetsalget til ‘Ternet ninja’ fløjet forbi med 650.000 solgte billetter – til og med i går helt præcis 665.126 billetter.

Det betyder, at ‘Ternet ninja’ samtidig har slået Peter Madsens 33-årige gamle film ‘Valhalla’ (610.840 biografbilletter inkl. en genudgivelse), som den mest sete danske animationsfilm nogensinde.

– ‘Ternet ninja’ fortsætter med at imponere. Det er fantastisk at se en dansk familiefilm appellere så enormt bredt, som den gør. Det virker sandsynligt, at den vil passere minimum 750.000 solgte billetter,’ fortæller Nordisk Film Distributions direktør, Frederik Honore, i en pressemeddelelse.

Læs hele artiklen her: https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/matthesen-saetter-vanvittig-dansk-rekord/7484148

Ternet Ninja er nu den største danske animationsfilm nogensinde

Udgivet af: Kino.dk


Rekorderne fortsætter for komedien med den rapkæftede ninja. For nu har filmen nemlig solgt imponerende 665.126 billetter – og det altså på under fire uger i biografen. I weekenden har den desuden også slået rekorden for den mest sete danske animationsfilm nogensinde.

Således er Anders Matthesens nye spillefilm altså blevet hans suverænt største publikumssucces i de danske biografer. Hermed har ’Ternet Ninja’ slået den 33-årige gamle tegnefilm Valhalla (610.840 biografbilletter inkl. en genudgivelse) af pinden som den mest sete danske animationsfilm nogensinde.

Top 5 over danske animationsfilm: 
– ’Ternet Ninja’: 665.126 billetter (indtil videre)
– ’Valhalla’: 610.840 billetter (inklusiv en genudgivelse)
– ’Rejsen Til Saturn’: 405.435 billetter
– ’Terkel i Knibe’: 375.822 billetter
– ’Jungledyret Hugo’: 363.474 billetter

Den populære film er endvidere blevet nomineret til hele fem Robert-priser og to Bodil-priser, sidstnævnte for Bedste Film og Bedste Mandlige Hovedrolle.

Læs hele artiklen her: https://www.kino.dk/nyheder/2019/01/ternet-ninja-er-nu-den-stoerste-danske-animationsfilm-nogensinde