Hvor’ du fra? – Jeg’ fra forstaden

Interviewer: Kasper Foged Rasmussen, KBH Magazin.


Han var rap-kongen af Albertslund, tilbragte det meste af sin skoletid udenfor døren, lavede spas og gøgl og fræsede rundt på en rød Puch Maxi med mærkværdigt kædetræk.

“Hvis jeg er et eller andet sted i Skive, og folk spørger hvor jeg kommer fra, så er det ikke København. Nej, jeg er fra Albertslund. Det er der mine rødder er.”
Anders Matthesen er vokset op i en af de forstæder som er omklamret af fordomme, og som mange ser som kedelige mørke huller hvor tiden står stille, og kun ligusterplanten trives for alvor. Det kor synger Anders Matthesen ikke med på.
“Det er jo svært at vide hvordan det er at vokse op i en forstad hvis man ikke har så meget at sammenligne med. Men det med at komme ind til byen er naturligvis en stor forandring når man er vokset op et sted hvor der ikke er så meget gang i den. Det er jo et andet tempo” siger Anders Matthesen.
Han boede egentlig på Federiksberg, men da hans mor flyttede til Albertslund måtte otteårige Anders flytte med. Han var ikke glad ved tanken, men fandt hurtigt ud af at forstadslivet havde sine fordele.
“I modsætning til min mors meget lille lejlighed på Frederiksberg hvor vi boede oven på en psykopat der ringede til politiet hver gang vi tog et skridt på gulvet, var Albertslund lige med ét lig med kaniner i baghaven og fællesspisning. Det var fedt!” fortæller Matthesen.

Dengang i “Gamle dage”

Forfatter: Anders Matthesen, Børneposten Albertslund.


I forbindelse med Børnepostens 20 års jubilæum, fik vi Anders “Anden” Matthesen, der er gammelt børnepostmedlem, til at skrive denne artikel.

Som 11-årig var jeg, sammen med Pelle fra min klasse, besat af tanken om at skrive en bog, som skulle udgives. Pelle skulle skrive historien, og jeg skulle så tegne den, og den skulle hedde noget i stil med ?Hvalernes kamp?. (Pelle var medlem af Verdens natur Fonden). Vi overnattede ofte hos hinanden, og lå så vågne den halve nat og snakkede om vores bog, og om hvor forbavsede hele verden ville blive, over at to SÅ unge drenge kunne frembringe sådan et mester værk.

Vi prøvede alt i kampen for at komme til tops ! Vi brugte f.eks. timer på at lave tegninger, som vi så gik fra dør til dør og solgte (priserne startede ved en krone og gik til en femmer for de flotteste). Langt de fleste ville ikke købe noget, og kom så med dårlige undskyldninger i stil med: ?Vi har selv børn, der tegner !? (Jo ? men hvor godt tegner de måske lige hva´.. ? nå ups nok !!!)

Hip-hop med holdning – interview med “Human Beat Boys”

Interviewer: Kasper Nizam & Tom Christiansen, Socialistisk arbejderavis.


FUCK ØRESUNDSBROEN. Sådan sang hip-hop-bandet Human Beat Boys ved demonstrationen mod Øresundsbroen i København d. 13. April. Socialistisk Arbejderavis har snakket med Tue og Anders fra bandet om, hvordan det er at spille musik med holdninger i.

Hvad vil I opnå med jeres musik?

Anders: Vi er optimistiske. Vi vil forsøge at påvirke holdningen i vores omgangskreds men også bredere.

Tue: Samtidig er det tilfredsstillende at komme ud med sine holdninger. Hvis du sidder alene med dine holdninger, bliver du desperat.

Anders: Vi har ikke svarene på alle de problemer vi tager op. Vi ved ikke præcist, hvad der skal gøres ved det, men vi vil gerne have folk til at tænke sig om.

Tue: Ja, uden at bruge løftede pegefingre som lærere og professorer.

Human Beat Boys bruger Hip-hoppen, fordi den er meget slagkraftig, og man kan nå at sige meget i løbet af et enkelt nummer. Men de henvender sig ikke kun til hip-hoppere og specielt ikke til de, der har ladet sig inspirere af gangster-rappen fra Los Angeles til at gå med knive. Problemerne i de sorte ghettoer i USA er ikke de samme, som problemerne i Danmark.

Tue: Vi vil tage udgangspunkt i vores egne problemer. Det kan være et syvtal i skolen, det kan være læreren. Det er de nære problemer, folk kan lide at høre om.

Hvad med jeres mere generelle holdninger?

Anders: Det er for sent at forbedre på samfundet. Det skal laves helt om. Det er måske en utopi, men vi vil skabe debat om det. Jeg er imod hele det kapitalistiske materialistiske ræs. Mit liv skal ikke være Volvo og vovse.

Tue: Vi bliver som unge præsenteret for så mange problemer – folk bliver frustrerede og vrede. Det er måske derfor, folk vælger sig nogle syndebukke.

Anders: Man kan ikke se noget håb. Det er derfor man bliver så træt af politikerne. De snakker og snakker og der sker ikke noget.

Vi vil have andre til at gøre noget. Vi synes, vi når et skridt i retning af utopien, når folk råber og skriger, når vi synger Fuck nazisterne eller Fuck Øresundsbroen. Så mærker vi et sammenhold.
Human Beat Boys har også prøvet pladebranchens kyniske holdning til unge nye bands. I 1991 vandt gruppen DM i rap i TV2-programmet Dæxel. Med titlen hørte også en kontrakt hos pladeselskabet Mega Records.
Efter at have ventet i tre måneder på at høre noget fra pladeselskabet, kontaktede de Dan Rachlin fra Dæxel.
Men nummeret “Fuck lærerne” var for kontroversielt for ham, og hvis de ikke ville makke ret, ville han da gerne trykke en plade, som de kunne dele ud til deres legekammerater.
Den single, som Mega Records efter 3 års tovtrækkeri endeligt fik produceret, blev mixet i smadder, således at gruppen til sidst stod med et nummer, der ikke var deres.

UDPLUK FRA RAP-NUMMERET “FUCK LÆRERNE”

Kan det virkeligt lade sig gøre, man skulle tro det var lyv.
Men lille DJ-And, han skulle kun have syv.
Så var den dag bare totalt spoleret for mig.
For min lærer var et svin, og min censor var et kvaj.
De sku’ ha’ så mange slag i deres lede fjæs
Fuck lærer, fuck censor, fuck det syge karakterræs.
Den gang jeg var lille, var jeg temmelig besværlig.
Jeg larmede i timen, jeg var glad, og jeg var fro.
Så min lærer sendte mig til skolepsykolog.
De prøvede konstant at få mig smidt ud af skolen.
De så vist allerhelst, at jeg sad på Nordpolen.
Det er på tide brødre og søstre, at vi får orden i sagerne.
Så gør som Human Beat Boys og FUCK LÆRERNE.
Billedtekst:

Læs interviewet her: http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=10331