Kæmpe rykind og kæmpe isvaffel til “Anden”

Udgivet af: BT.


Næsten 104.000 strømmede i biograferne i weekenden for at se komedien”Sorte kugler”, den første spillefilm, som Anders Matthesen har instrueret.

– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke skal fejres med en kæmpe isvaffel i dag. Hurraaa, fest og glæde.

Sådan lød kommentarer fra Anders Matthesen (“Anden”), da han fik at vide, at hans spillefilm “Sorte kugler” åbnede med et kæmpe rykind i weekenden, hvor den havde premiere i 80 biografsale.

Læs artiklen her: http://www.bt.dk/danmark/kaempe-rykind-og-kaempe-isvaffel-til-anden

Folk strømmer ind til Andens nye film

Udgivet af: BT.


Næsten 104.000 strømmede i biograferne i weekenden for at se komedien ‘Sorte kugler’, den første spillefilm, som Anders Matthesen har instrueret.
– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke skal fejres med en kæmpe isvaffel i dag. Hurraaa, fest og glæde.

Sådan lød kommentarer fra Anders Matthesen (“Anden”), da han fik at vide, at hans spillefilm “Sorte kugler” åbnede med et kæmpe rykind i weekenden, hvor den havde premiere i 80 biografsale.

Når tilstrømningen til en række forpremierer tælles, er filmen allerede set af knap 104.000, og i weekenden blev langt over halvdelen af samtlige biografbilletter solgt til Matthesens komedie.

Tallet overgår også, hvad “Flammen og “Citronen” og “Blå mænd”, sidste års to mest sete danske film, kunne skilte med i den weekend, hvor de havde premiere.

Læs artiklen her: http://www.bt.dk/kendte/folk-stroemmer-ind-til-andens-nye-film

Anders Matthesen havde mor med til premiere

Udgivet af: Politiken.


iBYEN tog til premiere på Matthesens nye film ‘Sorte kugler’, mængede sig med de kendte og efterabede Se & Hør.
Skuffelsen er stor på den røde løber i den popcornduftende Cinemaxx-foyer.
iBYEN er taget til premiere på Anders Matthesens nye film ‘Sorte kugler’. Og vi er blevet lovet stand-up’ere. Masser af stand up’ere.
Kan det tænkes, at de vil sige noget sjovt om kollegaen Anders Matthesen, der har lavet alt i filmen undtagen måske lige at sætte lys og hente frokostpizzaer?
Klokken 21, hvor dørene er åbnet, står der dog endnu kun nogle ukendte ansigter med fugtigt hår fra den danske sommer-monsun-regn. Ikke særlig sjovt.

Jonatan Spang: »Er Politiken blevet Se & Hør?«
Men så møder vi Jonatan Spang. Danmarks ‘funny man’ nummer to, skuespiller og teaterdirektør. Næsten lige så alsidig og sjov som Anders Matthesen.
Måske kan han sige noget morsomt på den røde løber? Måske endda noget sjovt om Anders Matthesen?

»Jeg vidste slet ikke, at Politiken lavede sådan nogle kulørte Se & Hør-reportager. I har virkelig udviklet jer«, siger Spang og griner hånligt.

Altså ingen sjove stand-up-kommentarer. Kun vittigheder på iBYEN’s bekostning.

Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/ECE730611/anders-matthesen-havde-mor-med-til-premiere/

Filmnet TV snakker med Anden

Anders “Anden” Matthesen har premiere med sin nye film “Sorte Kugler” d.12/06-09. I den anledning var Filmnet TV ude for at interviewe komikeren, der for alvor er blevet et stort trækplaster i store danske film!

 

‘Sorte kugler’ er et soloshow forklædt som spillefilm

Film: Sorte kugler
Anmelder: Politiken
Bedømmelse: 3 stjerner

Så det er helt logisk, at Anders Matthesen i ’Sorte Kugler’ ikke afslører rystende ambitioner om at lave voldsom kunst. Til gengæld er det heller ikke det rene pjat. ’Sorte kugler’ er satire og aktuel sædekomedie. Finanskrise og indeklemt dansk bitterhed a la carte i et soloshow med ’Anden’ placeret i en spinkel filmisk fortælleramme. Anders Matthesen spiller den smålige og irritable Alex Klein. (…) ’Sorte kugler’ understreger, at ’Anden’ er en gave til dansk humor. At Anders Matthesen også skulle være Guds gave til dansk film kan den til gengæld ikke helt begrunde. Her er Matthesens mere indirekte rolle i animationsfilmen ’Terkel i knibe’ stadig suverænt hans mest epokegørende indsats.”

Læs hele anmeldelsen her: http://politiken.dk/kultur/filmogtv/filmanmeldelser/ECE729592/sorte-kugler-er-et-soloshow-forklaedt-som-spillefilm/

Anmeldere: ‘Anden’ har god karma

Filmanmelderne mener, at Anders Matthesens ‘Sorte Kugler’ er stærkt underholdende. Men hvor er modspillet til ‘Anden’?
Anden’ kan nærmest gå på vandet.

For tre år siden udgav han sit første soloalbum, ’Soevnloes’, turnerede med showet ’Anden på coke?’ og spillede hovedrollen i Kenneth Kainz’ film ’Rene hjerter’.

Og sidste år manifesterede han sin position som landets mest populære stand-up-komiker med showet ’… vender tilbage’, der i skrivende stund har solgt over 200.000 billetter.Nu indtager Anders ‘Anden’ Matthesen en ny front på det kunstneriske landkort.
I dag får ’Sorte kugler’, som ‘Anden’ både har instrueret, skrevet og spiller hovedrollen i, premiere.

Noget på hjerte
Hvis man skal tro anmelderne herhjemme, gør Anders Matthesen det godt, både som instruktør og som den indebrændte og emsige ejendomsmægler Alex Klein.

Selv om han godt måtte have fået lidt mere modspil.

I Information mener Christian Monggaard, at ‘Anden’, ikke mindst i begyndelsen af filmen, får demonstreret sin sans for ord og for at spidde en situation og en person med nogle skarpe og velvalgte af slagsen.

»’Sorte kugler’ er en fornem spillefilmdebut for Anders Matthesen, som – sammen med tidligere værker som radioserien Terkel i knibe og julekalenderen Jul på Vesterbro – understreger, at han forstår at skabe og spille skarpt tegnede karakterer og skrive mundrette replikker, som ikke kun virker på scenen, men også på film, og at han har noget på hjerte«, skriver Monggaard, der ikke uddeler karakterer.

Læs anmeldelserne her: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/film/ECE730130/anmeldere-anden-har-god-karma/

Anders Matthesen tror på karma

Interviewer: Jacob Wendt Jensen, Femina.


Anders Matthesen, der lige nu er aktuel med filmen Sorte Kugler, vælger at se positivt på livet
Han er manden, der får os til at grine med stand-up-comedy, rapmusik, teaterroller og film. Filmen Sorte kugler får premiere den 12. juni, og Anders Matthesen har både skrevet manuskriptet, instrueret filmen og spiller selv hovedrollen i filmen om ejendomsmægleren Alex, der har det med at se negativt på livet.

Buddhistisk tankegang
Karmabegrebet er et gennemgående tema for Anders Matthesen, og hans nye film er gennemsyret af, at man får det tilbage, som man selv sender ud. – Temaet går igen i mine shows og andre ting, jeg har lavet. Mest det her med, at tingene altid har flere sider. Man kan vælge at kigge på det på flere forskellige måder. Éns fokus afhænger af, hvordan man har det med tingene, fordi man selv bestemmer fokus. I filmen har Alex rent faktisk meget, der kører for ham, men han vælger at se nederen på det, siger Matthesen.

Læs interviewet her: http://www.femina.dk/Kultur-og-rejser/Boeger-film-musik/2009_24_Anders-Matthesen-tror-paa-karma.aspx

”Jeg er netop ikke med i Vild med dans”

Interviewer: Daniel Bentien, Kino.dk.


Anden fortæller kino.dk om sin første spillefilm ’Sorte kugler’.
Anders Matthesens talent spænder fra stand-up comedy over rapmusik til teater.
Nu debuterer han som filminstruktør med filmen Sorte Kugler, hvor han selvfølgelig selv spiller hovedrollen. Vi har talt med Anden.
Jamen, det har i mange år været min drøm at lave en komedie,” starter han ud, før han går videre til at fortælle om inspirationen:
Jeg har især været meget glad for de amerikanske komedier, hvor det er én karakter, der driver komikken i filmen. Typisk de der B-komedier med Eddie Murphy og Jim Carrey, hvor man har noget, der siger: ’Hvad nu hvis der skete det og det? Hvad hvis du ikke må lyve osv.’ Dem har jeg altid godt kunnet lide – de komedier, der står ved, at det er hovedpersonen, der driver komedien og ikke situationen, der skal være morsom. Så sådan en komedie havde jeg lyst til at lave. Så da muligheden bød sig, var det noget, jeg ville prøve kræfter med. Det har jeg jo ikke prøvet før,” siger Matthesen og drikker af sin vandflaske.

Læs hele interviewet her: http://www.kino.dk/nyheder/2009/06/anders-matthesen-jeg-er-netop-ikke-med-i-vild-med-dans

Anders Matthesen og hans “Sorte kugler”

Interviewer: Søren Ildved, Filmz.


Hvis man har en ide om, at Anders Matthesen er ved at sprænges af spænding over den kommende premiere på “Sorte kugler”, så er det i hvert fald ikke noget, man lige umiddelbart kan se på hans fremtoning, og da han ankommer til interviewet med en caffe latte i hånden, virker han mest af alt en smule træt. Der er en vis ironi over, at det netop er den drik, han har med, eftersom hans alter ego i filmen – den irritable Alex Klein – netop skælder en sagesløs servitrice ud, da hun serverer ham sådan en i stedet for den kaffe med mælk, han har bestilt.

At Matthesen føler noget for filmen bliver dog hurtigt tydeligt, og jo længere vi taler om den, des mere passioneret bliver han. Filmens fortælling, om den selvcentrerede Klein, der får en brat opvågning, har ikke blot Matthesen selv i hovedrollen – han har også stået både for manuskript og instruktion, og selvom “Anden” har prøvet lidt af hvert, så er det alligevel første gang.

Læs interviewet her: http://filmz.dk/artikler/interview-anders-matthesen-og-hans-sorte-kugler