Matthesen – den smukke ælling
Interviewer: Berit Hartung, BT.
Matthesen har altid været en ener i andedammen.
Anden har været historiefortæller siden han var ælling. Fredag havde Anders Matthesen premiere på sit show ‘… vender tilbage’. Næst efter Ørkenens Sønner er han i dag landets mest billetsælgende entertainer.
– Når Anders skulle til købmanden efter et æble, blev det til en hel lille historie. Så havde han set en orm her og noget andet der. Han fortalte en historie om hver en lille frø i mosen. På et tidspunkt var der mange af de andre børn, der troede, han løj, men Anders løj ikke. Han havde bare en meget kreativ måde at opleve tingene på, fortæller den person, som nok kender Anden bedst, nemlig hans mor, Hedda Matthesen.
– Ret tidligt fandt jeg ud af, at jeg godt kunne opgive at lave ham om. Sådan var han bare. Han fungerede gennem sin kreativitet. Han tegnede, malede, spillede musik, og så fortalte han hele tiden historier ud i alle hjørner.
En typisk lillebror
Begge forældrene malede, og hans far spillede i kunstnerkollektivet »Røde Mor«, så Anders og hans to år ældre bror Jesper voksede op i et kreativt hjem midt i Albertslunds beton.
Læs interviewet her: http://www.bt.dk/underholdning/matthesen-den-smukke-aelling