5 idéer til, hvad du skal ønske dig i julegave i år: Den bog ændrede mit liv

Udgivet af: Christian Mejdahl Buhl, DR


Find ud af, hvilke bøger blandt andre Sofie Linde, Ole Henriksen og Anders Matthesen ville give sig selv i gave.

– Elaine Morgans ‘Udviklingens pris’ handler om evolutionens levn i os, som beviser, at vi stammer fra små dyr, der har levet i vandet. Jeg synes, den er velunderbygget, og jeg er meget interesseret i menneskets evolution og historie i forvejen. Det er snart tyve år siden, jeg læste den selv, og nu er det sådan en, jeg anbefaler til folk.

– Jeg synes, det er lækkert at vide, at grunden til, at man har gåsehud, er fordi, vi har nogle hårsække, der ikke længere er pels i, og grunden til, at man sveder, er, at det er vores ventilationssystemer. Jeg synes, det er morsomt at kende lidt forklaringer på, hvorfor vi ser ud og gør, som vi gør.

– Det er ikke så længe siden, jeg var på safari med familien lige omkring det sted, man kalder homo sapiens vugge. Og at køre rundt i det der landskab og kigge efter dyr og vide, at ‘det var her det hele startede’, det var helt vildt. Det kan jeg godt få optur over.

Elaine Morgan – ‘Udviklingens pris’ kan købes brugt på nettet.

Læs hele artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/5-ideer-til-hvad-du-skal-oenske-dig-i-julegave-i-aar-den-bog-aendrede-mit-liv?utm_source=dlvr.it&utm_medium=twitter

»Vi har ikke noget kompas i livet. Ingen tør sige, hvad der er ondt eller dårligt«

Udgivet af: Rasmus Palludan, Jyllands-Posten


Anders Matthesen mener, at vi lever i en ”everything goes-tid”, hvor »det hele er en stor gang vi-finder-ud-af-det«

»Det er jo nogle andre tider, vi lever i nu,« siger komikeren Anders Matthesen, mens vi taler om animationsfilmen ”Terkel i Knibe” fra 2004, baseret på hans egen radioføljeton, hvis voldsomhed resulterede i, at nogle yngre børn gik stortudende ud af biografen.

»”Terkel i Knibe” var godkendt ned til syv år, og det var nok lidt for ungt. Aldersgrænser blev bedømt ud fra storyboards dengang, ikke på det færdige produkt, hvilket var en procedure, man gik væk fra efter ”Terkel i Knibe”. Den nye film er langt mindre blodig, færre flyvende tandstumper, bensplinter, vold, hærg, anarki, ballade og ga-fler i øjnene,« fortæller han.
(…)
Var det vigtigt for dig, at filmen blev moralsk?
»I “Terkel i Knibe” synes jeg stadig, at der lå moralværdier gemt i al hærget, men jeg havde denne gang ikke lyst til at lave en vanvittig eller grotesk animationsfilm. For nogle gange savner jeg, at film tør at sige, hvad fanden de mener. Ofte står det meget åbent til fortolkning. Så folk sidder og siger: Jeg ønsker jo ikke at pege på den rigtige løsning. Eller: Vi ønsker ikke at løfte pegefingre eller at være moralske. Men det gør jeg. Jeg ønsker at løfte pegefingre, være moralsk og komme med svar.«.

Læs hele interviewet her (obs. kræver abonnement): https://jyllands-posten.dk/premium/kultur/ECE11043225/vi-har-ikke-noget-kompas-i-livet-ingen-toer-sige-hvad-der-er-ondt-eller-daarligt/

En aften med Anden på Bakken

Dato: d. 30. november 2018, d. 02. december 2018, d. 03. december 2018, d. 07. december 2018, d. 08. december 2018 og d. 09. december 2018

Fra den 30. november 2018 kan du tilbringe “En aften med Anden” i TELTET på Bakken. Det bliver hylende sjovt selskab i hyggelige og intime rammer. 
 
Anders Matthesens 25-års jubilæumsshow “Anden 25” solgte over 80.000 billetter og fyldte Royal Arena og Jyske Bank Boxen. Nu er Anden tilbage i den intime atmosfære, når han med sit stand-up set indtager TELTET på Bakken
– allerede om 15 dage! 
 
Her er der kun én scene, én mikrofon og Anden selv, der byder på stand-up i sin rene form udviklet gennem de seneste tre år; både nyt og gammelt, dele af stand-up rutinerne fra jubilæumsshowet samt alt det der ikke kom med. Der garanteres gode grin, sjove fortællinger og fantastisk stemning i teltet. 
 

“En aften med Anden” kan opleves i weekender fra fredag den 30. november til søndag den 9. december 2018.

 

Billetter kan købes her og koster mellem 450-600 kr.

Anders Matthesen og TV 2-vært misbrugt i falsk artikel – den bliver ved med at dukke op

Udgivet af: Thomas Jørgen Seerup & Sarah Ørsted, TV2


Hverken tv-vært eller komiker ved, hvad de skal stille op med svindlen. Bagmændene er sandsynligvis unge danskere, lyder det fra ekspert.
Telefonen brummer og brummer igen og igen. Beskeder, der tikker ind via messenger og Facebook. Det var sådan, komikeren Anders Matthesen og tv-vært Jes Dorph-Petersen opdagede, at noget var galt. Begge er de blevet ofre for det, som i folkemunde kaldes fake news, og det synes ustoppeligt, fortæller de i ‘Go’ morgen Danmark’.

– Første tanke var: “Hvad fanden har jeg nu været med i?” Det ser jo så officielt ud, så jeg tænkte, om der var et eller andet interview, jeg havde givet, hvor nogen havde fået noget helt galt i halsen, lyder det fra Anders Matthesen.

I artiklen stod der, at han var gået konkurs, men at han på mirakuløs vis havde tjent pengene og flere til hjem igen ved at investere i kryptovaluta. Først slog han det hen.

– Men så kom den næste og den næste og den næste, og nu har det kørt i tre uger. Hver dag er der nogen, der poster noget nyt, fortæller komikeren.

Ifølge den falske artikel skulle Anders Matthesen have tjent 21 millioner kroner på at investere i kryptovaluta og have givet rådet videre til TV 2-vært Jes Dorph-Petersen under et interview i ‘Go’ aften Danmark’. Og i artiklen stod også, at Jes Dorph-Petersen tjente 3069,27 kroner på tre minutter ved at bruge Anders Matthesens tip. Intet kunne dog være mere usandt, fortæller tv-værten, der har prøvet det før.

Halvvoksen Terkel hænger Anders Matthesen ud – forfærdelige forhold under ‘Terkel i knibe’

Udgivet af: Adam Madslund, Soundvenue


Til jul har Anders ‘Anden’ Matthesens kommende børnefilm ‘Ternet Ninja’ premiere. Det er ikke første gang, at Matthesen står bag kameraet på en film til og om børn. Det gjorde han også med ‘Terkel i knibe’ fra 2004, der blev en stor succes og blev set af over 300.000 i de danske biografer.

Tilsyneladende var det dog ikke kun sjov og spas at indspille den ellers morsomme ‘Terkel i knibe’. Det fortæller den nu halvvoksne hovedrolleindehaver Terkel i et videointerview.

Terkel fortæller at han hurtigt knyttede sig til Matthesen, da han blandt andet havde købt kanelgifler til Terkel. Men så gik optagelserne i gang. (…)

Terkel går ikke meget mere i detaljer, men fortæller at både han, Jason og Silas forlod optagelserne med ar på sjælen. Terkel står frem, da han ikke ønsker, at de børn, der medvirker i ‘Ternet Ninja’, skal gå det samme igennem.

Videoen blev vist til Matthesens netop overståede 25-års jubilæumsshow.

Læs hele artiklen her: http://soundvenue.com/film/2018/11/halvvoksen-terkel-haenger-anders-matthesen-ud-336169?fbclid=IwAR2KTtHvF35NlKLlWDATO-kKVE25iL5Y9sehj-SKFvPqahB3s73gUrdIcnc

 

Anders Matthesen: Jeg forstår godt Instagram-generationen, der ikke kan opleve noget uden at poste lortet

Udgivet af: Cille Lewinsky,  Alt for damerne


Han kaldes en af Danmarks største komikere og har gennem de sidste 25 år lavet onemanshows, film, musik og bøger. Men undervejs har tvivlen været en tro følgesvend, for kan man blive ved med at være sjov? Nu er Anders Matthesen klar med et 25-års jubilæumsshow for at fejre, ja, sig selv.

 

Men er presset ikke også tilsvarende blevet større på dig?

– Jo, det er det, men hvis jeg ikke kun skal lege tudefjæs, så får jeg også meget mere forærende, end jeg gjorde, da jeg startede. Jeg sælger i dag et show på tre dage, uden at folk ved, om jeg har tænkt mig at male en væg eller synge opera. Jeg har ikke engang trykt en plakat, men bare sagt det på Facebook. Vovestykket er blevet større, og forventningerne er blevet større, men jeg får også et større igangsættende skub for hver gang. Men det gør ikke, at jeg er udødelig, siger Anders.

Her taler han af erfaring. For han har prøvet at ride på den der berømte bølge af succes og pludselig falde.

– Der var et tidspunkt, hvor alt, jeg lavede, blev en succes. Jeg blev kaldt ”Guldanden” i aviserne, jeg havde lavet ”Terkel i knibe”, ”Jul på Vesterbro”, ”Tal for dig selv” og spillet Simon Spies (i musicalen ”Spies” på Østre Gasværk Teater, red.). Alt, jeg rørte ved, blev til guld, og det begyndte jeg også selv at tro på. Jeg følte, at min tryllestav i lommen kunne få mig lige derhen, jeg havde lyst til. Jeg lavede derefter noget musik, som ikke gik godt. Jeg indså, at jeg ikke bare kunne lave en tegning og tro, at den skulle udgives. Eller sige: Vind mine brugte boxershorts. Der følger et meget stort ansvar med at være succesfuld. Det kan godt være, jeg fik 6 stjerner sidst, men jeg skal også gøre det godt næste gang.

– Jeg er en arbejdsmyre, og jeg har aldrig lavet noget med venstre hånd. Jeg gjorde mig også umage med musikken, men folk har jo ret til ikke at kunne lide det. Ydmyghed har altid været meget vigtig for mig. Jeg vil meget gerne være noget for andre mennesker – og selvfølgelig får mit ego også noget ud af det – men min spillebrik skal ikke være så god som mulig på andres bekostning, siger han.

Læs hele interviewet her: https://www.alt.dk/artikler/anders-matthesen-om-karriere-selvvaerd-og-livskrise

Seks stjerner i Boxen: Alt er sjovt i Anders Matthesens nye show

Show: ANDEN25
Anmelder: Herning Folkeblad, Christina Yoon Petersen
Bedømmelse: 6 stjerner

Jeg har tidligere bedt Anders Matthesen om at dele sin karriere op i en guld- og sølvperiode. Altså det bedste i hans karriere og det næstbedste. Nullerne var guldperioden ifølge ham selv, hvor »Terkel i Knibe« og standupshowet »Tal for dig selv« udkom. Men »Anden 25« sprænger rammerne, og denne anmelder må modvilligt opfinde en platinperiode til showet, give det seks stjerner med pil op, genindføre 13 skalaen, ja kært barn har mange navne. (…) Den røde platinkonge doserede den perfekte mængde af nostalgi, som gjorde folk ellevilde af begejstring hver gang. Især afslutningsnummeret fik taget til at løfte sig, og efter en lang aften med konstante grineflip, blev man faktisk også rørt over at opleve en intim stemning med 14.000 mennesker. (…) Matthesen zapper fra ord til ord, og selvom det ikke er nyt, så bliver ingen tilsyneladende trætte af det, for salen lettede fra jorden, da han gik i gang. – Et skib har en kaptajn, sagde Anders Matthesen. En himmel har en Gud, et kongehus en konge, et diktatur en diktator, og det var netop, hvad Boxen torsdag aften havde fået – plus moms, platin, pil op, UG med kryds og slange.

Læs hele anmeldelsen her: https://www.aoh.dk/artikel/seks-stjerner-i-boxen-alt-er-sjovt-i-anders-matthesens-nye-show

Anmelderne vilde med ‘Andens’ nye show: Han er kongen af comedy og skidedygtig

Udgivet af: Malene Koops Grønborg, dr.dk


Hvis der er nogen, der kan gå på scenen iført kongekrone og slæb, så er det Anders Matthesen, mener anmelderne.

– Han er denne tids ubestridte, ukronede konge af dansk comedy.

Sådan lyder det i B.T.s anmeldelse af Anders ‘Anden’ Matthesens 25 års jubilæumsshow ‘Anden 25’, der i aftes havde premiere i Royal Arena i København.

Showet får topkarakter af anmelder Bo Poulsen, nemlig seks stjerner, men han er ikke den eneste, der er helt oppe at ringe over Matthesens nye show.

– Han var skidedygtig til at bruge hele Royal Arena, der på ingen måde virkede for stor til begivenheden, lyder det videre fra Bo Poulsen.

Berlingske svinger sig også op på fuldt hus med seks stjerner til showet, der fik anmelderens tårer til at trille.

– Man tuder af grin hele aftnen over alle de gale typer og gakkede gags. Anders ‘Anden’ Matthesen er slet og ret garant for plat underholdning med en kant af klogskab og kulturpessimisme, skriver anmelder Søren Schauser.

Også POV International giver komikeren seks stjerner for det nye show med ordene: ‘Endnu en gang sætter Anders Matthesen ny standard for dansk scenekunst’.

Læs hele artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/anmelderne-vilde-med-andens-nye-show-han-er-kongen-af-comedy-og-skidedygtig