T.N. Is Back!

Bog: Ternet Ninja 2 (2019)
Anmelder: Lærebogsforfatter Trine May

“Begrebet Den svære to’er bliver gjort til skamme her, for Anders Matthesen er, tro det eller ej, endnu mere sprogligt veloplagt, sprudlende og MEGAsjov i fortsættelsen til bestselleren fra 2016. Hold på hat og briller, for der er fart over feltet i handlingen, som er henlagt til Thailand. […]

Igen er Matthesen klar i spyttet og tydelig i sine moralske budskaber. Helte er helte, og skurke er skurke. Dog er der nuancer at spore i personskildringen i forhold til 1’eren; Jørn er faktisk blevet en lillebitte smule mindre usympatisk (altså kun virkelig lidt!). Han er stadig nærig og selvfed, og han spejler sig i vinduer, hvor han kan komme til det. Jørn flashede sit hørsæt sammen med den nye hat og lignede lidt en blodfattig albinoudgave af Manden med den gule hat. Det her er altså sommerlæsning, som enhver – barn som voksen – vil flække af grin over i hængekøjen […]

Man kan altså kun tage bøllehatten af for flittige, talentfulde, aldrig-på-kompromis-gående, evigt-sprogligt-overskud-havende, så-gavmildt-med-neologismer-ud-over-sine-sider-strøende, efter-femogtyveårs-karriere-stadig-på-toppen-værende, til-stadighed-utallige-retoriske-stilfigurer-affyrende, lange-sætninger-af-spøjst-sammensatte-ord-konstruerende, geniale Anders Matthesen!”

Læs hele anmeldelsen her: www.facebook.com

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar