Show: Anden paa coke (2006)
Anmelder: Henrik Palle, Politiken
Bedømmelse: 6 hjerter

“Og det er derfor, at han står på scenen og sveder, sortklædt med ternede sko. Han er nemlig udmærket klar over, at han er sjov; meget sjov endda. Han har publikums ord for, at hans sprogligt overlegne og sociologisk observante stil virker. Hans teknik er suveræn. Hans timing sætter ham i stand til at aflevere selv traditionelle brandere på en afvæbnende og overbevisende måde. Og hans hurtighed i evnen til at improvisere giver ham et forspring og en kant i forhold til andre komikere. Hvilket folk godt ved. Og hvilket han principielt kunne få bekræftet ved blot at gå på scenen og aflevere endnu to gange 45 minutters virtuose vittigheder.

Liv og død, er det med andre ord et spørgsmål om. Helt bogstaveligt hans liv som komisk kunstner i romantisk forstand. Således er tøjet særdeles passende: Han er nemlig muligvis gæst ved sin egen symbolske begravelse. Hvis altså nu det kikser, og solen smelter hans usynlige Ikaros-vinger. Og så står han der i sine med et ufrivilligt komiske ternede sko.

Det ville være synd at afsløre mere om, hvordan det rent symbolsk går med manden med mikrofonen i kulissen på scenen, der forestiller hans lejlighed. Men publikum morede sig kongeligt, ja mega-giga-chokohamrende-herre-kejserligt-rågrineren meget. Over de svinagtigt præcist afleverede jokes, over de utrolige temposkift i hovedpersonens temperament, over hans samtaler med en akvariefisk – og på vejen ud fornemmede man en vis imponerthed over en endnu relativt ung mands foreløbige kunstneriske kulmination, som det vil blive svært – og måske umuligt – for ham at overgå.

Det var ganske enkelt fucking blæret. For ud over at lægge salen ned demonstrerede han sin totale beherskelse af adskillige komiske genrer: stumfilmkomisk konfrontation med et genstridigt strygebræt, personimitation med passersk inspiration samt tilbagelænet ordkomik. Og alt det monteret i en teatralsk ramme, der bragte tankerne i retning af såvel beckettsk minimalisme som klassisk ibsensk kukkasse. Havde han sluttet af med et ‘Se mor, solen’, havde vi sgu nok også grint røven i laser af det.”