‘Anden’ hængt ud som nazist

Udgivet af: BT.


En højreekstremistisk gruppe gør nu brug af komiker Anders Matthesens shows for at fremme deres højreekstremistiske synspunkter. Det skriver 180grader.dk
Det er gruppen Danmarks Nationale Front, der har skabt en video, hvor de har indlagt flere klip fra Anders Matthesens show Anden vender tilbage.

Her brokker han sig blandt andet over, at man ikke må sige at man er stolt af at være hvid, når nu man godt må være stolt af at være sort.

Han siger også, at han går rundt med dannebrogsflag, fordi han er stolt af at være dansker.

Men det er taget ud af sammenhængen og Anders Matthesens tilgang var faktisk det stik modsatte. Det forklarer hans manager.

– Det er enormt frustrerende og beklageligt, at folk misbruger tingene på den måde. Det er i øvrigt også taget fuldstændig ud af en sammenhæng for hele pointen i showet er jo præcist omvendt, siger Anders Matthesens manager, Cemille Rosenberg, til 180Grader.dk.

Læs artiklen: http://www.bt.dk/underholdning/anden-haengt-ud-som-nazist