Anders Matthesen: “Jeg er en drømmer og bliver aldrig mæt”

Udgivet af: Karen Greve,  Magasinet Liv.


Mød komikeren, der blandt andet fortæller, hvornår han sidst hylede af grin, hvad han bekymrer sig mest om, og hvem der sammenlignede ham med Bruce Willis

Det næste punkt på min to do-liste er … “at finde min lyd.

Jeg er optaget af musik og lytter til en hel masse forskelligt: Kim Larsen, Bob Dylan, Skousen & Ingemann.

Jeg prøver at finde ud af, hvad det er ved en sang, der rører mig. Der ligger en sound, jeg skal finde frem til, for jeg har lyst til at lave noget musik. Jeg kan mærke, at der venter en fødsel forude.”

Sidst jeg hylede af grin … “var i går aftes,

da min søn opførte en åndssvag diskodans med strittende pegefingre.

Det er normalt ikke nemt at få mig til at grine af klassiske jokes, komedier og den slags. Jeg kan se opbygningen i en joke på lang afstand. Humor skal være absurd og komme bag på mig, hvis jeg skal få et grineflip, og min søn er ligesom alle andre børn en fjollerøv, der bestemt ikke har planlagt at være skæg.”

Sidst jeg rystede på hovedet … “var lige efter diskodansen,

hvor min søn valgte at sparke mig i hovedet. Han er nemlig også inde i en voldsfase, og derfor endte dansen med et helt uventet karatespark.”

Læs hele interviewet her: http://magasinetliv.dk/manden-i-dit-liv/anders-matthesen-jeg-er-en-droemmer-og-bliver-aldrig-maet

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar