Radio 24syv – Sukiyaki

Udgivet af: Sukiyaki, Radio 24syv


“Sukiyakis vært er en vaskeægte orientalist og når man er det, så ser man på Østen som noget fremmed, noget fascinerende, noget sexet. Men må man overhovedet det? Må man beundre en japansk kniv på 31 cm? Eller en kniv til 600.000 kroner? Må man smøre den ind i pebermynteolie? Per Kampmann fra butikken Kunst & Køkkentøj ved det. Og Anders Matthesen – yes, Anden-san – ved, om man må sige en fucking skid til børn, når de skal opdrages moralsk. Han fortæller om sin fascination af ninjaer, herunder de ternede.”

Hør podcasten på Spotify, Itunes eller på deres hjemmeside: www.24syv.dk

Podcast 178 (Den om Anders Matthesen…)

Udgivet af: Filmnørdens Hjørne


“Anders Matthesen har måske nok etableret en karriere som komiker go stand-up’er, men i stigende grad er han begyndt at møve sig over i filmverdenen. Seneste er med filmen De frivillige, hvor Anders spiller overfor Jakob Lohmann i en film, der på overfladen måske ligner en komedie, men som byrde på mindst ligeså meget tankevækkende alvor som lårklaskende grin.

Derfor bød Hjørnet den ultra populære herre op til dans, hvilket der naturligvis kom en usandsynlig hyggelig og informativ samtale ud af. Ikke mindst takket være jeres spørgsmål, for traditionen tro har vi ikke tænkt en original tanke selv, men overladt alt arbejdet til jer. Og det er klogt, for I ér Danmarks bedste filmredaktion.”

Hør podcasten her: www.filmnoerden.dk

Hva så?! – Anders Matthesen

Udgivet af: Hva så?! – med Christian Fuhlendorff


“Afsnit 73 – Årets første afsnit er med Anders Matthesen, som jeg har kendt siden de tidlige Stand-up dage på Kulcaféen. Jeg tog hen for at mødes med ham, på hans kontor på Frederiksberg, hvor vi fik os en god kop kaffe og lod snakken flyde. Faktisk flød den så godt, at vi aldrig kom ud og gå, men i stedet blev hængende på kontoret. Det var virkeligt hyggeligt.”

Hør podcasten på Spotify, Itunes eller på dette link: www.spreaker.com

P1 – Shitstorm

Anders besøgte Shitstorm på P1, for at snakke om alle dem på Facebook og Instagram som føler sig snydt, fordi Anden25 er udkommet digitalt – selvom at det aldrig har været en hemmelighed, at showet blev optaget.

“Et eksklusivt tilbud om en eksklusiv forestilling, man kun ville havde mulighed for at opleve en enkelt gang i sit liv. Sådan tænkte Andens fans, da de købte billetter til et stand-up show for tusindvis af kroner. Men et par måneder senere udgav Anden sit show til streaming, og pludselig føltes forestillingen ikke så eksklusiv alligevel. I denne udgave af Shitstorm på P1 forsøger vi at udrede en disputs imellem Anders Matthesen og nogle vrede fans.”

Hør radioudsendelsen her: https://www.dr.dk/radio/p1/shitstorm/shitstorm-63

P1 Morgen

I dagens P1 Morgen kommer vi ind på, om det er muligt at skabe et bedre samarbejde mellem europæiske myndigheder, for at gøre det sværere at udføre økonomisk kriminalitet på tværs af landegrænser? Vi snakker også med komiker Anders ‘Anden’ Matthesen, og spørger ham, om det er blevet nemmere eller sværere at få folk i Danmark til at grine de seneste 25 år? Og så kommer vi også ind på, hvordan problemerne med korruption i udviklingslande kan blive løst?

Hør radioudsendelsen her: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2018-10-22?fbclid=iwar1gh9b8fm25rwvzkbcje75b1rrtmxv1hwgvqbqcuowj6nnkctznj5wnwfq