Ny dansk spillefilm optages i arresthus: Stjernerne sat bag lås og slå

Udgivet af: Laura Kolde, Fyens.dk.


I disse dage optager SF Studios en ny dansk spillefilm i den tomme arrest i Assens. En naturtro location, der har gjort indtryk på skuespillerne.

– Fedt, tak, vi gør det igen, bliver der råbt.

Klappetræet viser, at holdet nu skal igang med scene 39, klip 279 – for femte gang. De mange gentagelser har givet skuespillerne chance for at studere deres fængselsceller, der står næsten akkurat, som da de blev tømt for de sidste fanger for over tre år siden. For enden af cellegangen hænger en bladholder med glemte magasiner fra 2014. De indsatte har ironisk nok kunne muntre sig med artikler som “100 designfund til alle rum” fra “Bo Bedre” eller bladet “Fisk og Fri”.

– Inden jeg kom herind, tænkte jeg, at når man kom i fængsel, så skulle man bare læse nogle gode bøger. Men når man er her, indser man, hvor trist det er med cement og gråt. Det er altså ikke sjovt, siger Anders Matthesen, der har kigget godt i sin celles skab.

– Det er fedt at se, hvad de indsatte har skrevet til hinanden i skabene. “Stikkere skal dø”, der har boet nogen derinde før mig, der har ment det alvorligt, fortsætter komikeren, der aldrig selv har siddet i fængsel.

Du vil måske også kunne lide

Skriv en kommentar