“Anden”: TV 2 turde ikke tyk mand

Udgivet af: Finans.dk


Anders Matthesen tilbød formatet Comedykuren til TV 2. Men da de læste en artikel om medværten Henrik Bruhns fortid var det slut.

Anders Matthesen tilbød formatet Comedykuren til TV 2. Men da de læste en artikel om Henrik Bruhns fortid, trak de stikket ud, fortæller komikeren

Komikeren Henrik Bruhn er en stor mand. Så stor at hans 190 kilo er blevet hele hans identitet. En identitet han ikke er glad for.

Hans ven komikeren Anders Matthesen får den ide, at Henrik Bruhn skal bruge comedy til at overvinde det fede liv. På et år skal han tabe sig 90 kilo, undervejrs skal han lave to stand up shows; ét som tyk og ét som tynd.

Læs hele artiklen her: http://epn.dk/medier/ECE4026512/anden-tv-2-turde-ikke-tyk-mand/

Anden: For det meste er jeg glad

Interviewer: Karen Thisted, Ekstra Bladet.


Hver eneste vejrtrækning er en lykkelig begivenhed, siger Anders Matthesen, der er røget helt tops hos publikum og anmeldere med sit nye show
Anders Matthesen har 5000 venner på Facebook, og han har dermed ramt loftet og kan ikke få flere. Men der er én ven, der mangler blandt de 5000, og det er statsminister Anders Fogh Rasmussen.
– Ja, det er mærkeligt, for han spurgte, om vi skulle være venner, men svarede ikke, da jeg skrev og spurgte ham hvorfor, siger Anders ’Anden’ Matthesen.
– Han er nok blevet bange for dig? 
– Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne være ven med alle, der spørger, men jeg ville gerne lige have hans begrundelse.

Læs hele interviewet her: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1042071.ece

Matthesen – den smukke ælling

Interviewer: Berit Hartung, BT.


Matthesen har altid været en ener i andedammen.
Anden har været historiefortæller siden han var ælling. Fredag havde Anders Matthesen premiere på sit show ‘… vender tilbage’. Næst efter Ørkenens Sønner er han i dag landets mest billetsælgende entertainer.

– Når Anders skulle til købmanden efter et æble, blev det til en hel lille historie. Så havde han set en orm her og noget andet der. Han fortalte en historie om hver en lille frø i mosen. På et tidspunkt var der mange af de andre børn, der troede, han løj, men Anders løj ikke. Han havde bare en meget kreativ måde at opleve tingene på, fortæller den person, som nok kender Anden bedst, nemlig hans mor, Hedda Matthesen.

– Ret tidligt fandt jeg ud af, at jeg godt kunne opgive at lave ham om. Sådan var han bare. Han fungerede gennem sin kreativitet. Han tegnede, malede, spillede musik, og så fortalte han hele tiden historier ud i alle hjørner.

En typisk lillebror
Begge forældrene malede, og hans far spillede i kunstnerkollektivet »Røde Mor«, så Anders og hans to år ældre bror Jesper voksede op i et kreativt hjem midt i Albertslunds beton.

Læs interviewet her: http://www.bt.dk/underholdning/matthesen-den-smukke-aelling

Andens nye show er fremragende morsomt

Show: …Vender tilbage (2008)
Anmelder: Politiken
Bedømmelse: 5 stjerner

Med sit nye show, beviser Anders Matthesen både at han har noget på hjerte og er en teknisk suveræn komiker.
Det er lidt kækt at vende tilbage til rødderne i en alder af 33 år, som det er tilfældet i Anders Matthesens nye show ’Anden vender tilbage’. Sådan utidigt verdensmandsagtigt på den overlegne facon.
»Nu har jeg ligesom udforsket alt muligt i løbet af mit lange liv og min fantastiske karriere, men det er og bliver altså det oprindelige udgangspunkt, der står mit stadigt bankende hjerte nærmest.«

Dansk stand-up’s John Lennon
På den anden side: John Lennon var ikke ældre, da han kastede sig over sine musikalske rødder i selskab med produceren Phil Spector i begyndelsen af 1970’erne. Og det blev som bekendt til det fremragende album ’Rock’n’roll’.
Nu er Anders Matthesen ikke John Lennon. Men inden for dansk stand-up er han nok det tætteste, vi overhovedet kommer på ham som en skikkelse, der er ganske utroligt talentfuld på flere områder, toneangivende på sit hovedfelt og samtidig ikke bange for at sige sin mening og tænke lidt dybere over verdens indretning.

Læs hele anmeldelsen her: http://politiken.dk/ibyen/nyheder/scene/ECE546976/andens-nye-show-er-fremragende-morsomt/