»De andre er lavet af lort. Du er bedre end det«

Udgivet af: Sarah Iben Almbjerg, Berlingske.


Det er ikke for børn at være barn, mener bogaktuelle Anders Matthesen, der savner regler og opdragelse. I hans børnebogsdebut er der både uretfærdighed, vold og fabriksarbejde – for det kan man også godt tåle at læse om, selv om man ikke er voksen. Måske kan man tilmed lære noget.
Det er overdrevet, det er skægt, og det er dybt alvorligt. Sådan er det med Anden. Og man tror det måske ikke, som han sidder der på et filmselskab i Hvidovre iført sort hættetrøje og bred københavner-accent. Men trods 23 års erfaring fra den danske stand up-scene er manden, der kalder sig selv Anden, ikke bare for sjov.
Først og fremmest er han blevet far, og det har fået ham til at tænke over, hvor meget vi egentlig skærmer vores børn. Vi er næsten bange for at vise dem virkeligheden. Og det er helt forkert, mener Matthesen, der selv insisterede på, at hans unger skulle se andet og mere end Disney-land, da de var i USA på sommerferie.

»Selvfølgelig besøgte vi også Manhattan og shoppede, og vi var i Florida og svømmede med en søko -men vi så også to huller i jorden, der var der, fordi nogle mennesker engang smadrede ind i nogle bygninger med fly. Og så var der de folk, der sov i papkasser. Og det blev jo en vildt god tur, fordi børnene begyndte at stille spørgsmål. Så kunne man tale om verden, fortælle dem, at de har en anden slags fælleskasse i USA, og børnene kunne sige, at de var glade for, at vi betalte skat i Danmark -og det var da fint. Man skal da lade ungerne se det selv, så de kan danne sig en holdning«, mener Anders
(…)
Men som forælder synes jeg faktisk, at det er okay at sige: »Det der er god stil. Og hvis du spørger, hvorfor, er det, fordi jeg siger det«. Så svarer børnene altid: »Jamen, alle de andre gør sådan«. Og så svarer jeg: »De andre er lavet af lort. Du er bedre end det«. For

Læs hele interviewet her: http://www.b.dk/boeger/anders-matthesen-de-andre-er-lavet-af-lort.-du-er-bedre-end-det

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar