Det onde, det gode og det mellem …

Film: Rene Hjerter (2006)
Anmelder: Politiken
Bedømmelse: 4 stjerner

To film kæmper om overtaget i ’Rene Hjerter’ – og den ene er morsom
Anders Matthesen er hovedpersonen, Kriss – en psykiatrisk patient – som han slet ikke spiller dårligt, men som man alligevel ser på med særlig interesse, fordi det er Anders Matthesen, stand-up-komikeren først og fremmest, men såmænd også Simon Spies, og i det hele taget en alsidig herre i dansk teater og entertainment.

Skal han nu være en debil, psykiatrisk patient? Jo, det skal han i spillefilmdebutanten Kenneth Kainz’ film ’Rene Hjerter’. Og man må indrømme, at han gør det strålende – ikke et eneste øjeblik ser hans blik intelligent ud. Han vender tomheden ud af øjnene og formår at give en autentisk taberfigur med uskyldige voldelige tendenser. Det vil sige – han får øje på noget og bliver rasende irriteret. Det kan være sin mors øreringe, der i nærbillede klasker mod en gammel, rynket hals, mens hendes stemme knævrer om juleaften og flæskesteg og hendes forspildte skæbne. Er hun ikke ond ?

Hans kammerat på den psykiatriske anstalt er Willy (Morten Suurballe), og sammen sidder de og følger med i den gamle danske spillefilm ’Rene Hjerter’, hvor skuespillerinden Ulla Vilstrup med de røde læber er den unge Linda, der svigtes så groft i København af sin kæreste og derpå næsten lader sig vie til levemanden med det ubetalelige overskæg og den dybe stemme fra fyrrerne, en lumsk københavnsk levemand og elegantier, spillet henrivende af Claus Flygare.

Formiddag, eftermiddag og aften sidder de to halvtosser og følger den gamle film til slutningen, da spolen løber ud, et sekund før den unge, tapre Linda tager sit eget liv – hellere det end at leve med det onde. Hellere dø end leve med det onde.

Læs hele anmeldelsen her: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/anmeldelser/ECE169997/det-onde-det-gode-og-det-mellem-/