Fortræffelig oldschool-lektion

Show: …Vender tilbage (2008)
Anmelder: Fyens Stiftstidende
Bedømmelse: 5 stjerner

“Jeg bliver nødt til at slå det fast med bundgarnspæle hentet direkte i Svendborg Havn. Anders “Anden” Matthesen er dansk stand-ups ubetingede ener. En komik-cowboy bevæbnet med et unik snakketøj med flere stemmer end en Disney-film og en fremtræden så komprisløs, at det slår gnister. (…) Anden er den stand-upper i Danmark, der har mest på hjerte. Eller i hvert fald den, der byder på mest substans. Og det er ubetinget en succesfuld rampe at affyre sine jokes fra. Fordi det ikke kun er tomhjernede, almene betragtninger, men derimod rammende analyser af os danskere, vores opførsel, vores skræk for at blive kaldt racister, vores klumsede forsøg på ikke at være stolte af at være født hvide og vores ekstremt regeloverflodsdruknede samfund, hvoraf sidstnævnte er en dannebrogsfarvet, rød tråd.”

Læs hele anmeldelsen her: http://www.fyens.dk/Scene/Fortraeffelig-old-school-lektion/artikel/1106403

Stress i andedammen: Anden udskyder sine klubplaner

Udgivet af: Politiken.


Travlhed tvinger Anders Matthesen til at udskyde planerne om ny stand-up klub i København. Men drømmen lever stadig.

»Det er på tide, at der kommer et nyt comedy-sted i København«.
Sådan sagde Anders Matthesen tilbage i marts måned, da han lancerede Duckpower Comedy Club. To aftener om ugen i et par måneder prøvekørte klubben i Renomés lokaler på Vesterbrogade. Og da prøvetiden var overstået, ja så skete der ingenting.

Ifølge Anders Matthesens manager Laura Faurschou er projektet gået i stå. For en tid i hvert fald. For drømmen om en ny comedy-scene i København lever stadig i Andens hoved, fortæller hun. Men det er der også ret meget andet, der gør.

»Det skal være 100 procent«
For efter forsøget i Renomé har adskillige projekter meldt sig på Andens bane. Lige for tiden er han på turné i hele landet, med sit onemanshow (og kunne derfor ikke tale med iBYEN.dk), mens han sideløbende redigerer sin nye film og medvirker i en tv-serie.

»Vi synes ikke, at man skal lave ting halvhjertet. Så da alle de her opgaver kom op, tænkte vi, at det simpelthen var utopisk at nå det også. Så vi satte drømmen i bero, for det skal være hundrede procent«, siger Laura Faurschou

Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/kultur/scene/ECE583497/anden-udskyder-sine-klubplaner/