Bodilprisen: “Ternet Ninja” nomineret til årets bedste film

Udgivet af: Filmz.dk


Danske Filmkritikere har afsløret årets Bodil-nomineringer, hvor Anders Matthesen udkonkurrerer Lars von Trier.

Lars von Triers seriemorderfilm “The House That Jack Built” har kun fået én nominering til Danmarks ældste og vigtigste filmpris – Bodilprisen.

Den går til Matt Dillon i hovedrollen som seriemorderen Jack. I stedet er de danske anmeldere – heriblandt Filmz – mere begejstrede for Anders Matthesens “Ternet Ninja“, der både er nomineret til bedste film og mandlige hovedrolle.

Her skal den kæmpe imod den danske Oscar-kandidat “Den skyldige”, der kan blive endeligt Oscar-nomineret senere på måneden.

Årets største danske film – “Journal 64” – er helt blevet forbigået, mens øvrige nominerede tæller titler som “Ditte & Louise”, “Den tid på året” og “Holiday”. Bodilprisen uddeles d. 2. marts.

Bedste danske film
Den skyldige (Gustav Möller)
Den tid på året (Paprika Steen)
Ditte & Louise (Niclas Bendixen)
Holiday (Isabella Eklöf)
Ternet Ninja (Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen)

Bedste mandlige hovedrolle
Anders Matthesen (Ternet Ninja)
Ardalan Esmaili (Charmøren)
Jakob Cedergren (Den skyldige)
Matt Dillon (The House That Jack Built)
Rasmus Bjerg (Så længe jeg lever)

Læs hele artiklen her: https://filmz.dk/bodilprisen-ternet-ninja-nomineret-til-aarets-bedste-film?fbclid=IwAR38sJfCP7xzkftL2vDAMgd_1IdNmKxCZZTigUItcuOuTSNirF92FCIVk28

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar