Anders Matthesen vælter anmeldere bagover: “Er der noget, den mand ikke kan?”
Udgivet af: Freya Bjørnlund, Skaerm.nu
“Anders Matthesen lagde film-Danmark ned i juleferien med animationfornøjelsen Ternet ninja, som senere blev den største danske film i dette årtusinde. Nu er han tilbage som skuespiller i en helt anden (voksen)film. Og han brillerer igen ifølge den ene De frivillige-anmeldelse efter den anden.
Anders Matthesen spiller en ærekær og lettere magtliderlig korleder i et fængsel i Frederikke Aspöcks nye dramakomedie De frivillige. Og selvom han er kendt for sine funny bones, så imponerer han også som dramatisk skuespiller, skriver Ekstra Bladet i en 4-stjernet De frivillige-anmeldelse: Han »er et studie i kombinationen af det tragiske og det komiske. Er der noget, den mand ikke kan?« […]
Men filmen forstår at skabe sympati for sine karakterer på trods af deres forbrydelser, mener Berlingske, som uddeler 5 stjerner: »Det er karakteristisk for filmens kloge menneskelighed, at man i hovedparten af den selv må gætte sig til, hvad de ‘frivillige’ har på samvittigheden, men da de alle bliver en del af handlingens komiske optrin, sætter man sin fordømmelse på standby.« Det lyder, som om Anders Matthesen har nailet den igen. Og mon ikke han gør det igen, når Ternet Ninja 2 bliver færdig – historien er allerede på plads, og den lyder perfekt.”
Læs hele artiklen her: www.skaerm.nu