Anders Matthesens opgør med sig selv: »Jeg har været komiker, siden jeg var 18. Men hvem er jeg nu?

Udgivet af: Rasmus Karkov, Berlingske.


I sit seneste show for tre år siden gjorde Anders Matthesen op med sin identitet. Bagefter ramte selvopgøret ham med fuld styrke. Undervejs blev han 40 år, og for første gang var han i tvivl om, hvem han var, og hvor han skulle hen. Nu søger han stilheden bag stilheden. Anders Matthesen har fortalt sin historie til B Søndags Rasmus Karkov.
Jeg har været i tvivl om, hvorvidt der var et show mere. Om det var det, jeg ville. Det, jeg skulle. Om jeg havde noget relevant at sige. Men under en ferie på Fanø, gik jeg på scenen fire aftener i træk. Det var, som om jeg havde fået et højere bælte siden sidst. Min kæreste sagde »man føler sig i godt selskab«, og jeg svarede straks »hvad mener du, ikke sådan noget hygge, hygge noget, vel?«, »nej, nej, man føler, man har en forbindelse med dig«.
På vej hjem i bilen snakkede vi om, at information var et fællestræk i materialet. Det gik vi og tænkte over et halvt år, men der var hele tiden noget ved det der information, som jeg ikke kunne lide. Det havde for meget »talen til nationen« over sig. Jeg syntes, det handlede mere om støjen og sandheden. Min mor sagde »du skal huske stilheden« og jeg tænkte, »Nu går det hele jo for fanden op. Det er ikke information, men støj over for stilhed«. Først der fandt jeg ud af, at der ikke har været andet end larm inde i skallen på mig de sidste tre år.

Læs hele interviewet her: http://www.b.dk/personlig-udvikling/anders-matthesens-opgoer-med-sig-selv-jeg-har-vaeret-komiker-siden-jeg-

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar