Soevnloes

Årstal: 2006
Soevnloes er Anders’ debutalbum som rapper. Den første single FAQ udkom d. 26. januar 2006 og efterfølgende blev pladen udgivet d. 13. februar 2006. Pladen solgte næsten 25.000 eksemplarer og gik dermed guld – samtidig lå den højt placeret på hitlisterne og blev spillet flittigt, især i ungdomsprogrammet Boogie.  Anders slog hul på sin Soevnloes-turné til Fredagsrock i Tivoli d. 30. juni 2006. Derudover besøgte han: Nibe Festival, Grøn koncert, Bork Havn Musikfestival, Smukfest, Forbrændingen, Magasinet, Tobakken, Skråen, Train, Ringsted Teater og Kongrescenter, Stars og Store Vega. Denne koncert-turné gik under navnet Anden med band. Bandet bestod, udover Anders, af Knut Henriksen, Leon Lundrup, Steen Lund Holbek, Jens Bjørnkjær og Gustaf Ljungren.

 

I pressemeddelelsen stod der: “Soevnloes er en plade der handler om at fylde 30 og have stress og opleve søvnløshed, liderlighed, ligegyldighed og tømmermænd. Og alt det ind i mellem. Pladen er Anden. Den er ikke et stunt og den er ikke comedy. Den handler ikke om Stewart, Terkel, Lucas Berggren eller nogen som helst af de personer, Anden før har opfundet. Det har været fristende at gemme sig bag fiktive figurer, men Anders har villet være sig selv.”

 

Anders udtalte desuden at: “Min tanke bag pladen er: den skal i hvert fald ikke sprede dårlig karma. Den skal være lavet med gode intentioner. Det kan godt være, at folk vil hade den, men det er slet ikke vigtigt. Den er lavet med kærlighed, både til musikken, men også til dem der skal høre den. Det har været meget nøgent og angstfuldt, hehe. Men det har også været dejligt at tænke: Her giver jeg virkelig folk en stor skive af mig selv!”

Musikvideo – F.A.Q

Trackliste

1. Spild af tid
2. FAQ
3. Hey Trunte
4. Glimt af i går
5. Fleksibel askese
6. Soevnloes
7. Lad os kneppe
8. Mit liv
9. Fuck alle
10. Mille J
11. Ti år for sent
12. Slinger i valsen

Andens guide til Soevnloes (Gaffa.dk)

Spild Af Tid
“Det er lidt af en hyldest til MC Einar. Det er en reprimande til folk, som ikke kan opføre sig ordentligt. Mange af os i samfundet vil gerne følge spillereglerne, men der er flere og flere, som ikke gør det, og det synes jeg er enormt problematisk. Den indstilling man skal have, når man lever i et samfund, er, at ”de andre skal have det godt, og hvis jeg kan gøre noget godt for dem, så er det derfor jeg er her, ikke omvendt”. Hvis man går rundt og spreder hærg og utryghed, smadrer andres kroppe og deres chance for at leve, så kan man ikke være her. Det er ikke et ønske om dødsstraf eller at smide folk i fængsel, men en appel til folk om ”stram the fuck up”. Det er en kommentar til dagens Danmark og verden omkring os. Vi kan sagtens ændre skuden, hvis vi tager fat i os selv og sige ”hvad kan jeg gøre for at gøre verden til et bedre sted?” Det synes jeg er et godt sted at tage frem i stedet for at diskutere politik eller lave tegninger af Muhamed.”

 

Glimt Af I Går
“Det handler om, hvordan han har det dagen efter. Den utrolig væmmelige fornemmelse af, at det, som man syntes var sjovt i går, pludselig slet ikke er sjovt. Følelsen af, at det er utroligt, at man ikke lærer af det. Det skal man lige huske, inden man hælder det første glas op til sig selv i en tragt. Men vi må have et behov for at miste kontrol og være selvdestruktive.”

 

Lad Os Kneppe
“Så er der pornosangen. Den er ikke særlig romantisk og er skrevet nede i Brasilien som er feriehygge-projekt. Den blev lavet med de drenge, jeg hænger med for øje og blev mere og mere gusten. Der er skulet til Isaac Hayes, Shaft, og den har koklokke, strygere og det hele, for at gi’ den et Black Power-tvist. Det er den sang, der helt sikkert gør, at man må sige, at pladen ikke er til børn.”

 

Fuck Alle
“Det var den, der startede hele det her pladeprojekt på en måde. Jeg var i tv-programmet ”Sara og Signe”. De spurgte, om jeg ikke kunne lave en sang. Det gjorde jeg så natten før og optrådte med den derinde. Det var meget sjovt og fik mig tunet ind på at lave musik igen. Det er en kærlighedssang med omvendt fortegn. Jeg synes, det er pisse-irriterende at sende props ud til alle sine venner og stå og ”disse” folk, der ikke findes. Jeg har prøvet at blande de to ting, at svine dem til, man godt kan li’. Det må blive interessant.”

Fleksibel Askese
“Det er så dagen derpå, derpå, hvor man får lyst til at stramme op. Mit liv har været præget af mange forskellige askeser. Jeg har været vegetar i en periode; jeg har haft mange år, hvor jeg ikke har røget eller drukket sprut. Jeg er næsten altid på et eller andet. Så er jeg på faste eller på gulerodssaft, for hele tiden at kontrollere mig selv på en eller anden måde. Men det har så også tit den effekt, at man bare går banjo bagefter. Idéen med sangen er, hvor fedt det måtte være at kunne styre balancen, at kunne blive i midten frem for hele tiden at gå i ekstremer. Det var en sang værd. Bossy hadede titlen, så jeg var lige ved at bruge den som albumtitel. Man arbejder med askeser inden for områder som buddhisme, og jeg kan enormt godt lide at have styr på mig selv og stramme op og lave ændringer i livet, men det er skægt, at de altid kan gradbøjes.”

 

Slinger I Valsen
“Den har en ret særpræget rimstruktur, med meget lange indbyrdes rimende linjer, der så bliver sluttet af med et rim, og er i den henseende den mest dristige. Der, hvor rappen bliver mest anderledes. Nummeret blev til på ekstremt kort tid. Jeg fik en basgang i hovedet, da jeg var i bad, løb ud og fik det tostemmige basarrangement ind på diktafon, indspillede nogle rædselsfulde trommer på Q-base, og blev så inspireret, at jeg lavede en tekst, rappede den ind med det samme, og så havde jeg en demo. Det er et at de numre, der i færdig version står næsten fuldstændig, som det var. Det er min favorit på pladen.”

 

Mit Liv
“Den er et cover af Tommy P’s version fra 70’erne, som igen er et cover af ”Street Life” med The Crusaders. Et track, som Madness 4 Real sendte til mig ganske uopfordret. De anede ikke, at jeg var i gang med at lave plade. En sang, der handler om taknemmelighed for, at jeg har fået lov til at leve det liv, jeg har valgt at leve.”

 

Ti År For Sent
“Her er så en sang lige pludselig, men i et hiphop-arrangement. Den handler om at få sagt ting, både til og fra. I dette tilfælde i parforhold. Den skiller sig ud og er en ballade, men fuck det. Jeg synes, det er enormt hyggeligt sent på pladen at ha’ en sød sang, som handler om noget.”

Soevnloes
“Det er nok det mest selvbiografiske nummer på pladen. Det handler om at være dedikeret til det, man laver. Det går ud over nattesøvnen, såvel i bogstavelig forstand som i overført betydning. Siden jeg var fire år gammel, har jeg stået med ukulele og en hat, dér, hvor folk steg af bussen; jeg har altid været sådan. Jeg har altid villet gøgle og ha’, at der skulle ske noget. Jeg har droppet den store psykoanalyse og bare accepteret, at sådan er jeg! Jeg elsker det og har selv valgt det. Jeg har en kæreste og har masser af mennesker i mit liv, men lever for mig selv og har et stort behov for at være fri og gøre nøjagtigt, hvad jeg har lyst til, hvornår jeg har lyst til det.”

 

F.A.Q.
“Svar på alle de spørgsmål, jeg har fået gennem tiden. Hvor gammel er du? Er Vivian Stardust din mor? Osv. Det er Kirsten Siggaard, der synger den oprindeligt (”Sku’ Du Spør’ Fra Nogen”, Melodi Grand Prix-schlager fra 80’erne, red.), og hun sagde heldigvis ja til at gøre det igen. Jeg syntes, den skulle have en part 2. Her er svarene én gang for alle, så håber jeg, at jeg slipper for at svare på dem senere.”

 

Hey Trunte
“En kærlighedserklæring til kvindekønnet, som den ofte bliver sunget ud, når man står med en fadøl eller to på en eller anden bar. I virkeligheden er det klichéer efterfulgt af hinanden fra en fyr, som bare bliver dummere og dummere, som aftenen skrider frem. Han kampbager, han prøver hele arsenalet af scorereplikker, og til sidst bliver han lidt desperat, og pigen går.”

 

Mille J.
“Jeg er selv stor tilhænger af rapnumre, hvor der ikke er nogen hookline, men det hele bare kører i en lind strøm, meget old-school. Da jeg selv har lidt svært ved at holde fokus, bliver det til lidt af et associationsskift. Som to homies, der udveksler forstadsminder, hvor du kun hører den ene.”

ANDEN – OVERDRIVELSE FREMMER FORSTÅELSEN

– “Da jeg var 15 år gammel, drejede det hele sig om musik, og det eneste, jeg ville, var at lave en plade. Det gled efterhånden lidt i baggrunden. Men så har der været et lille ”outlet”, når jeg har lavet Terkel I Knibe eller Hva’ Snakker Du Om?, og hver gang er der nogen, som har spurgt, om jeg ikke snart skulle lave en rigtig plade. ”Jo, på et eller andet tidspunkt” har jeg så svaret. Det havde jeg pludselig gjort så mange gange, at jeg tænkte, at hvis jeg ikke gør det nu, så bliver det aldrig til noget.

– Nu har jeg ventet 15 år – eller halvdelen af mit liv – så nu skulle det være. Jeg havde det oppe at vende med Bossy (Bo, eks-Østkyst Hustlers, som er krediteret som producer, red.) for nogle år siden, men dengang hang jeg fast i de idéer, jeg havde lavet som teenager, og det var som at sætte mig mellem to stole. Nu har jeg sadlet om og sagt: ”Det skal op på et højere niveau, jeg skal op og fortælle nogle historier, sangene skal laves grundigt og ikke ud fra to blærerøvsrim.” Det kan godt være, at andre råber op om postnumre og overfladisk pengepis som “In Da Club”, men dér hopper jeg fra. For mig har det handlet om at lave en plade om mig selv og ikke et nutidigt bud på, hvordan en hiphop-skive skal lyde. Da jeg kom i gang, fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke var en hiphop-plade, jeg havde gang i.

Hvis det ikke er hiphop, hvad er det så?
– Det er nærmere historiefortællinger med noget musik, som jeg synes er fedt. På en måde er det meget old-school og tilbage til de gamle MC Einar-dage. Men på den anden side kan du ikke finde nogen plade fra dengang, der lyder sådan her. Jeg har lyttet meget til en masse gamle støvede, lidt unplugged-agtige ting, som for eksempel Kim Larsens Værsgo, og J.J. Cale. Så jeg har savnet lilletrommen og fået meget af den med, frem for håndklap og klik.

– Jeg har prøvet at lave noget, som jeg gerne ville ha’ lavet som 18-årig, men noget, der er bedre, end jeg var i stand til dengang. Nu synes jeg, at jeg er klar til at komme med en plade, der handler om noget. Der er ikke nogen, der bliver ”disset” uden grund, ingen rim, der er med for rimenes skyld. Det er historier for historiernes skyld, og instrumenterne er med for spilleglædens skyld – det er sgu længe siden, man har fået lov til at høre noget saxofon – og inspirationen til det kommer overhovedet ikke fra rap, men fra gammelt arkivstof som Burning Red Ivanhoe og Jullerup Færgeby. Fra dengang, man lavede funky musik til børn. Vi skal have nogle fede instrumenter og nogle fede historier i et tempo, så man kan forstå dem. Der må godt være humor, men det skal ikke være gak og gøgl for sjov, det er et bud på rigtige sange.

– Ting som Jul På Vesterbro er mere sideprojekter, jeg har lavet for sjov. Nu er stand up mit hovederhverv, og der står jeg frem som mig selv og antager ikke en masse forskellige karakterer. Det var også det, som Tal For Dig Selv drejede sig om. Det handlede om mange meget ærlige ting, men lige med den beskyttelsestvist sat op, at folk ikke kunne vide, om jeg mente det ene eller det andet. Folk fik begge sider af sagen.

– Mange har skrevet til mig for at høre: ”Jamen, hvad mener du?” ”Det er irrelevant, det er, hvad du mener,” har jeg typisk svaret. Selvom der stadig er mange ting, jeg siger for sjov denne gang, er det mere entydigt mine egne meninger og holdninger. Budskaberne er mere oprigtige.”

– Gaffa, 2006