Anders Matthesen har skrottet halvdelen af sine ting

Interviewer:  Marie-Louise Truelsen, Alt for damerne.


De seneste år er Anders Matthesen – eller Anden – der bestemt hverken skulle giftes eller være far blevet begge dele. 
I sommer giftede han sig med sin manager og kæreste gennem mange år – moren til hans søn – og har fået to bonusbørn med i købet.

Men at blive far har ikke ændret ham, mener han. Og det er lige lovlig overdrevet, når nybagte forældre bruger enormt meget krudt på at fortælle andre, hvor meget deres liv har ændret sig, mener han.

– Noget af det, jeg har hørt flest gange om at få børn, er, at man ikke ANER, hvad der venter en. Og det oplever jeg altså som den største løgn. Det er ENORMT meget, som jeg havde forestillet mig det. Enten har jeg en virkelig god fantasi eller også… altså, det er jo klart, at man bliver overrasket, hvis man har troet, at man skulle i byen hver aften, men hvis man lige tænker over, at det altså handler om at drage omsorg for et andet menneske, så tænker jeg, at det er enormt naturligt, og at det kræver lige nøjagtig det, der skal til at blive forældre, siger Anders Matthesen

Læs mere af interviewet her: http://www.altfordamerne.dk/kultur/kendte/anders-matthesen-har-skrottet-halvdelen-af-sine-ting/