Anders Matthesen tror på åndelig revolution og gider ikke dit møgdyrkede ego
Udgivet af: Kristian Ejlebæk Nielsen, Vice.com
Udviklingen hen mod en mere nuanceret og mindre kynisk Anders Matthesen kan tydeligt mærkes i hans shows, hvor han lige siden Tal for dig selv har arbejdet med en mere positiv attitude. Det skyldes ifølge ham selv, at han er blevet mere favnende, men det handler også om, at den aggressive Anden fra Albertslund til dels var en rolle, han spillede. I takt med at han i de næste shows valgte at dykke længere ned i sin egen identitet og vores forhold til hinanden som mennesker – og længere væk fra Steward – er kritikerne også kommet på banen.
”Der er nogen, der synes, at jeg er blevet lidt for selvhøjtidelig, eller jeg har en kloge åge-hat på, eller det bliver for præste-agtigt, når jeg både forsøger at underholde og undervise. Der har jeg da tænkt over, om de havde ret. Omvendt skal folk jo ikke bestemme, hvad jeg skal snakke om. Jeg går rigtig meget op i, hvordan vi agerer overfor hinanden. Det er ikke, fordi jeg har det sorte bælte i det, men jeg vil gerne give noget af det videre til folk.”
Læs hele interviewet her: https://www.vice.com/da/article/xwpa5k/anders-matthesen-tror-paa-aandelig-revolution-og-gider-ikke-flere-politikere