Den uundgåelige dvd box

ALLE MATTHESENS ONEMAN SHOWS, NU SAMLET I ÉN BOX
Se eller gense de sidste 10 års kæmpe succeser der har gjort Anden til den ubestridte konge af dansk stand up.

De fem anmelderroste shows byder bl.a. på fantastiske øjeblikke som Andens debutsæt, Min store kærlighed, Kaptajnens afskedsshow, Den usynlige slåskamp og alle de lange, absurde remser. Man oplever uforglemmelige “bits” som torskesmoothies, er du en lille kattemis?, rygekabinen og delfinvoldtægten og møder bl.a. de elskede figurer Lennart Stabell, Luccas Berggren, guldfisken Arto, roadien Patrick og selvfølgelig Stewart Stardust.

Boxen byder endvidere på timevis af suverænt gennemført ekstramateriale. Oplev Anders Matthesen som ung og voksen komiker, negativ og positiv, på og bag scenen, tyk og tynd, i forklædning og uden tøj … med og uden hår.
I alt mere end 13 timers comedy når det er allerbedst.

Boxen indeholder:
Hva’ Snakker Du Om?
9 Års Jubilæum
Tal For Dig Selv
Anden Paa Coke?
…Vender Tilbage

Det fulde navn på boksen er: 
Den overdrevet fede, tonser sublime, turbo overblærede og altomfattende, kvalitativt stræbsomme, max ambitiøse, uovertrufne, standardhævende og skelsættende, mesterligt indpakkede, piratfristende, lommepengefrarøvende, mageløse, jule-, mandel-, for ikke at tale om fødselsdagsgave succesgaranterede, byttemærke skråstreg kvittering og plombering aldeles overflødig ja vel nærmest til skamme gørende, skod-æsel-amatør-zulu-komiker-rookies én gang for alle på plads – og til vægssættende, absolut urørlige, ærefrygtindgydende, 100% hjemmelavede, komplet uundgåelige igennem 18 års hårdt arbejde i eget ansigts sved og uden på noget tænkeligt tidspunkt at have sprunget over hvor gærdet var lavest møjsommeligt udviklede og helt nænsomt destillerede, lårklask opfulgt af lattertårer og enkelte steder i Jylland blot små lune smil frembringende svært underholdende og efter længere tids pladeselskabs pres og med kunsnerens pension som det vindende argument omsider udkommende, for de ellers så obligatoriske og ikke tidligere udgivne bonus features samt must-have-collectors-item-agtige super sjældne og tophemmelige ekstra optagelser fuldstændigt blottede med da også i forvejen med svedigt og anmelderrost materiale til bristepunktet proppede, over, herre, mester, total, mega, giga, monster, psyko, fråder, opturs, stand-up dvd boks

Anden: Lige nu ved jeg ikke helt, hvem jeg er

Interviewer: Tommy Grøn, Politiken.


Manden, de kalder Anden, stiller pludselig spørgsmål ved sin egen livsvej.
Den 36-årige komiker Anders Matthesen er blevet far og har luget ud i vennerne. Men er han nu også blevet sådan en rigtig voksen (m)and?

Han aner det ikke selv, men i sit nye stand-up-show leder han efter svaret.
Anders Matthesen har lavet stand-up i 18 år og er kanoniseret som en af branchens bedste. Han har haft succes på tv, på teatret, som film-skuespiller og -instruktør og som musiker. For nylig blev han far til en dreng, og han bor sammen med sin kæreste, der i forvejen har to mindre børn.

Lige nu står han i en uvant situation: Er det en midtvejskrise? En fødselsdepression? Eller en form for åbenbaring?
Han kender ikke svarene, men glæder sig til at lede efter dem i det nye onemanshow med titlen ‘ANDERS’, der har premiere til september næste år i Falconer Salen på Frederiksberg.

Læs interviewet her: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/scene/ECE1449085/anders-matthesen-lige-nu-ved-jeg-ikke-helt-hvem-jeg-er/

Anders Matthesen: ‘Børn er nogle forkælede svin’

Interviewer: Berit Hartung, BT.


Anders Matthesen har fået børn, og det har ændret livet for den 36-årige komiker. Han mener dog stadig, at børn er for forkælede.
Meget har ændret sig, siden han sidst stod på scenen med sit eget show for to år siden.
Anden har nemlig fået ællinger – han er blevet både bonus og bio andefar.
Den 36-årige Anders Matthesen har fået en søn med sin kæreste Cemille Rosenberg, som i forvejen har to børn fra et tidligere forhold. Børnene har vendt op og ned på hans liv.

– Der er en række ting, der må laves om, når man vælger at leve livet ikke bare med sin kæreste, men også med tre børn, fortæller han til Ekstra Bladet og tilføjer, at især hans vane med at arbejde hele natten er blevet ændret.

Læs interviewet her: http://www.bt.dk/kendte/anders-matthesen-boern-er-nogle-forkaelede-svin

Anden som 80-årig

Kan Anden stadig være Anden som 80-årig – det er et af spørgsmålene, Anders Matthesen stiller sig selv sit nye show
Anden er på tegnebrættet med et nyt show, der kommer til at hedde ‘Anders’.
Det kommer i høj grad til at handle om nogle af livets store spørgsmål som, hvem er jeg? Derudover er Anders Mattehsen blevet far, hvilket også bliver et tema i det kommende show.
Af samme grund har han de sidste to år har været ude af rampelyset. Det har dog ikke afholdt ham fra at lade kreativiteten blomstre, og nu er han godt i gang med det nye show, som dog først får premiere 5. november næste år.

Se interviewet her: http://ekstrabladet.dk/flash/kultur/article1653426.ece

Anden er tilbage efter babychok

Udgivet af: Se og Hør.


Det går så godt med komikerens for tidligt fødte søn, at Matthesen igen kan være sjov og skifte ble samtidig. Se video fra privaten her
For 3 uger siden blev den 35-årige komiker far for første gang. Sønnen, som efter sigende kommer til at hedde Spencer, blev født hele 4 uger for tidligt, hvilket resulterede i, at Anders Matthesen valgte at rydde sin kalender for at kunne være sammen med sin nye familie på afdelingen for for tidligt fødte børn på rigshospitalet, hvor de var indlagt.
Men nu er den lille familie blevet udskrevet, og det går øjensynligt så godt med den lille dreng, at Anders Matthesen har overskud til at kaste sig over andet end at dikkedikke. Han servicerer nemlig atter sine fans med sine skarpe betragtninger.

Læs artiklen her: http://www.seoghoer.dk/Nyheder/Kendte%20DK/Arkiv/2011/05/anders%20matthesen%20superfar.aspx

 

Matthesen: Jeg er ikke syg

Udgivet af: BT.


Komikeren Anders Matthesen er i øjeblikket sygemeldt fra sin rolle som Dirch passer på Nørrebros teater i København, men han fastslår i en videodagbog, at årsagen til orloven ikke er egentlig sygdom.
I en video på sin hjemmeside, der blev lagt på siden fredag, ønsker han at skabe klarhed over, hvorfor han i øjeblikket ikke kan varetage hovedrollen som Dirch Passer i stykket ‘Kjeld og Dirch’.

– Der er ikke noget i vejen med mig. Lad mig slå det helt fast. Der er INTET i vejen med mig. Jeg er ikke syg. Det er rigtigt, at det er mig, der har sygemeldt mig med lægeerklæring og alting, fordi at det er nødvendigt, at jeg er her, lige her på denne stol, for tage mig af det, som der skal tages af, fordi situationen er speciel, siger Anders Matthesen i videoen.

Med det sidste hentyder han til den tidlige fødsel af sin søn, som han har fået med kæresten Cemille Rosenberg. Den nyfødte kom en måned tidligere end planlagt, og det har gjort, at Anden må være ekstra nærværende på hjemmefronten. Anders Matthesen afviser dog, at der er tale om en barselsorlov eller noget, som vedrører ham selv.

Læs artiklen her: http://www.bt.dk/kendte/anders-matthesen-jeg-er-ikke-syg

Syg Anders Matthesen: Min situation er ikke stabil

Udgivet af: BT.


Komikeren Anders Matthesen forklarer nu selv, hvorfor han er stoppet i rollen som Dirch Passer før tiden. Jeg er sygemeldt, min situation er ikke stabil, siger han i et videoklip på sin facebook-profil. Matthesens kæreste Camille Rosenberg er netop nedkommet med Matthesens første barn, sønnen Spencer.
Ifølge eb.dk nedkom Rosenberg en måned før tiden. Derfor har Matthesen trukket sig fra rollen som Dirch Passer i ‘Kjeld & Dirch’ på Nørrebro Teater.

Nu bekræfter Anden selv, at han er sygemeldt. Dog uden at komme nærmere ind på, hvad han fejler.

Ifølge bt.dk’s kilder har det påvirket Matthesen stærkt, at den lille søn er født for tidligt og dermed kræver særlig opmærksomhed. I forvejen har Matthesen været presset i forbindelse med ‘Kjeld & Dirch’. Det er en stor, men krævende rolle, som i nogle medier endda har affødt lukne anmeldelser.

– Hermed en udtalelse til de, der har købt billetter til Kjeld og Dirch på Nørrebro Teater og tænker, hvad er det vi hører og læser i aviserne, at Anders har trukket sig på grund af en søn, der er kommet fire uger for tidligt. Det er rigtigt nok, at jeg har sygemeldt mig, siger Matthesen på facebook.

Læs artiklen her: http://www.bt.dk/kendte/syg-anders-matthesen-min-situation-er-ikke-stabil

Matthesen trækker sig fra sin Dirch Passer-rolle

Udgivet af: Jan Körner, Ekstra Bladet.


Anders Matthesen dropper sin rolle som Dirch Passer på Nørrebro Teater på grund af sit for tidligt fødte barnAnders Matthesen blev for to uger siden far til en lille dreng, der blev født fire uger for tidligt. Og den alt for tidlige ankomst til verden får nu konsekvenser for hans arbejdsliv.
Ifølge ekstrabladet.dks oplysninger udsender Nørrebro Teater senere i dag en meddelelse, om at han trækker sig fra rollen som Dirch Passer, hvor han spiller overfor Jonathan Spang.
I stedet træder dubleanten Anders Øster til og spiller den folkekære komiker.

Læs hele artiklen her: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1543820.ece

Anden fik en dreng fire uger før tid

Udgivet af: Lisbeth Grube, Billedbladet.


 Anders Matthesen er blevet far for første gang og må droppe stor teaterrolle.Fire uger før tid har Anders Matthesen fået en søn. På grund af den tidlige fødsel trækker den nybagte far sig fra sin rolle på Nørrebro Teater.

Anders “Anden” Matthesen er blevet far for første gang. Fire uger før tid er han og kæresten Cemille Rosenberg nemlig blevet forældre til en dejlig, lille dreng.

Læs hele artiklen her: http://www.billedbladet.dk/kendte/danmark/anden-fik-en-dreng-fire-uger-foer-tid