Eminent eksperiment!

Show: Bytte, Bytte Købmand (DVD, 2010)
Anmelder: Onfilm.dk
Bedømmelse5 stjerner

Ordekvilibristerne Thomas Hartmann og Anders Matthesen bytter manuskripter i et eksperiment, der lykkes over al forventning og ender som et af de bedste stand-up shows til dato.
Bytte Bytte Købmand er et eksperiment mellem 2 af Danmarks absolut største og mest elskede stand-up komikere, de nære venner Thomas Hartmann og Anders “Anden” Matthesen. Det går i bund og grund ud på at de hver især skriver en times comedy materiale, hvorefter det er den anden part, der skal opføre det for publikum. En ellers uhørt tanke hos komikere, der på trods af friske indspark fra andre kolleger, normalt altid opfører deres eget materiale. Idéen til showet har ligget og ulmet hos de 2 herrer siden 2003, og nu skulle den altså føres ud i livet. Resultatet blev en turné rundt i landet sidste efterår. Naturligvis med bragende succes.

Læs resten af anmeldelsen her: http://onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=17443&AnmeldelseId=5048

Anden: Bruhns fup er latterlig

Udgivet af: BT.


Henrik Bruhn fra Comedy Kuren er gået tilbage til at lave lyssky forretninger på nettet.
Stand-up-komikeren Anders ‘Anden’ Matthesen er ikke begejstret for Henrik Bruhns nye fuphjemmesider og den tiltale for svindel, som nu hænger over hovedet på ham.

– Det er ærgerligt. Og det er latterligt, hvis det er noget, folk bliver kede af, siger Anders Matthesen.

Anders Matthesen havde en hovedrolle i at få Henrik Bruhn på ret kurs i programmet Comedy Kuren.

Anders Matthesen var ide-mand til projektet og tilrettelagde store dele af programmet, som blev sendt i løbet af 2008.

I programmet tabte Henrik Bruhn 100 af sine 192 kilo og lovede samtidig, at nu var det slut med lyssky internetforretninger. Henrik Bruhns bedrifter på internettet har skaffet ham adskillige sager på halsen. Han har også en fængselsstraf for bedrageri i 1999.

Læs artiklen her: http://www.bt.dk/kendte/anden-bruhns-fup-er-latterlig

Sorte Kugler

Film: Sorte Kugler
Anmelder: Onfilm.dk
Bedømmelse: 5 stjerner

Anders Matthesens biografsucces er nu ude på DVD OG Blu-ray – gør dig klar til en ordentlig omgang komedie-kugler!
Den forsmåede ejendomsmægler Alex Klein er bitter. Bitter og skuffet. Og det lader han ikke sine omgivelser være i tvivl om. Han er blevet en fiasko på jobbet såvel som på hjemme-fronten på trods af en motiverende chef med et løfte om partnerskab lige om hjørnet og en overordentligt overbærende kæreste.

I endnu et anfald af galdeudspydelser kører Alex en dag galt. Lige lukt ind i en rød Nissan med soltag. Og da han “vågner”, finder han sig selv i et slags efterlivets absurde quiz-show, hvor han får muligheden for at vinde livet igen. Men Alex lærer hurtigt, at han måske slet ikke fortjener en chance til.

Comedy-komedie i særklasse
Lad det være sagt med det samme – Sorte Kugler er sjov! Den er ikke så meget andet end det, men til gengæld er den det i en grad, der er højst usædvanlig for dansk, rendyrket komedie. Ud over Blå Mænd, vil jeg påstå, at så sjov en film ikke er set siden dansk komedies storhedstid for omkring ti år siden (Den Eneste Ene 1999 og Italiensk for Begyndere 2000).

Og det er herligt! For al respekt for den fantastiske opblomstring, vi har set i den mere seriøse ende af skalaen (Antichrist 2009 og Gaven 2008), men komedien er bare en fast grundpille under enhver national filmindustri, og Danmark har trods alt siden tidernes morgen med Fy & Bi lavet (og i visse perioder filmmæssigt levet af) komedier.

Og selv om Sorte Kugler under det øverste lag maling minder meget om et filmatiseret stand-up show, så fungerer den fantastisk. I grunden kan man vel sige, at Anden endnu engang viser sig som forgangsmand for udviklingen af den danske comedy-scene, og på ny formår at genskabe sig selv og forestillingerne om, hvad komikere kan. Naturligvis får langt de færreste chancen for at følge i hans fodspor, men denne film er som minimum en understregning af Matthesens multitalent.

Læs resten af anmeldelsen her: http://onfilm.dk/Film/Anmeldelse.aspx?FilmId=15552&AnmeldelseId=4435

‘Anden’ hængt ud som nazist

Udgivet af: BT.


En højreekstremistisk gruppe gør nu brug af komiker Anders Matthesens shows for at fremme deres højreekstremistiske synspunkter. Det skriver 180grader.dk
Det er gruppen Danmarks Nationale Front, der har skabt en video, hvor de har indlagt flere klip fra Anders Matthesens show Anden vender tilbage.

Her brokker han sig blandt andet over, at man ikke må sige at man er stolt af at være hvid, når nu man godt må være stolt af at være sort.

Han siger også, at han går rundt med dannebrogsflag, fordi han er stolt af at være dansker.

Men det er taget ud af sammenhængen og Anders Matthesens tilgang var faktisk det stik modsatte. Det forklarer hans manager.

– Det er enormt frustrerende og beklageligt, at folk misbruger tingene på den måde. Det er i øvrigt også taget fuldstændig ud af en sammenhæng for hele pointen i showet er jo præcist omvendt, siger Anders Matthesens manager, Cemille Rosenberg, til 180Grader.dk.

Læs artiklen: http://www.bt.dk/underholdning/anden-haengt-ud-som-nazist

Anders Matthesen om Anders Matthesen

Interviewer: Urban.


Sin titel:
»Jeg er først og fremmest stand-up-komiker.
Det er mit arbejde og udgangspunktet for alt det andet, jeg har lavet. Men på den efterfølgende plads ser jeg mig selv som musiker før skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter.
Musikken er mit hjertebarn, det er en leg – alt det andet er arbejde.«.

Kritik:
»Unuanceret kritik burde prelle af på mig, men jeg kan slet ikke tage det. Som når folk kommer op til mig og siger, at ‘ Jul På Vesterbro’ altså var sjovere end ‘ Anden Paa Coke’. So what!? Hvad kan jeg bruge det til? Jeg kommer jo heller ikke hen til dig og siger, at dine bukser er pænere end din skjorte – for slet ikke at tale om dit fjæs.
Derfor spørger jeg efter mine shows aldrig folk, om det var sjovt. Jeg spørger, om de har haft en god aften. Og jeg prøver at lade være med at læse kommentarerne på Youtube, og jeg har lukket min Facebook-profil.
Jeg tager kun mod kritik fra tre-fire mennesker helt tæt på mig.«…

Anden på komedie

CD: Villa Peakstate
Anmelder: Ekstra Bladet
Bedømmelse: 3 stjerner

“Højdepunktet kommer næsten til allersidst med skæringen ‘Sorte kugler’, hvor Anden omsider åbner mere op for følelserne, mens strygere og klaver skaber helt nye dragende dimensioner. Ellers er det godt nok svært at få øje på, at Anden efter eget udsagn er ‘original som en gal’.’Du må være halvdum, hvis du disser mit album’, fastslår han også. Hvortil undertegnede blot kan sige: Ja, jeg er halvdum. Men helt ærlig.”

Læs resten af anmeldelsen her: http://ekstrabladet.dk/musik/dkalbum/article4756084.ece