Et must for Anders Matthesen-fans
Film: Den anden side (2017)
Anmelder: Soundvenue, Jacob Ludvigsen
Bedømmelse: 4 stjerner
Med startens pumpende montage af interviewbidder og arkivklip fra Matthesens liv og levned og hans egen indføring i en svimlende memo-teknik som nogle af højdepunkterne. (…)
Man er i det hele taget i godt selskab med Matthesen og hans hustru Cemille, der også er hans manager og vigtigste professionelle sparringspartner. Han er bare et fascinerende bekendtskab, der i Rose Grønkjærs fremstilling både fremstår som en ærgerrig ener og sympatisk drømmer. Man får næsten helt ondt af ham, når han indretter førstesalen af sin nye arbejdslejlighed på Gammel Kongevej (som han køber i et snuptag uden at fortælle det til Cemille, for det kan man åbenbart, når man er Anders Matthesen) med instrumenter, fordi musikken nærmest står tættere på hans hjerte end komikken. Der er bare ikke mange, der mener, at det er her, han har sit største talent.
Læs hele anmeldelsen her: http://soundvenue.com/film/2017/04/den-anden-side-et-must-for-anders-matthesen-fans-253285