Anmelderne vilde med ‘Andens’ nye show: Han er kongen af comedy og skidedygtig

Udgivet af: Malene Koops Grønborg, dr.dk


Hvis der er nogen, der kan gå på scenen iført kongekrone og slæb, så er det Anders Matthesen, mener anmelderne.

– Han er denne tids ubestridte, ukronede konge af dansk comedy.

Sådan lyder det i B.T.s anmeldelse af Anders ‘Anden’ Matthesens 25 års jubilæumsshow ‘Anden 25’, der i aftes havde premiere i Royal Arena i København.

Showet får topkarakter af anmelder Bo Poulsen, nemlig seks stjerner, men han er ikke den eneste, der er helt oppe at ringe over Matthesens nye show.

– Han var skidedygtig til at bruge hele Royal Arena, der på ingen måde virkede for stor til begivenheden, lyder det videre fra Bo Poulsen.

Berlingske svinger sig også op på fuldt hus med seks stjerner til showet, der fik anmelderens tårer til at trille.

– Man tuder af grin hele aftnen over alle de gale typer og gakkede gags. Anders ‘Anden’ Matthesen er slet og ret garant for plat underholdning med en kant af klogskab og kulturpessimisme, skriver anmelder Søren Schauser.

Også POV International giver komikeren seks stjerner for det nye show med ordene: ‘Endnu en gang sætter Anders Matthesen ny standard for dansk scenekunst’.

Læs hele artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/anmelderne-vilde-med-andens-nye-show-han-er-kongen-af-comedy-og-skidedygtig

 

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar