“Jeg er ved at blive et gammelt røvhul i faget”

Udgivet af: BT, Jakob Kløcker


Torsdag aften vandt Anders Matthesen prisen som ‘Årets komiker’ ved ‘Zulu Comedy Galla’, og efter showet gjorde den danske comedy-stjerne status over både sin egen og branchens fremtid.

‘Anden’, som han ofte kaldes i folkemunde, fortæller, at det i øjeblikket er enormt svært at finde ud af, hvilken bølge, som han selv kalder det, dansk comedy befinder sig på lige nu.

»Der er ingen tvivl om, at der fremover vil udklækkes fantastiske komikere, som vi også fik eksempler på her til aften, men efterhånden er det ikke så nemt for mig at blive klog på, hvor standupkulturen præcist befinder sig i øjeblikket,« forklarer Anders Matthesen, da B.T. fanger ham til en kommentar.

I den sammenhæng mener han, at man som komiker konstant skal være til stede på de danske comedy-klubber, hvis man skal have styr på, hvad der er op og ned i branchen.

»Jeg er ved at blive et gammelt røvhul i faget, der har svært at finde ud af, hvornår det gamle stoppede, og hvornår det nye tog over, hvis ikke jeg står nede på ‘Café Krølle Bølle’ (de danske comedy-klubber, red.) og holder øje flere gange om ugen,« siger han med aftenens hovedpris i hånden, som han nu har vundet tre gange.

Læs hele artiklen her: www.bt.dk

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar