Seks stjerner i Boxen: Alt er sjovt i Anders Matthesens nye show
Show: ANDEN25
Anmelder: Herning Folkeblad, Christina Yoon Petersen
Bedømmelse: 6 stjerner
Jeg har tidligere bedt Anders Matthesen om at dele sin karriere op i en guld- og sølvperiode. Altså det bedste i hans karriere og det næstbedste. Nullerne var guldperioden ifølge ham selv, hvor »Terkel i Knibe« og standupshowet »Tal for dig selv« udkom. Men »Anden 25« sprænger rammerne, og denne anmelder må modvilligt opfinde en platinperiode til showet, give det seks stjerner med pil op, genindføre 13 skalaen, ja kært barn har mange navne. (…) Den røde platinkonge doserede den perfekte mængde af nostalgi, som gjorde folk ellevilde af begejstring hver gang. Især afslutningsnummeret fik taget til at løfte sig, og efter en lang aften med konstante grineflip, blev man faktisk også rørt over at opleve en intim stemning med 14.000 mennesker. (…) Matthesen zapper fra ord til ord, og selvom det ikke er nyt, så bliver ingen tilsyneladende trætte af det, for salen lettede fra jorden, da han gik i gang. – Et skib har en kaptajn, sagde Anders Matthesen. En himmel har en Gud, et kongehus en konge, et diktatur en diktator, og det var netop, hvad Boxen torsdag aften havde fået – plus moms, platin, pil op, UG med kryds og slange.
Læs hele anmeldelsen her: https://www.aoh.dk/artikel/seks-stjerner-i-boxen-alt-er-sjovt-i-anders-matthesens-nye-show