Anders Matthesen: “Det er én stor kosmisk joke, det hele”
Udgivet af: Malene Ørsted, Lime.dk
Det er vigtigt, at vi bliver mere tolerante, og så skal vi slappe af med alle de grænser, for det udvikler os, når vi bryder dem, mener Anders Matthesen. Og selv joker han gerne om alt fra negerkys til overdreven brug af skyr i madlavningen. Læs med, og find ud af, hvad livet har lært ‘Anden’ om …
Humor
Det er, som om det er én stor kosmisk joke, det hele. Du bliver født, så bliver du glad for det, og så er du færdig. Det er sjovt, det har en indbygget humor, og det skal opleves på den måde, tror jeg. Du kan ikke holde alt for fast i ting, penge, idéer og sådan noget.
Man må prøve at give lidt slip, simpelthen. Det er svært, men det slip øver vi os i, hver gang vi griner. Så slipper vi kontrollen, vi slipper tankerne, vi slipper ligningen inde i hovedet, den bryder sammen – og så er det dejligt. Lige det slip, der kommer, det føles skønt, og det har endda sin egen lyd, fordi det er så frydefuldt. Så jeg er helt sikker på, at det er dét, der er meningen. At grine hele vejen igennem.
Grænse
Jeg er ved at lave animationsfilmen ‘Ternet ninja’, og der er ting, som folk omkring mig ikke synes, vi kan sige. Ting, som aldrig havde været til debat, da vi lavede ‘Terkel i knibe’. Men omvendt, når jeg ser ‘Terkel i knibe’ i dag, så tænker jeg også, at det ikke er alle steder, den er helt god. Hvor jeg dengang tænkte: ‘Fuck det! Alt skal bare på bålet, det er sjovt.’
I dag oplever jeg det hele igennem det dér svenske filter. Jeg er ikke selv så sart, men jeg begynder at mærke det på andres vegne. Men på den anden side tænker jeg også, at folk har for travlt med at finde en grænse. Prøv nu at høre musikken i det, jeg siger. Grænser er noget, man selv vælger. Og vi skal også blive bedre til bare at sige, ‘den gik over min grænse lige der.’
Kvinde
Jeg er jo ikke en fodboldmand eller værkstedmand. Jeg er meget sådan en følelses-snakke-person. Og jeg har altid befundet mig godt i kvinders selskab, og jeg har altid haft mange veninder. Jeg er meget uforskrækket over ikke at virke maskulin. Det har aldrig interesseret mig. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at der er meget lidt mand i mig, men jeg er bestemt ikke en drengerøv. Jeg hader spil, sport, pranks, øldåser og at køre hurtigt i bil.
Men på den anden side er der også nogle af de her feminine værdier, der har fået lov til at fylde så meget, at det forskubber balancen, så de maskuline værdier bliver mindre værd. Det, synes jeg, er problematisk, for eksempel i en forældresituation og institutioner, hvor tryghed overgår spontanitet og eventyr.
Læs hele interviewet her: https://lime.dk/anders-matthesen/