En and-meldelse
Show: Hva’ snakker du om? (2001)
Anmelder: Horsens folkeblad, Jakob Høgh
“Anden er et godt bud på årets sjoveste gæst i Horsens. Man kunne måske forvente en mere opfindsom overskrift til denne anmeldelse, men det er svært ikke at blive inspireret til små platheder efter at have tilbragt en aften i selskab med stand up-komikeren Anders Anden Matthesen. Og det er faktisk ment som en af mange komplimenter, man kan give Danmarks vel nok mest humor-begavede svømmefugl og dennes show Hva snakker du om. For gennem mere end to timer med en til tider næsten hysterisk morsom forestilling førte han i aftes etfyldt Horsens Ny Teater helt ud på plathedernes overdrev. Derud hvor det platte bliver så plat, at ens ansigt fryser fast i en grinende grimasse, uanset om man vil det eller ej. Andrea på stoffer Nuvel, smag og behag er forskellig, men intet blevholdt helligt og alt og alle fra thailandske børneprostituerede, Creamy-pigerne til Andens egen kone fik en tur i den snadrende latter-maskine. End ikke nationalklenodierne Kaj og Andrea gik fri. I en kort sketch med hånddukkerne gjorde Matthesen demtil både hashomaner og sexjunkies. – Jeg har hørt, at I ryger en skrækkelig masse hash, inden I går på. Så hvis der er nogen, der er skæve nu – Ja, såh det mig Andreahh Måske ikke en mavetrillende vittighed i spalterne, men i Andens tempo ogmimik fandt barndommens idealbillede af de to frotté-dyr et helt nyt leje. Pervers søulk For en god del af publikum, der overvejende bestod af unge, var aftenens højdepunkt dog besøget af Andens alter ego – søulken Stewart Stardust, som Matthesen også har optrådt med på tv flere gange. Senest ved dette års udgave af Danish Music Awards, hvor han modtog prisen for bedste entertainment-udgivelse for cden Hva snakker du om Den ka byttes vol.1. På herligt ucharmerende vis hyldede denrødmossede kaptajn med de afblegede bakkenbarter vold mod Jehovas vidner og pædofile tendenser, mens den ene guld-bajer efter den anden røg ned sammen med den kulsorte humor. Den overdrevne sketch gjorde det tilladt at grine af selv de grummesteperversiteter, og da han atter forlod scenen med en imitation af Georghe Zamfir på en panfløjte af tomme ølflasker, havde man næsten grinet for meget. Og det er måske det eneste kritikpunkt, man kan rette mod showet. Det er så langt, at utrænedemavemuskler kan have svært ved at klare de sidste latterkramper. Men er man til grovkornede vittigheder og i god fysisk form, bør man bestemt prøve at fange Anden. Næste chance for det er i aften på teateret i Fredericia og i morgen på teateret i Kolding.”