Anders Matthesen storimponerer med ny film: Et perfekt mesterværk!

Film: Ternet Ninja
Anmelder: DR, Jakob Stegemann

‘Ternet Ninja’ viser, at Anders Matthesen er en fremragende fortæller og en frygtløs humorist. Og Stewart Stardust har aldrig været bedre. Anders ‘Anden’ Matthesen har gjort det igen. 14 år efter ‘Terkel i Knibe’ skriver han igen dansk tegnefilmhistorie med grov satire, rå karikaturer og en smuk morale. (…)

For med ‘Ternet Ninja’ leverer han en animationsfilm, der fortæller sin dybest set opbyggelige historie på en tiltrængt provokerende, satirisk og infamt morsom måde. Han gør det, som han – og animationsmediet – er bedst til. Kombinationen af komikeren Anden og animation er både genial og klassisk. For en af hans største kvaliteter er jo at skabe fiktive figurer, der præcist rammer typer, man kender fra virkeligheden, og er der noget, tegnefilm har brug for, er den den slags personer. (…)

Animationen er gennemgående smuk og udtryksfuld. Anders Matthesen har haft god hjælp af de dygtige folk på A.Film og medinstruktøren Thorbjørn Christoffersen. Deres ekspertise sørger for, at Andens figurer lever, og at fortællingen skrider frem, som den skal.

Men ‘Ternet Ninja’ er på alle måde Anders Matthesens film. Et lille mesterværk i perfekt balance: Satiren, den grovkornede humor og det reelt vedkommende og gribende.

Læs hele anmeldelsen her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/anders-matthesen-storimponerer-med-ny-film-et-perfekt-mestervaerk

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar