Fornem medalje til Anden

Udgivet af: Ekstra Bladet.


‘Anden’ alias Anders Matthesen hædres af Kunstrådets Litteraturudvalg for sit ‘originale og skarpe indspil på den satiriske scene’Tekstforfatteren, skuespilleren og stand-up-komikeren Anders Matthesen får Holbergmedaljen 2008, oplyser Kunstrådet.

Anders Matthesen hædres for sit ‘originale og skarpe indspil på den ny satiriske scene, der udvikler sig i disse år’. Prisen består foruden en medalje af 30.000 kroner.

Læs artiklen her: http://ekstrabladet.dk/flash/kultur/article1092633.ece

Matthesen får litterær medalje

Udgivet af: Politiken.


Stand up-komiker m.m. Anders Matthesen modtager Holberg-medaljen i næste uge.
Multitalentet Anders Matthesen kommer i fint, litterært selskab i næste uge.

Han bliver dette års modtager af Holberg-Medaljen.

Den er tidligere tildelt folk som Per Højholt, Carsten Jensen, Erling Jepsen, Suzanne Brøgger, Line Knutzon, Henrik Stangerup og Benny Andersen.

Sidste år gik den til H.C. Andersen-eksperten Klaus P. Mortensen.

Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/kultur/ECE603487/matthesen-faar-litteraer-medalje/

Casper Christensen erkender: ‘Anden’ er kongen, jeg er en bonde

Udgivet af: BT.


Casper Chrisensen erkender i et stort interview med B.T., at det var en fejl at droppe comedy’en til fordel for jobs som hyggelig tv-vært. Nu er han klar til come-back
Hvis Casper Christensen vender tilbage til stand-up’en, er han helt på det rene med, at en anden har overtaget – og sidder tungt på – den danske comedy-trone.

– At skrive at Anders Matthesen er kongen af stand-up i forhold til mig, synes jeg, er super fair. Det ville være vanvittigt at hævde andet. Jeg er ikke engang kronprins, men mere en bonde der render rundt ude på en mark til sammenligning.

Læs artiklen her: http://www.bt.dk/underholdning/casper-christensen-erkender-anden-er-kongen-jeg-er-en-bonde

Anden i TV-Glad

Medarbejderne på TV-Glad i Aabenraa er ikke så lidt stolte. Det er nemlig lykkedes at få et interview med »Anden«, hvis borgerlige navn er Anders Matthesen.

Fortræffelig oldschool-lektion

Show: …Vender tilbage (2008)
Anmelder: Fyens Stiftstidende
Bedømmelse: 5 stjerner

“Jeg bliver nødt til at slå det fast med bundgarnspæle hentet direkte i Svendborg Havn. Anders “Anden” Matthesen er dansk stand-ups ubetingede ener. En komik-cowboy bevæbnet med et unik snakketøj med flere stemmer end en Disney-film og en fremtræden så komprisløs, at det slår gnister. (…) Anden er den stand-upper i Danmark, der har mest på hjerte. Eller i hvert fald den, der byder på mest substans. Og det er ubetinget en succesfuld rampe at affyre sine jokes fra. Fordi det ikke kun er tomhjernede, almene betragtninger, men derimod rammende analyser af os danskere, vores opførsel, vores skræk for at blive kaldt racister, vores klumsede forsøg på ikke at være stolte af at være født hvide og vores ekstremt regeloverflodsdruknede samfund, hvoraf sidstnævnte er en dannebrogsfarvet, rød tråd.”

Læs hele anmeldelsen her: http://www.fyens.dk/Scene/Fortraeffelig-old-school-lektion/artikel/1106403

Stress i andedammen: Anden udskyder sine klubplaner

Udgivet af: Politiken.


Travlhed tvinger Anders Matthesen til at udskyde planerne om ny stand-up klub i København. Men drømmen lever stadig.

»Det er på tide, at der kommer et nyt comedy-sted i København«.
Sådan sagde Anders Matthesen tilbage i marts måned, da han lancerede Duckpower Comedy Club. To aftener om ugen i et par måneder prøvekørte klubben i Renomés lokaler på Vesterbrogade. Og da prøvetiden var overstået, ja så skete der ingenting.

Ifølge Anders Matthesens manager Laura Faurschou er projektet gået i stå. For en tid i hvert fald. For drømmen om en ny comedy-scene i København lever stadig i Andens hoved, fortæller hun. Men det er der også ret meget andet, der gør.

»Det skal være 100 procent«
For efter forsøget i Renomé har adskillige projekter meldt sig på Andens bane. Lige for tiden er han på turné i hele landet, med sit onemanshow (og kunne derfor ikke tale med iBYEN.dk), mens han sideløbende redigerer sin nye film og medvirker i en tv-serie.

»Vi synes ikke, at man skal lave ting halvhjertet. Så da alle de her opgaver kom op, tænkte vi, at det simpelthen var utopisk at nå det også. Så vi satte drømmen i bero, for det skal være hundrede procent«, siger Laura Faurschou

Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/kultur/scene/ECE583497/anden-udskyder-sine-klubplaner/

“Anden”: TV 2 turde ikke tyk mand

Udgivet af: Finans.dk


Anders Matthesen tilbød formatet Comedykuren til TV 2. Men da de læste en artikel om medværten Henrik Bruhns fortid var det slut.

Anders Matthesen tilbød formatet Comedykuren til TV 2. Men da de læste en artikel om Henrik Bruhns fortid, trak de stikket ud, fortæller komikeren

Komikeren Henrik Bruhn er en stor mand. Så stor at hans 190 kilo er blevet hele hans identitet. En identitet han ikke er glad for.

Hans ven komikeren Anders Matthesen får den ide, at Henrik Bruhn skal bruge comedy til at overvinde det fede liv. På et år skal han tabe sig 90 kilo, undervejrs skal han lave to stand up shows; ét som tyk og ét som tynd.

Læs hele artiklen her: http://epn.dk/medier/ECE4026512/anden-tv-2-turde-ikke-tyk-mand/

Anden: For det meste er jeg glad

Interviewer: Karen Thisted, Ekstra Bladet.


Hver eneste vejrtrækning er en lykkelig begivenhed, siger Anders Matthesen, der er røget helt tops hos publikum og anmeldere med sit nye show
Anders Matthesen har 5000 venner på Facebook, og han har dermed ramt loftet og kan ikke få flere. Men der er én ven, der mangler blandt de 5000, og det er statsminister Anders Fogh Rasmussen.
– Ja, det er mærkeligt, for han spurgte, om vi skulle være venner, men svarede ikke, da jeg skrev og spurgte ham hvorfor, siger Anders ’Anden’ Matthesen.
– Han er nok blevet bange for dig? 
– Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne være ven med alle, der spørger, men jeg ville gerne lige have hans begrundelse.

Læs hele interviewet her: http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1042071.ece

Matthesen – den smukke ælling

Interviewer: Berit Hartung, BT.


Matthesen har altid været en ener i andedammen.
Anden har været historiefortæller siden han var ælling. Fredag havde Anders Matthesen premiere på sit show ‘… vender tilbage’. Næst efter Ørkenens Sønner er han i dag landets mest billetsælgende entertainer.

– Når Anders skulle til købmanden efter et æble, blev det til en hel lille historie. Så havde han set en orm her og noget andet der. Han fortalte en historie om hver en lille frø i mosen. På et tidspunkt var der mange af de andre børn, der troede, han løj, men Anders løj ikke. Han havde bare en meget kreativ måde at opleve tingene på, fortæller den person, som nok kender Anden bedst, nemlig hans mor, Hedda Matthesen.

– Ret tidligt fandt jeg ud af, at jeg godt kunne opgive at lave ham om. Sådan var han bare. Han fungerede gennem sin kreativitet. Han tegnede, malede, spillede musik, og så fortalte han hele tiden historier ud i alle hjørner.

En typisk lillebror
Begge forældrene malede, og hans far spillede i kunstnerkollektivet »Røde Mor«, så Anders og hans to år ældre bror Jesper voksede op i et kreativt hjem midt i Albertslunds beton.

Læs interviewet her: http://www.bt.dk/underholdning/matthesen-den-smukke-aelling