Matthesen flipper ud på Frederikshøj

Udgivet af: Lokalavisen Aarhus, Bente Tahmasbi Hansen


“Filminstruktøren Mehdi Avaz er utrolig glad for de skud, han fik i kassen forleden. Han var på Restaurant Frederikshøj i Aarhus med blandt andre Anders Matthesen og Christopher, der medvirker i hans næste film, Toscana.

(…) Toscana har Anders Matthesen for første gang en seriøs hovedrolle.

‘Jeg har verdens bedste samarbejde med Matthesen. Han giver mig alt, han har, og han er virkelig godt til det. Jeg ser ham som en moderne Dirch Passer, der kunne det hele. Matthesen har også hele paletten,’ fortsætter Mehdi Avaz.

Komikeren, der har ryddet alle award-hylderne med sine shows og filmen ‘Ternet Ninja’, havde meget lyst til at prøve det seriøse skuespil. Han kiggede forbi en af Mehdi Avaz’ tidligere filmoptagelser på Nørrebro og gjorde opmærksom på, at han var klar til at lave en seriøs film.

Han har været vant til hele vejen igennem at være den store drivkraft i sit eget arbejde. Nu læner han sig lidt tilbage og lader Mehdi Avaz om det meste, for han er chefen og han styrer, som Matthesen sagde, da vi mødte ham i en pause i optagelserne i Aarhus.

‘Det her er nøgent. Jeg er ude på tynd is, men det holder jeg meget af i mit arbejde – at kaste mig over noget nyt. Mehdi går efter det bedste. Der skal leveres, og det kan jeg godt lide. Vi fungerer fantastisk,’ siger Anders Matthesen, der hele tiden leder efter nye veje at gå.”

Læs hele artiklen her: https://aarhus.lokalavisen.dk/kultur/2020-12-05/-Video-Matthesen-flipper-ud-p%C3%A5-Frederiksh%C3%B8j-7572986.html

Så nuttet ser ninjadukken ud i Ternet Ninja 2

Udgivet af: kino.dk, Stine Teglgaard


“Næste år ankommer en af de mest ventede fortsættelser i mands minde – i hvert fald, hvis man tæller ud fra antallet af danskere, der så etteren i biografen (…) Filmen er ikke færdig på nuværende tidspunkt, men Anders Matthesen udtaler i en pressemeddelelse, at ambitionerne er tårnhøje:

– Ambitionerne med den nye film er endnu højere end den første, og min medinstruktør Thorbjørn Christoffersen og jeg er indtil videre meget tilfredse. Vi føler, at vi har en rigtig god og morsom historie, og det hele kommer til at se fem-seks gange dyrere og flottere ud end den første film. 2’eren bliver mere af en roadmovie end den første. Men der er stadig masser af gode gensyn med den kære familie inklusiv Onkel Stewart, Sirene, Jørn og Sune, som vi syntes var sjove og havde lyst til at dykke lidt mere ned i.

– Vi er næsten færdige med animationsfasen, men bliver ved med at finde på nye ting og ideer som vi sætter ind i filmen. Og vi tænker meget på at skabe en film, der fungerer lige så godt til teenagere, voksne og ældre som til børn. Alt i alt kan jeg kun sige, at vi alle glæder os vanvittigt meget til at vise den færdige film for publikum om 10 måneders tid.”

Foto: Nordisk Film

Læs hele artiklen her: https://www.kino.dk/nyheder/2020/12/saa-nuttet-ser-ninjadukken-ud-i-ternet-ninja-2