Anders Matthesen anklager Spang for plakatkopi

Udgivet af:  Ekstra Bladet.


Jonathan Spang har måttet trække sin plakat til debutfilmen ‘Talenttyven’ tilbage på grund af anklager om plagiat
Hvis Jonathan Spang skal lave en efterfølger til sin debut som filminstruktør, kan han eventuelt overveje titlen ‘Plakattyven’.

Det mener i hvert fald Spangs komiker-kollega Anders ‘Anden’ Matthesen, der har brokket sig gevaldigt over, at Spangs filmplakat ligner plakaten til Matthesen-filmen ‘Sorte Kugler’ lige lovlig meget. Det skriver Jyllands-Posten.

Efter den bestemte henvendelse fra Matthesen-lejren har Nimbus Film, der står bag ‘Talenttyven’ – og pudsigt nok også stod bag ‘Sorte Kugler’ – nu besluttet at få produceret en ny plakat.

Læs artiklen her: http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/film/article1842687.ece

Anders Matthesen: Indimellem er jeg ved at brække mig over mig selv

Interviewer: Susse Wassemann, Femina.


Anders Matthesen har smidt ”Anden” og er som ”Anders” klar med sit sjette oneman-show. Han har brugt de sidste tre år på at finde ud af, hvem han er – og indimellem er han ved at brække sig over sig selv
Du tror måske, du ved, hvem Anders Matthesen er. Men det er ikke sikkert du gør det, for han ved det vist ikke engang selv. Komikeren er klar med sit sjette oneman-show, som han har døbt ”Anders”. Ikke ”Anden”. For der er forskel. Eller er der? Komikeren har kastet sig ud i en søgen efter sin egen identitet – selvom han ikke helt har styr på, hvem han egentlig er.

– Showet handler meget om ens opfattelse af, hvem man TROR, man er. Og om at det kan blive en hæmsko, noget der fastholder en i et selvbillede. Alt efter hvilket fokus, jeg har, kan jeg se noget den ene dag, og synes det er fedt, og så se på det samme næste dag og synes det er forfærdeligt, siger han.Siden sidst vi hørte fra Anders Matthesen er der blevet plads til en del eftertænksomhed. Også i forhold til hans egen rolle som komiker.

Læs interviewet her: http://www.femina.dk/Kendte/1236-anders-matthesen-indimellem-er-jeg-ved-at-braekke-mig-over-mig-selv.aspx

Kender du Anders?

Interviewer: Christina Helene Andersen.


Du ved, hvem han er – og du ved, han er sjov. Du har grinet af ham igen og igen. Og lige nu bliver hans nye show “Anders” bombarderet med stjerner og roser i et væk. Som én af anmelderne skriver: “Fandme om ikke han har gjort det igen!”
Jo, der er vel på det nærmeste grine-garanti, når vi møder Anders Matthesen. Så ham kender vi da godt. Eller gør vi? Og gør han selv? Er Anders den samme som “Anden”? Og hvem ser han egentlig, når han kigger sig i spejlet? Det er det tema, der er den røde tråd i Anders Matthesens nye show.

Læs interviewet her: http://www.anr.dk/anr/artikler/portraetter-af-kunstnere/kender-du-anders/

Min søn skal have plads til eventyr

Interviewer:  Kasper Skov Jensen, Alive.


Den populære komiker ønsker at give sin etårige søn masser af oplevelser. Også selvom klokken er to om natten
For 16 måneder siden fik Anders Matthesen sønnen Spencer, og komikeren er ikke som forældre er flest. Lille Spencer får lov til ting, som normalt er forbeholdt meget ældre børn, som for eksempel at være oppe klokken to om natten for at fejre sin fars premiere på onemanshowet ’Anders,’ der lige nu fylder Falkoner Salen aften efter aften.

Læs interviewet her: http://www.alive.dk/Nyheder/Boern/2012-37-Anden-Min-soen-skal-have-plads-ti-leventyr.aspx

Sådan virker min hukommelse

Interviewer: Kasper Skov Jensen, BT.


Anders Matthesens hukommelse er så god, at han kan huske et to timers show ned til mindste detalje. Her afslører han metoden bag. 
Han kan levere en endeløs ordstrøm med samme hastighed som et maskingevær. Anders Matthesen behøver aldrig at kigge på et stykke papir eller andre hjælpemidler under sine shows. Det hele er printet fast i hukommelsen – også alle jokes i onemanshowet ’Anders’, som han lige nu er aktuel med.

Læs interviewet her: http://www.bt.dk/kvinder.bt.dk/anders-matthesen-saadan-virker-min-hukommelse

Anders Matthesen: Sådan er det at være kendt

Interviewer: Kasper Skov Jensen, Aller Media.


Komikeren har affundet sig med, at folk opfører sig meget forskelligt når han møder dem på gaden. 
Anders Mattesen har været i offentlighedens søgelys i mere end 10 år. Danmarks mest populære komiker, der netop nu kan opleves i onemanshowet ’Anders’, har lært at alle mennesker har en holdning til ham, når de møder ham på gaden. Men Matthesen klager ikke. Det hører med til det at være kendt, mener han.

– Jeg har selv søgt anerkendelsen, og den er jeg taknemmelig og lykkelig over at have fået. Det ville være mærkeligt hvis jeg, som nogle andre, satte mig i et hjørne og begyndte at pibe over, at jeg ikke kan være nogen steder. Hvis Se & Hør skriver, at jeg har været i slåskamp, tror folk på det. Sådan er det. Det er min virkelighed. Man kan sidde og være en kælling omkring det, eller komme ind i kampen. Den bedste måde ikke at blive skuffet på er at anerkende virkeligheden som den er, siger Anders Matthesen til alive.dk

Læs interviewet her: http://www.bt.dk/kvinder.bt.dk/anders-matthesen-saadan-er-det-at-vaere-kendt

En yndig lille fjer

Show: Anders (2012)
Anmelder: Kristeligt Dagblad
Bedømmelse: 5 stjerner

“Anders Matthesen er virkelig en af Danmarks absolut mest originale og stærkeste stand-up-komikere. Ikke mindst fordi hans show har en større overbygning end at more og få os til at se på os selv og omverdenen med en troldsplint i øjet. Altså, det gør hans show jo også. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg hørte sætningen nej hvor har jeg bare grinet meget i gaderne rundt om teatret efter forestillingen. Men hvis man kun griner, hvis det er det eneste, man tager med sig fra Anders, så snyder man lidt sig selv. For der er mere i det her show end bare høj humor og gode grin. Inden i den 37-årige komiker, der lader sit liv passere revy, bor der en gammelpot, som han indimellem kalder sig selv. En ret vis gammel mand, der ser mere end de fleste, og som intelligent præsenterer os for os selv.”

Læs hele anmeldelsen her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/en-yndig-lille-fjer

Anders Matthesen: Frygtede kernefamilien

Interviewer: Kasper Skov Jensen, Aller Media.


Den populære komiker havde aldrig forestillet sig, at han skulle stifte sin egen familie. Men han havde gjort sig tanker om at få børn. 
For de fleste mennesker hører tanker om børn og familie uløseligt sammen, men ikke for Anders Matthesen, der er aktuel med onemanshowet ’Anders’. Komikeren havde aldrig forestillet sig sit liv som det er nu: en kæreste, en etårig søn og to bonusbørn. Han opdagede, at kernefamilien ikke behøver at være en kedelig måde at leve sit liv på. Men før da, havde han overvejet at få børn uden at få en familie.

Læs interviewet her: http://www.bt.dk/kvinder.bt.dk/anders-matthesen-frygtede-kernefamilien

Matthesen – Nu far til tre: Der er ikke nogen afsavn

Interviewer: Susse Wassmann, Femina.


Anders Matthesens liv har ændret sig drastisk. Fra at være singlefyr og komiker med hardcore meninger om ALT, er han nu pludselig kæreste og familiefar til tre børn.
Vi kender ham som komikeren med de hårdtslående meninger. Som manden, der gerne ville have en kone, der gik hjemme og bagte kager til ham – eller som manden, der slet ikke ville have en kæreste. Men det har Anders Matthesen fået i mellemtiden – og tre børn oven i hatten (hans 15 måneder gamle søn, Spencer, og to bonusbørn.) Og det har betydet en livsændring for ham. For eksempel at han ikke længere kan gøre PRÆCIST som det passer ham.

Læs interviewet her: http://www.femina.dk/Kendte/1236-anders-matthesen-der-er-ikke-nogen-afsavn.aspx