Anders Matthesen filmatiserer børnebogsdebut

Med “Ternet Ninja” vender Anders Matthesen tilbage med sin anden animationsfilm, fjorten år efter “Terkel i knibe”. Filmen om den hævntørstige tøjninja får premiere til december næste år.

“Ternet Ninja” bliver skabt af nogle af kræfterne bag “Terkel i knibe”, og ligesom med den tidligere animationssucces sætter Matthesen sit tydelige præg på produktionen og er inde over både manuskript, instruktion samt sangskrivning.

(…)

“Historien er opstået ved, at jeg for små ti år siden fik lidt aggressioner fra hjertet via en hjemmetegnet ninja, som af uvisse årsager var ternet. Tegningerne lagde jeg op på min hjemmeside og på Facebook, og folk reagerede mægtigt positivt på den lille vrede figur, der kunne skjule sig i alle ternede overflader. Det endte med, at ninjaen blev til en bog, og nu glæder jeg mig helt vildt til at kunne realisere den som spillefilm.”

Læs hele artiklen her: http://www.dfi.dk/Nyheder/FILMupdate/2017/september/Anders-Matthesen-filmatiserer-boernebogsdebut.aspx

Anders Matthesen efter omtalt optræden: Det var ikke mine personlige holdninger

Komikerens fortæller i Aftenshowet om sin grovkornede optræden til weekendens Guldtube.

Forklædt som den fiktive youtuber Jannik Rundholdt gik den danske komiker Anders Matthesen lørdag på scenen til den årlige prisuddeling Guldtuben 2017, og hans optræden har efterfølgende fået stor omtale i de danske medier.

– Jeg har aldrig fået så mange reaktioner på noget i min 25 år lange karriere, fortæller han i Aftenshowet.

Det var nemlig ikke en række klassiske vittigheder, den garvede performer fyrede af foran cirka 9.000 publikummer i Royal Arena i København, der dannede ramme om awardshowet for de største danske stjerner på de sociale medier.

I stedet valgte han at ‘grille’ flere af de nominerede med en række grovkornede bemærkninger, og ikke alle var begejstrede for ‘Andens’ hårdhændede behandling.

Se hele interviewet her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/anders-matthesen-efter-omtalt-optraeden-det-var-ikke-mine-personlige-holdninger

Dansk Youtube-stjerne forsvarer ‘Anden’: Derfor ville jeg ønske, at det var mig, det gik ud over

 Udgivet af: Kristian Dam Nygaard, BT.


Den danske Youtube-branche koger ovenpå Anders Matthesens indslag til årets Youtube-awardshow Guldtuben.
Reklamefirmaet Splay, der arrangerede awardshowet i Royal Arena for at hylde deres unge Youtube-stjerner, havde hyret Anders Matthesen til at gå på scenen som karakteren ‘Jannik Rundholdt’ og ‘riste’ aftenens nominerede.

En tredje Youtube-stjerne, nordjyden Kristine Sloth, der anses for at være en af de største Youtubere i Danmark, synes dog, at Anders Matthesens show var ‘vildt sjovt’.
»Jeg vil gerne smide en lille kommentar med på vejen til Jannik Rundholdt aka Andens show til Guldtuben i lørdags. Jeg syntes, det var helt vildt sjovt. Jeg ved godt, at jeg ikke var en af ofrene, hvis man kan sige det sådan, jeg synes bare, man skal kunne se det sjove i det,« lyder det fra Kristine Sloth, der erkender, at nogle af de ting Anders Matthesen sagde i sin tale var ‘lede’, men husker samtidig sine følgere på, at det jo var komik.
»Det er Anders Matthesen. Han er en legende. Jeg tror, jeg bare ville synes, at det var sejt, hvis det var mig – altså mit navn, der var kommet ud af hans mund. Jeg synes, man skal vinkle det på den måde og synes, at det er fedt.«

Læs artiklen her: https://www.bt.dk/kendte/dansk-youtube-stjerne-forsvarer-anden-derfor-ville-jeg-oenske-at-det-var-mig-det

‘Anden’ kritiseres for grimt sprog til Guldtuben: ‘Det er jo ikke Bubber-show’

Udgivet af: David Andersen, BT.


»Guldtuben hylder voksne mennesker, der ankom i slutty tøj og talte om deres sexliv. Jeg tror ikke, min optræden stod specielt udenfor,« siger Anders Matthesen efter kritik.
Komikeren Anders Matthesen blev weekendens helt store samtaleemne efter sin optræden til Guldtuben lørdag aften, hvor han forklædt som internet-figuren Jannik Rundholdt tilsvinede nogen af Danmarks største youtube-stjerner.

Anders Matthesen er ikke blevet forholdt Fie Laursens specifikke kritik, men siger til BT, at han ikke har megen forståelse for kritikken generelt.
»Hvis man spiller Johnny Gades disstrack af Fie Laursen, synger han blandt andet, at hun skal kneppe sig selv ihjel med dildo. Det har hun intet problem med. Albert Dyrlund synger blandt andet ‘Ulla, du skal trille mine kugler’. Så jeg tror ikke, jeg har tilføjet noget til det univers, som deres seere ikke er vant til,« siger Anders Matthesen.
»Man kan jo spørge sig selv, om små børn skal med til et show, hvor musikerne har danserinder med, som mere minder om strippere. Det er jo ikke Bubber-show det her. Guldtuben hylder voksne mennesker, der ankom i slutty tøj og talte om deres sexliv. Jeg tror ikke min optræden stod specielt udenfor.«

Anders Matthesen mener, at det er op til forældrene at holde styr på, hvad deres små børn ser på YouTube og andre steder på nettet. Noget, som han selv kæmper med, idet han har en lille søn.
»Lige nu prøver jeg at få min søn til at holde op med at synge ‘Du skal slappes ihjel af en homoseksuel’, som han har hørt i en sang om Fie Laursen,« siger ‘Anden’.

Læs hele artiklen her: https://www.bt.dk/film-og-tv/anden-kritiseres-for-grimt-sprog-til-guldtuben-det-er-jo-ikke-bubber-show

Dansk YouTube-stjerne om Anders Matthesens sviner: ‘På en måde er det jo kærlighed’

Udgivet af: Berit Hartung, BT.


Anders Matthesens indslag til prisfesten ‘Guldtuben’ deler vandene på de sociale medier. Dagen derpå er der dog ‘no hard feelings’ fra Rasmus Brohave. Danmarks vel nok største stjerne på YouTube var nemlig vild med den såkaldte roast, som Anders Matthesen lavede af ham og en række andre unge stjerner under prisuddelingen i Royal Arena i København.
»Det var sjovt. Jeg synes, det var virkelig fedt, og jeg grinede virkelig meget. Det var et ekstra krydderi til showet, og det gjorde det hele meget sjovere,« lyder det søndag fra Rasmus Brohave.
»Jeg føler selv, jeg har rimelig meget selvironi, og det synes jeg også, man bør have, når man stikker næsen frem, som vi gør,« lyder det fra Brohave, som dog også fornemmede, at en del af Matthesens jokes ikke fangede det unge publikum.»Jeg kender Anders. Jeg ved godt, at det på en eller anden måde er kærlighed. Jeg kan sagtens se det sjove i det. Det er comedy, og det er lidt groft nogle gange.«

Læs hele artiklen her: https://www.bt.dk/kendte/dansk-youtube-stjerne-om-anders-matthesens-sviner-paa-en-maade-er-det-jo-kaerlighed