Komikerens fortæller i Aftenshowet om sin grovkornede optræden til weekendens Guldtube.
Forklædt som den fiktive youtuber Jannik Rundholdt gik den danske komiker Anders Matthesen lørdag på scenen til den årlige prisuddeling Guldtuben 2017, og hans optræden har efterfølgende fået stor omtale i de danske medier.
– Jeg har aldrig fået så mange reaktioner på noget i min 25 år lange karriere, fortæller han i Aftenshowet.
Det var nemlig ikke en række klassiske vittigheder, den garvede performer fyrede af foran cirka 9.000 publikummer i Royal Arena i København, der dannede ramme om awardshowet for de største danske stjerner på de sociale medier.
I stedet valgte han at ‘grille’ flere af de nominerede med en række grovkornede bemærkninger, og ikke alle var begejstrede for ‘Andens’ hårdhændede behandling.
Se hele interviewet her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/anders-matthesen-efter-omtalt-optraeden-det-var-ikke-mine-personlige-holdninger